Gå til indhold

Kommentar

Psykiatriplan med gode intentioner

Det er afgørende, at der i psykiatriplanen afsættes midler til et løft af fagligheden som fx merituddannelse af erfarne ufaglærte på de socialpsykiatriske tilbud. Det kan være med til at løse de store rekrutteringsudfordringer, der er på området, siger forbundsnæstformand Verne Pedersen

21. oktober 2022

Artikel
RM_verneB.jpg

Forfattere: Verne Pedersen og forbundsnæstformand

Så kom den endelig – psykiatri-planen. Den har også været længe undervejs. Men det er heldigvis en politisk bred og ambitiøs aftale, hvor vi faktisk kan tale om, at psykiatriområdet løftes. Og det er en aftale, der tager afsæt i det faglige oplæg fra Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen, som vi også har været en del af. Det er godt.

Jeg er særligt glad for, at socialpsykiatrien er blevet så højt prioriteret i planen. For her er der virkelig tale om et udsultet område, der meget længe har trængt til et løft. Vi kan også være glade for, at det italesættes, at der er behov for øget faglighed i socialpsykiatrien. For – som I også oplever dagligt – så er uddannede medarbejdere en vigtig forudsætning for at kunne levere en faglig indsats.

Derfor er det godt og afgørende, at der afsættes midler til et løft af fagligheden som fx merituddannelse af erfarne ufaglærte på de socialpsykiatriske tilbud. Det skal og kan også være med til at løse de store rekrutteringsudfordringer, der desværre kendetegner området i øjeblikket.

Nu venter vi på at se udmøntningen af aftalen – og se ordene og intentionerne blive til virkelighed. Vi vil nøje følge og holde et skarpt øje med, om der bliver afsat de nødvendige midler til at få løftet kapaciteten og kvaliteten.

’Jeg er særligt glad for, at socialpsykiatrien er blevet så højt prioriteret i planen. For her er der virkelig tale om et udsultet område, der meget længe har trængt til et løft.’

Verne Pedersen, forbundsnæstformand
Bliv medlem