Er du kommet til skade på jobbet?

Din arbejdsgiver har pligt til at anmelde arbejdsulykker, og din læge har pligt til at anmelde sager om længere tids belastning i jobbet – erhvervssygdomssager.

Hvis din arbejdsgiver ikke vil anmelde din arbejdsulykke, har du selv mulighed for at gøre dette.

Du kan under læse mere om, hvordan du kan hente anmeldelsesblanketten på Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidligere Arbejdsskadestyrelsen).

Ja, på et år. Det er vigtigt, at du får anmeldt arbejdslykken, inden der er gået et år fra ulykken skete. Bliver din arbejdsulykke for sent anmeldt, risikerer du, at du ikke kan få erstatning.

Det betyder, at AES (Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) har godkendt din anmeldelse, og nu kan træffe afgørelse om din ret til erstatninger.

Bliver din arbejdsulykke afvist, har du ikke ret til erstatninger, heller ikke senere, selvom dine helbredsmæssige problemer bliver forværret.

Du har mulighed for at følge din sag på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside www.aes.dk, hvor du logger ind med dit NemID. Her finder du et ikon "Se sag". Alle oplysninger, der er registreret på din sag, vil du kunne åbne og gennemgå.

Mellem et halvt til tre år. På ww.aes.dk kan du læse om de gennemsnitlige sagsbehandlingstider i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Da der netop er tale om et gennemsnit, så vil nogle sager blive behandlet hurtigere end gennemsnittet og andre desværre tage længere tid.

Du kan hjælpe Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ved selv at give oplysninger om ændringer i dine forhold. Dette gælder både dit helbred og din erhvervsmæssige situation, herunder beslutninger truffet i kommunen for eksempel om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension

Det er Socialpædagogernes holdning, at vi rykker i sagerne, hvis de har ligget stille længe og der ikke er nogen grund til dette.

Stress er i arbejdsskadesystemet ikke en diagnose men en belastning. Praksis er hård, når det kommer til anerkendelse af en psykisk diagnose som følge af stressende arbejdsforhold.

Der er ingen tvivl om, at det kan være meget ubehageligt at være på en arbejdsplads med f.eks. samarbejdsproblemer, udfordringer med ledelsen, stor personaleudskiftning og manglende ressourcer. Dette er dog forhold, der som udgangspunkt ikke bliver anerkendt som en arbejdsskade. Selvom du oplever, at det er sådanne belastninger, som har gjort dig syg, ændrer det ikke ved styrelsens vurdering.

På ulykkesområdet gælder det, at en psykisk ulykke kan opstå efter stressbelastninger. Det kræver dog en psykisk belastende hændelse af et vist omfang. Denne vurdering foretages af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i overensstemmelse med praksis.

På erhvervssygdomsområdet ses få tilfælde, hvor diagnosen depression som følge af stressende arbejdsforhold anerkendes som en arbejdsskade efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget. Der er dog en række hårde krav til belastningen, der skal være opfyldt, førend sagen kan anerkendes, når der er tale om udsættelse for stressbelastninger.  

Belastninger som typisk anerkendes som en arbejdsskade er, hvis man har været udsat for udadreagerende adfærd i form af f.eks. vold og trusler.

Ikke nødvendigvis. PTSD kan godt anerkendes som en arbejdsskade, men praksis er forskellig alt afhængig af, om der er tale om en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom.

På ulykkesområdet indgår det i vurderingen, om hændelsen er egnet til at forårsage udviklingen af den psykiske sygdom, herunder indgår hændelsens karakter, styrke og varighed.

På erhvervssygdomsområdet indgår det i vurderingen, om der har været tale om en ekstraordinær hændelse af katastrofeagtig natur.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring foretager en konkret vurdering i alle sagerne.

Man skal være opmærksom på, at det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der ud fra et juridisk synspunkt vurderer, hvorvidt sagen kan anerkendes. Selvom man har fået diagnosen PTSD fra en psykiater, en speciallæge eller andre læger, og disse mener, at din sygdom skyldes arbejdets forhold, så kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring godt afvise sagen som en arbejdsskade eller ændre diagnosen til den, som de finder er den rette i din sag.

Som udgangspunkt er der en frist på 5 år for at få sin arbejdsskadesag genoptaget.

Der er dog undtagelser. Er der gået mere end 5 år, bliver der stillet større krav til dokumentationen.

Fristen gælder fra den dag, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring første gang traf afgørelse i din sag om fx afvisning, godtgørelse for varigt men eller erstatning for tab af erhvervsevne.

Det er dog sjældent, at afviste sager bliver genoptaget, hvis der er gået mere end 5 år. Er din sag ikke anerkendt skal der være nye oplysninger i forhold til netop spørgsmålet om anerkendelse.

Du kan godt få dækket udgifter til helbredende behandlinger i forhold til arbejdsskader, herunder også til psykolog og fysioterapi. Dog typisk i maksimalt ½ til 1 år efter en skade, men det er en konkret vurdering i den enkelte sag.

Dine regninger skal i første omgang sendes til forsikringsselskabet, som har arbejdsskadesagen. Er forsikringsselskabet en kommune som er selvforsikret, så skal regningerne sendes til kommunen.

Efter arbejdsskadelovgivningen er følgende erstatninger skattefrie:

• Godtgørelse for varigt mén
• Erhvervsevnetab - éngangserstatning
• Refusion af behandlingsudgifter og andre udgifter

Har du modtaget en midlertidig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne, vil du hver måned modtage en løbende ydelse. Denne ydelse er skattepligtig.