OK21: 12 skarpe fra jer til formanden

Efter uger med intense forhandlinger og måneder med indledende forberedelser er alle overenskomster nu næsten i hus (de to sidste forhandles fredag d. 5. marts). I næste uge åbner urafstemningen, og så er det medlemmernes tur til at stemme ja eller nej til resultatet. Vi har samlet nogle af de spørgsmål, som medlemmerne har stillet forbundsformand Benny Andersen om forhandlingerne.

Hvorfor er det et godt resultat?
Det er det, fordi vi har sikret, at alle medlemmer får en reel lønstigning. Det har været målet i den her situation. Vi havde et svært udgangspunkt – både fordi vi står midt i en coronakrise, og der er stor usikkerhed omkring økonomien, og også fordi, vi sådan set startede med at ”skylde penge” pga. reguleringsordningen, der sørger for, at den private og offentlige lønudvikling følges ad. Jeg ville meget gerne have skaffet medlemmerne en større lønfremgang. Men det her var det bedst mulige set i lyset af situationen og den smalle ramme, der blev lagt med den statslige overenskomst.

Burde vi socialpædagoger ikke blive belønnet for vores den ekstra arbejdsindsats under corona?
Der er ingen tvivl om, at socialpædagoger har taget et kæmpe ansvar under coronakrisen. De fleste har været på arbejde hele vejen igennem pandemien og ofte under svære forhold. Men det er der rigtig mange andre faggrupper, der også har: lægerne, sygeplejerskerne, børnepædagogerne, socialrådgivere, buschauffører osv. I fagbevægelsen mener vi ikke, at vi skal belønne en faggruppes indsats under corona frem for andre. Alle der har stået i denne situation, har fået en lønstigning.

Desuden har overenskomsterne jo fungeret hele tiden, så hvis er man blevet kaldt ind, haft merarbejde, ekstra arbejdsopgaver el.lign., er det jo blevet honoreret efter de aftaler, der gælder i overenskomsten - ingen har arbejdet gratis.

Får socialpædagoger mere i løn?
Ja! Resultatet sikrer lønstigninger til alle. For den typiske socialpædagog er lønstigningen på ca. 1600 kr. ekstra om måneden i alt. Fx vil en socialpædagog i en almindelig basisstilling, som i dag har en startløn på 28.113 kr. om måneden få 29.724 kr. om måneden i november 2023.

De socialpædagoger, der har mere end 10 års erfaring får yderligere en lønstigning og vil stige med ca. 1.800 kr. pr. måned.

Oveni de stigninger kommer også en stigning i pensionen.

Er det overhovedet en reel lønstigning – dagligvarerne stiger jo også i pris?
Priserne stiger, ja, men lønnen stiger mere. Vi baserer lønstigningen på beregninger på, hvordan prisudviklingen vil være de næste tre år. Buddet fra Det Økonomiske Råd  lyder på 3,95 pct. i løbet af de næste tre år. Medlemmerne får en lønstigning på min. 5,52 pct., så det er i hvert fald større end prisstigningen.

Hvornår kan man se lønstigningen på sin lønseddel?
De første lønstigninger kommer allerede 1. april 2021, så dem kan man se på den lønseddel, man får sidst i april måned. I kommunerne stiger lønningerne med 1 pct. 1. april 2021 og i regionerne med 0,75 pct. Det er en del af de i alt aftalte 5,02 pct. generelle lønstigninger på det kommunale og regionale område i overenskomstperioden.

Hvorfor er vi ikke mere kampberedte og klar til at konflikte for at få en bedre løn?
Vores opgave som fagforening er at skabe resultater. Vi vurderer fra gang til gang, hvordan vi bedst skaber resultater for medlemmerne. Danmark er i krise, store dele af samfundet er lukket ned, og vi vurderer, at det bedste i denne sammenhæng er, at vi viser, at de offentligt ansatte er i stand til at lave et resultat som tager højde for den situation, vi er i, men stadig sikre medlemmerne en reallønsfremgang. Det er også derfor, at alle de offentlige ansattes fagforeninger anbefaler et ja.

Hvorfor får socialpædagoger stadig mindre i løn end andre professionsbachelorer?
Det kommer an på, hvilke professionsbachelorer, man sammenligner med. Vi får ganske rigtigt mindre end fx lærerne, men vi får mere end daginstitutionspædagogerne.

De mellemlange videregående uddannelser, hvor der er flest kvinder i faget, har et stort lønefterslæb i fht. tilsvarende uddannelser med mange mænd. Det skyldes et lønhierarki, man lavede tilbage i 1969, hvor de såkaldte kvindefag blev indplaceret lavere end mandefag. Vi er kommet igennem med en ligelønspulje, som modvirker lidt af løngabet, men det kan ikke løse det alene. Der er alt for store summer i forskel til, at vi kan løse det i overenskomstregi. Der skal penge i kassen for at kunne løfte det.

Derfor har vi også givet hinanden håndslag på ved forhandlingerne, at vi skal diskutere problemet og have Folketinget på banen, for det er politikerne, der i sin tid har skabt skævheden, og derfor skal de også være med til at løse det.

Var kolonitillæg med i forhandlingerne?
Kolonitillægget har været på bordet. Vi har ikke fået en stigning, men vi har aftalt, at vi går i gang med at kigge på koloniaftalen, så den bliver bedre og mere tidssvarende. Det er forældet at kalde det koloni, og så skal vi have en aftale der tager højde for, hvordan man skal honoreres, når man tager med borgere på ferie som socialpædagogisk ledsagelse.  Om et års tid kan vi forhåbentlig præsentere en ny aftale.

Hvorfor har vi ikke et psykiatritillæg til dem, der arbejder i socialpsykiatrien?
Vi har valgt, at vi ikke gør forskel på socialpædagoger alt efter, hvilke borgergrupper, man arbejder med. Vores tilgang er, at når man er ansat som socialpædagog, er det lige meget, hvor det er henne – man har det samme udgangspunkt i fht., hvad man skal have i løn.

Hvad med familieplejerne?
Familieplejeområdet kører i et spor for sig. Det, vi har forhandlet nu, er de eksisterende overenskomster, som skal fornys. For familieplejerne er der ikke tale om en fornyelse, men om indgåelse af overenskomst. Det skal vi drøfte ved siden af. Vi kommer til at fortsætte dialogen med KL om det. Men der er altså ingen afklaring på nuværende tidspunkt.

Hvorfor får vi ikke tøjtillæg?
Vi havde tøjtillæg med som krav. Mange medlemmer har efterspurgt det. Men en overenskomst er en prioritering. Alle krav kan omsættes til penge. Hvis vi skulle have et tøjtillæg på bare 100 kr. pr. måned, ville det koste 24 mio. kr. ud af de 50,5 mio., vi havde at forhandle om i alt. Så spørgsmålet er: Hvordan bruger man pengene bedst? Vi har valgt at prioritere, at pengene går til lønstigninger.

Hvad med arbejdsmiljøet?
Vi har aftalt nogle initiativer, der skal styrke arbejdsmiljøet. Fx kan man rekvirere et rejsehold til at komme ud på arbejdspladserne og give råd og vejledning hvis arbejdsmiljøet halter. Og vi har aftalt en fælles uddannelse i psykisk arbejdsmiljø for TRIOEN, så man kan tage fat i arbejdsmiljøproblemerne med et fælles udgangspunkt ude på arbejdspladserne.

Mere information på sl.dk/OK21