Gå til indhold

Rekruttering

To ledere: Vi investerer i faglighed

Jo højere det faglige niveau er, jo lettere er det at rekruttere og holde på uddannede medarbejdere. Derfor er uddannelse og kompetenceudvikling en vigtig del af vores strategi, fortæller to socialpædagogiske ledere Jan Jul Baden Therkelsen og Rikke Møller

24. oktober 2022

Artikel
Ledere - topbillede.png

Forfatter: Tina Løvbom Petersen

De genkender begge to billedet af, at det er betydeligt sværere at rekruttere uddannede socialpædagoger til de specialiserede tilbud i dag, end det var for bare få år siden. Men for både handicapchef i Viborg Kommune Jan Jul Baden Therkelsen og leder af VoksenBøgen i Vodskov Rikke Møller er høj faglighed én af nøglerne til at tiltrække nye kolleger:

– Vi har en klar strategi for de 22 specialiserede tilbud, som jeg er øverste leder for. Vi vil være attraktive arbejdspladser, som uddannede socialpædagoger har lyst til at søge job hos – og derfor slår vi os op på høj faglighed. Det indebærer bl.a., at vi sender rigtig mange medarbejdere afsted på diplomkurser, som vi har skræddersyet til vores tilbud i samarbejde med VIA i Viborg, fortæller Jan Jul Baden Therkelsen og fortsætter:

– Vi vil gerne være kendte for høj faglighed, for det ved vi er et vigtigt kriterie, når socialpædagoger søger nyt arbejde.

– Vi har en klar strategi for de 22 specialiserede tilbud, som jeg er øverste leder for. Vi vil være attraktive arbejdspladser, som uddannede socialpædagoger har lyst til at søge job hos – og derfor slår vi os op på høj faglighed. Det indebærer bl.a., at vi sender rigtig mange medarbejdere afsted på diplomkurser, som vi har skræddersyet til vores tilbud i samarbejde med VIA i Viborg, fortæller Jan Jul Baden Therkelsen og fortsætter:

– Vi vil gerne være kendte for høj faglighed, for det ved vi er et vigtigt kriterium, når socialpædagoger søger nyt arbejde.

Det er vigtigt også i forhold til rekruttering, at vi sender et stærkt signal om, at man som socialpædagog hos os har mulighed for hele tiden at blive endnu dygtigere til sit fag.

Rikke Møller, leder VoksenBøgen

Intern uddannelse til alle

Også i Nordjylland satser VoksenBøgen, der består af fire døgnafdelinger, en bostøtte-afdeling og en dagbeskæftigelse, på at bruge uddannelse og høj faglighed i forhold til rekruttering:

– Vi investerer i faglighed, og det gør vi bl.a. gennem en intern uddannelse, som alle medarbejdere gennemfører. Den er skruet sammen, så man bliver kompetenceudviklet i de metoder og tilgange, vi arbejder med i forhold til en meget kompleks målgruppe – og det er med til at sikre, at vi arbejder ud fra et fælles fagligt fundament. Det er vigtigt også i forhold til rekruttering, at vi sender et stærkt signal om, at man som socialpædagog hos os har mulighed for hele tiden at blive endnu dygtigere til sit fag, lyder det fra Rikke Møller, som er leder for ca. 100 medarbejdere.

I december går de på VoksenBøgen i gang med at uddanne samtlige medarbejdere i LA2, tilføjer hun.

– Jeg oplever, at det er meget nemmere for medarbejderne at implementere ny viden, når man er så mange om at vide det samme. Derfor satser vi benhårdt på uddannelse hos os.

Fuldtid og fleksible samtaler

Begge ledere fortæller dog også om andre små greb, som de benytter sig af i forhold til at løse rekrutteringsudfordringerne.

– Vi arbejder fx målrettet på at få flere op i tid, så vi på den måde får størst muligt udbytte af deres socialpædagogiske kompetencer. Og vi har et ønske om at lave vores eget vikarkorps, så vi kan trække på nogle af de medarbejdere, som måske er på 32 timer og ellers ville fylde ekstra timer på hos et vikarbureau, siger Jan Jul Baden Therkelsen, som er leder for ca. 350 medarbejdere fordelt på kommunens handicaptilbud.

I Vodskov har Rikke Møller også fokus på at gøre selve rekrutteringsprocessen mere smidig, fortæller hun.

– Vi er begyndt at holde samtaler løbende, så vi fx kalder interessante kandidater til samtale, inden ansøgningsfristen udløber. Det giver os mulighed for at lave det rigtige match tidligt i processen – og vi undgår, at ansøgerne når at få et andet job, inden vi rækker ud efter dem.

 

Få hjælp til rekruttering

Som medlem af Socialpædagogerne kan du få hjælp til at finde de rette kandidater til vikarstillinger eller fastansættelser. Læs om dine muligheder på sl.dk/ledere/jobformidling

Du kan også få inspiration til, hvordan du øger sandsynligheden for det rette match, når du skal i gang med at søge nye medarbejdere. Det kan du læse mere om her: 'Sådan ansætter du den rigtige'.    

 

 

Bliv medlem