Derfor er dine mentaliseringsressourcer vigtige

Forskning viser, at mentaliseringsressourcer i plejefamilier er vigtige for plejebørns trivsel og udvikling. Derfor er er mentalisering et kernebegreb, når plejefamiliers egnethed skal vurderes.

For at vurderingen af plejefamiliernes mentaliseringsressourcer hviler på et solidt fagligt skøn frem for tilsynskonsulenternes umiddelbare fornemmelse, benytter tilsynskonsulenterne i socialtilsynene et særligt interviewredskab, som er udviklet af Socialstyrelsen. Det gælder, når nye plejefamilier skal godkendes, men kan også tages brug, når tilsynet vurderer, at det er relevant ved tilsynsbesøg.

Men hvad betyder det i praksis? Vi bedt to tilsynskonsulenter fra Socialtilsyn Øst, Marianne Skovbæk Thiele og Lisbeth Krogh Rasmussen, om at fortælle om mentalisering og det nye mentaliseringsredskab, de har taget i brug.

Hvad er meningen med, at plejefamilier skal vurderes på deres mentaliseringsressourcer?

– Alle nye plejefamilier introduceres til begrebet mentalisering i forbindelse med godkendelsesprocessen, både via undervisning og mentaliseringsinterview. Tidligere var det ikke et begreb, man brugte. Men i dag ved vi fra forskningen, at evnen til at kunne mentalisere er helt afgørende i forhold til, at et barn får en tryg tilknytning til dets plejefamilie. Det er ikke sådan, at man aldrig tidligere har kigget på mentaliseringsressourcer hos plejefamilierne – det har man. Men det har mere været noget, vi som konsulenter har skullet fornemme os frem til.

Hvordan bruger I det nye redskab til at vurdere mentaliseringsressourcerne hos den enkelte plejefamilie?

– I dag skal alle, der gerne vil godkendes som plejefamilie, vurderes på deres mentaliseringsressourcer. Socialstyrelsen har udviklet et interviewredskab med nogle faste spørgsmål, som vi bruger ved alle nygodkendelser. Redskabet lægger sig op ad den nyeste evidente forskning på området og gør det muligt for os at være mere skarpe i vores vurdering. Så det er et klart kvalitetsløft.

– Interviewet varer mellem 30 og 60 minutter, og familien er selvfølgelig forinden blevet forberedt på, at det er det, de skal. Interviewet optages på bånd, for vi kan ikke huske det hele, når vi kommer hjem, og det er vigtigt, at vi analyserer på det reelt sagte og ikke det, vi tror, vi kan huske. når vi kommer hjem. Efterfølgende analyserer vi interviewet og får dermed et billede af den enkelte families mentaliseringsressourcer og eventuelle sårbarheder.

Hvordan forklarer I plejefamilier, hvad mentalisering er?

– Mentalisering handler om evnen til at se bag om barnets adfærd og handlinger og forstå og være nysgerrige på hvilke følelser og tanker, der er på spil hos barnet. Vi lægger lige så meget vægt på, at man som familieplejer er nysgerrig på at forstå sammenhængen mellem egne handlinger og følelser. På den måde bliver man som familieplejer bedre i stand til at møde barnet på en hensigtsmæssig måde frem for kun at reagere på en uønsket adfærd. Mentaliseringsressourcer gør plejeforælderen bedre til at forstå misforståelser – og dermed bliver barnet også bedre til at forstå sig selv og andre.

Lyt til Socialpædagogernes podcast om mentalisering

Skal plejefamilierne frygte at blive målt på deres mentaliseringsressourcer?

– Nej, det skal de ikke. Nogle tror, at de skal kunne bruge bestemte fagudtryk, men det er slet ikke det, det handler om. Rigtig mange plejefamilier mentaliserer i forvejen – bare uden at vide eller tænke over, at det er det, de gør. Vi bliver ofte opmærksomme på, at rigtig mange faktisk er gode til at se bag børnenes adfærd. Når vi så fortæller dem det, bliver de overraskede, fordi de ikke vidste, at det var det, de gjorde.

Eksisterende plejefamilier kan også risikere at skulle igennem et mentaliseringsinterview – hvorfor?

– Driftskonsulenterne har selv fokus på mentalisering i den måde, de taler med plejeforældrene om deres praksis. Hvis de har brug for at undersøge feltet yderligere, har de mulighed for at inddrage nygodkendelsesteamet, som foretager et mentaliseringsinterview. Vi prøver at tale med familien om, hvad man kan gøre for at arbejde med mentalisering og fortæller, at de kan hente hjælp hos anbringende kommune, som via supervision og kurser kan have fokus på det. Når det sker, at vi må fratage nogle retten til at være plejefamilie, handler det aldrig kun om manglende mentaliseringsressourcer. Så er det altid et led i en større bekymring.

Hvorfor er der kommet et øget fokus på mentaliseringsressourcer i plejefamilier?

– I dag kræver det langt mere at blive godkendt som plejefamilie end tidligere. Det er ikke nok, man har et ledigt værelse stående. Når vi har fokus på mentaliseringsressourcerne i den enkelte plejefamilie er det målet at hæve niveauet i plejefamilierne og sikre, at de rette kompetencer er til stede. Det kan i sidste ende være med til at undgå uheldige sager. Når man fjerner et barn fra noget, der ikke fungerer, så skal det i hvert fald fungere det nye sted. Tidligere havde man mere opmærksomhed på, hvorvidt der kunne være noget til hinder for, at en familie kunne blive godkendt. I dag er den vendt om, og man skal faktisk kvalificere sig til at blive plejefamilie.

Hvis man som plejefamilie selv har en tung bagage med, kan man så alligevel godt være god til at mentalisere?

– Hvor god man er til at mentalisere handler meget om, hvorvidt man i sit liv selv er blevet mødt mentaliserende. Mentaliseringsressourcer er noget man kan udvikle på hele livet igennem. Men det kræver en bevidsthed om det og også arbejde og træning og refleksion over dette. Ligeledes fordrer det evner til refleksion og funktion. Vi kan godt have plejefamilier, som i deres opvækst selv har haft svære forudsætninger, men som i deres voksenliv viser sig at have oparbejdet gode mentaliseringsressourcer. Vi ser også plejefamilier, hvor plejemor eller -far selv har været anbragt, men hvor de alligevel har gode mentaliseringsressourcer, fordi de er og har været i stand til at bearbejde deres egen opvækst. Men selvfølgelig kan vi også møde det modsatte.

Er det at have gode mentaliseringsressourcer det vigtigste, når man er plejefamilie?

– Ja, mentalisering er vigtig. Al forskning viser, at det er afgørende for et barns udvikling og trivsel, at de nærmeste omsorgspersoner har gode mentaliseringsressourcer. Samtidig er det vigtigt at sige, at det sker for alle, at vi kommer til at mentaliseringssvigte. Det betyder ikke, at man er en dårlig plejefamilie. Men det er selvfølgelig vigtigt, at man overordnet kan styre sig selv i pressede øjeblikke i stedet for at lade sig rive med af følelser. Det er altid den voksnes ansvar at samle op og reparere efter et mentaliseringssvigt. Det har anbragte børn i særlig grad brug for at vide – at de bliver rummet, også når de har det allersværest.

– I nogle plejefamilier oplever vi, at den ene part er rigtig god til at mentalisere, mens den anden skal arbejde lidt mere med sig selv for at blive bedre til det. Men det er ikke udelukkende mentaliseringsressourcer, der ligger til grund for en godkendelse – også andre ressourcer, familiestruktur, familiedynamik, kompetencer og meget mere medvirker til at skabe et samlet billede af den enkelte plejefamilies ressourcer og eventuelle sårbarheder.