Sådan anmelder du COVID-19 som arbejdsskade

Da Ole Bramsen i november sidste år blev testet positiv for COVID-19, var arbejdsskade ikke det første, der poppede op i tankerne.

– Jeg havde et ret mildt forløb, hvor det startede med tør hoste, en smule feber og lidt hovedpine. Ca. to uger holdt jeg mig væk fra mit arbejde, fortæller Ole Bramsen, som er socialpædagog på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Men allerede få dage efter, at han testede positivt for COVID-19, blev han af sin arbejdsmiljørepræsentant opfordret til at anmelde sygdommen som en arbejdsskade. Han var nemlig ikke alene om at være smittet.

– Vi var syv kolleger, der blev syge samtidig. Og vi vurderede derfor, at det var ret usandsynligt, at vi var blevet smittet forskellige steder, fordi vi alle hver især havde været på arbejde i dagene op til smitteudbruddet. Derfor behandlede vi COVID-19 som enhver anden sygdom, der kunne være relateret til arbejdet og fik det anmeldt som en arbejdsskade, siger Ole Bramsen og tilføjer, at han nu har fået anerkendt COVID-19 som en arbejdsskade.

Brug for et overblik

I følge arbejdsskadekonsulent i Socialpædagogerne Eva Schramm er det vigtigt, at man får anmeldt COVID-19 som en arbejdsskade, hvis man mener, at man er blevet smittet i forbindelse med jobbet. Også selvom man måske ikke føler sig hårdt ramt af sygdommen:

– Desværre ved vi jo endnu ganske lidt om senfølgerne af COVID-19. Derfor er det vigtigt, at man har sygdommen anmeldt. For det betyder, at man har en mulighed for at få erstatning for fx varige mén eller tab af erhvervsevne, hvis man skulle opleve svære senfølger af sygdommen senere, siger arbejdsskadekonsulent i Socialpædagogerne Eva Schramm og kommer med endnu et godt argument for at anmelde COVID-19 som en arbejdsskade:

– Det er også vigtigt i forhold til at få et tal på, hvor mange af vores medlemmer, der smittes. Jo bedre statistik, der er, jo bedre kan vi som samfund ruste os til evt. kommende lignende epidemier, siger Eva Schramm.

Glad for anerkendelsen

I sensommeren 2020 fortalte socialpædagog Eva Karleby om sit forløb med COVID-19 og om, hvorfor det var så vigtigt for hende at få sygdommen anerkendt som en arbejdsskade:

– Jeg er megaglad for, at sygdommen er blevet anerkendt som en arbejdsskade. Det er jo mit bevis for, at jeg rent faktisk er blevet syg af at passe mit arbejde. Og den anerkendelse betyder rigtig meget for mig, sagde Eva Karleby, som er ansat som socialpædagog inden for ældreområdet, hvor hun blev hårdt ramt af corona i foråret sidste år.

Læs mere om Eva Karlebys corona-forløb

Og fra Ole Bramsen lyder opfordringen da også, at man altid anmelder det.

– Det er jo helt legitimt at blive smittet med COVID-19 i disse tider, og så er det da bare med at få registreret, at man har været udsat for en risiko i sit arbejde. Præcis som vi også gør det, når vi har været udsat for fx vold og trusler. Det er alt sammen med til at beskrive og kortlægge det arbejdsmiljø, vi har, siger han.

Behandles om normale arbejdsskader

Tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) fra 8. februar 2021 viser, at foreløbig 3.519 har anmeldt COVID-19 som en arbejdsskade – og de anmeldelser omfatter både sager om selve sygdommen samt sager om fx allergi som følge af brug af værnemidler.

Ifølge Socialpædagogernes arbejdsskadeteam skal man betragte COVID-19 sygdom som enhver anden arbejdsskade, som man normalt ville registrere og anmelde:

– En anmeldelse af COVID-19 som arbejdsskade følger de almindelige sagsgange, og kan både være en ulykke eller en erhvervssygdom. Det er arbejdsgiveren, der skal anmelde det som ulykke i de tilfælde, hvor man er ret sikker på smittekilden og tidspunktet for smitte. Og det er egen læge, der skal anmelde det som erhvervssygdom, hvis man er sikker på, at der var COVID-19 på arbejdet, men hvor man kan være smittet af flere mulige kilder, forklarer Eva Schramm.

Hun tilføjer, at hvis man er i tvivl om smittekilden men sikker på, at man er blevet smittet på sit arbejde, kan det være lettest at få egen læge til at anmelde. Samtidig skal man også være opmærksom på, at hvis man i en ulykkessag oplever gener efter fx seks måneder, bør sagen sendes til behandling i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES).