Min TR er en uundværlig støtte

Da Tanja Müller og hendes kolleger på Botilbuddet Ellemosevej i Favr­skov Kommune fik besked om, at deres afdeling skulle lukke, stod hun pludselig i en situation, hvor hun ikke anede, hvad der skulle ske med hendes fremtidige arbejdsliv.

Medarbejderne fik beskeden, et års tid før lukningen skulle gennemføres, og den rejste et virvar af spørgsmål. I tiden, der fulgte, blev tillidsrepræsentant Charlotte Pedersen en uundværlig støtte for Tanja Müller og hendes kolleger.

– Vi fik bare at vide, at vores afdeling skulle lukke pga. manglende borgere, så vi var en hel afdeling, der skulle flytte. Hvordan det skulle foregå, var der ikke nogen, der kunne svare på, siger Tanja Müller.

Oven i meldingen om lukningen stoppede lederne på hendes afdeling. En områdeleder blev sat ind i stedet, men gik på pension lidt senere, og så skulle de igen have en ny leder.

Det betød, at Tanja Müller og hendes kolleger følte sig meget alene i processen, og derfor fik det utrolig stor betydning, at de havde en stærk TR, som de kunne læne sig op ad.

– Vi havde brug for Charlotte, fordi vi stod alene. På papiret var der en leder, men i lukkeprocessen har det været os, der har stået med det hele. Charlotte blev den, der byggede bro. Alle var klar over, at vi kunne gå til hende, og at vi kunne stole på hende. Hun var på vores side og kæmpede for os.

Har jeg et job?

De ansatte var blevet garanteret, at de stadig havde et job efter lukningen. Men hvor og hvordan var nogle af de spørgsmål, som svirrede i hovedet undervejs.

– De sagde hele tiden, at vi var garanteret vores job, men pludselig blev der smidt en sætning ind om, at garantien gjaldt et job ’på området’. Det var sådan noget, vi skælvede lidt over. Måske skulle man flyttes til en anden borgergruppe, fortæller Tanja Müller.

Det var bl.a. i den slags tvivlsspørgsmål, at medarbejdergruppen var rigtig glade for at have Charlotte Pedersen som TR. For selvom hun ikke kunne svare på alle de uafklarede spørgsmål, kunne hun sikre, at de kom videre til ledelsen, og at der blev lagt et pres, så medarbejderne kunne få afklaring omkring deres situation.

– Vi brugte hende rigtig meget. Hun kunne støtte os. Hun kunne jo ikke svare på, hvor vi ville blive sendt hen efter lukningen, men hun kunne forsikre os om, at vi ikke blev fyret eller sat ned i timer.

Min TR så mig

Efter lukningen blev Tanja Müller flyttet til en anden afdeling, hvilket hun var glad for – men der fulgte nye udfordringer, fordi der også skulle flytte en beboer med. 

– Min kollega og jeg havde det rigtig svært i den overgang. Vi skulle flytte en borger med os, som var utryg ved det nye sted, og vi skulle selv lære et nyt sted at kende. Samtidig skulle de gamle medarbejdere vænne sig til os nye. Vi kæmpede og kunne se på hinanden, at vi blev mere og mere slidte.

Heldigvis så Charlotte Pedersen, at den var gal, og på eget initiativ tog hun fat i Tanja Müller.

– Charlotte kom til mig og sagde: ’Vi to skal snakke sammen. Jeg kan se, at du har det svært og har brug for nogle fridage nu.’ Hun opfordrede mig til at gå til ledelsen og spurgte, om jeg selv magtede at gøre det, eller om hun skulle gøre det for mig.

Med den rygstøtte gik Tanja Müller selv til ledelsen og fik talt om, hvordan det stod til. Det sikrede hende nogle tiltrængte fridage, så hun kunne få ro til at komme igen. Og hun er taknemmelig for, at hendes TR så det og greb ind, da hun selv var så presset, at hun ikke selv kunne handle.

Tanja Müller fortæller da også, at alle i personalegruppen sætter utrolig stor pris på deres TR, som altid står til rådighed og har tid til at snakke:

– Når du sidder over for hende, har hun alverdens tid. Så er hun et lyttende øre og en støttende person.