Interview
Ingen har glæde af magt
Selvom Tommy Neesgaard har arbejdet med udadreagerende borgere hele sit arbejdsliv, har han kun haft få magtanvendelser – og på sin nuværende arbejdsplads har han reduceret dem med næsten 100 pct. Hans faglige overbevisning er klar: Med den rette faglige indsats kan man så godt som undgå at bruge magt
23. september 2021
Forfatter: Jakob Ravn Brinck
Foto: Michael Drost-Hansen
’Det kan man ikke, Tommy.’
’Det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Ikke her.’
Reaktionen var stort set den samme blandt ansatte og afdelingsledere, når de så, hvad den nytiltrådte leder på De 2 Gårde i Brejning ved Vejle havde skrevet øverst på whiteboardet i sit kontor:
’Vision: Ingen magtanvendelser i 2019.’
Tommy Neesgaard, der i december 2016 var få uger inde i sin nye lederstilling, forstod godt deres skepsis. For De 2 Gårde, der huser voksne med udviklingshandicap, massive adfærds- og misbrugsproblemer, personlighedsforstyrrelser og flere med dom, havde samme år haft over 200 episoder med magtanvendelser.
Men selvom sprittusch på et whiteboard kan slettes med et strøg fra en håndryg, rokkede det ikke ved hans vision.
– Jeg vidste, vi kunne nå derhenad. For jeg havde set det ske før.
To magtanvendelser på ti år
Inden Tommy Neesgaard overtog ledelsen af De 2 Gårde, var han i ti år leder for en række tilbud inden for socialpsykiatri og alkohol- og misbrugsbehandling i Faaborg Midtfyn Kommune. I de år oplevede han to episoder med magtanvendelser.
Hos en borgergruppe, der er kendt for at være udadreagerende.
Det tiltrak Socialtilsynets opmærksomhed:
– ’Hvordan kan det være, I ikke har magt i jeres misbrugsbehandling, når det er så udbredt i andre tilbud?’ ville de vide. Det gav jeg dem et klart svar på: ’Vi siger ikke nej til nogen’, fortæller Tommy
Neesgaard.
For ’nej’ er ofte det lille ord, konflikter udspringer af – og det ord, som kan få en borger til at handle sine frustrationer ud og i værste fald føre til en magtanvendelse.
– I stedet så vi bagom og fremad. Hvis en borger var påvirket af alkohol eller stoffer og mødte op for at modtage metadon, som ikke må gives til en alkohol- eller stofpåvirket, fandt vi et alternativ. Fx kunne vi sige: ’Du har drukket her til morgen, så det er ikke godt at tage metadon nu. Kan du komme tilbage klokken 14 i stedet?’ fortæller han.
Sagt med andre ord: Løsningen trådte i stedet for afvisningen.
Tæt på praksis
Lige uden for Tommy Neesgaards kontor i Brejning går en midaldrende udviklingshæmmet mand forbi med haveredskaber i solen. Selvom mange af borgerne ud over udviklingshæmning har psykiatriske diagnoser, misbrug og udadreagerende adfærd, har de evner inden for skov- og havearbejde – nogle har tilmed traktorkørekort.
På vej ud af kontoret hilser en ældre kvindelig beboer på ham. Efter over 20 år som leder prioriterer Tommy Neesgaard stadig at være så tæt på tilbuddenes levede liv som muligt.
– Jeg er tit blevet spurgt, om jeg ikke skal ind i en forvaltning en dag, men det kan jeg ikke se mig selv i. Jeg vil helst være der, hvor borgerne er. Der, hvor den socialpædagogiske faglighed bliver brugt.
En faglighed, han for alvor så værdien af, da han som ung og nyuddannet i 1987 i sit allerførste job blev ansat til et helt specielt enmandsprojekt på den gamle centralinstitution i Vodskov i Nordjylland.
Et tandsæt i armen
Den 25-årige kvinde, Tommy Neesgaard mødte i Vodskov, kom direkte fra en gummicelle i barndomshjemmet, fortæller han:
– Hun var så voldsomt udadreagerende, at hun angreb alt og alle – inklusive sig selv. Det var en grotesk historie, for familien levede af hende. Skulle de have ny bil, satte de hende ud i den gamle. Så var de sikre på, at forsikringspengene rullede ind – for bilen var ødelagt en halv time senere. Og gav man hende en kop skoldhed kaffe, skyllede hun den direkte ned i svælget.
Den faglige ilddåb blev også fysisk for Tommy Neesgaard. Han havde mærker fra kvindens tandsæt på underarmen og hold i ryggen, efter hun sprang op på ham bagfra.
Men gnisten var tændt. For kunne man vende kvindens adfærd? Og kunne man møde hende uden magt?
Det gav en video-observation til dels svaret på, flere år før Marte Meo-metoden var kendt og udbredt i Danmark.
– På filmen kunne vi se, hvordan hun fastholdt sine voldsomme handlinger, når hun var opmærksom på, at andre i rummet var bevidste om hendes adfærd. Kaffen, vi serverede, røg igen lige ned i halsen. Men hvad ville hun gøre med kaffen, når vi ikke var der?
Hendes adfærd ændrede sig enormt derfra, og efter jeg havde kendt hende et halvt år, kunne vi tage hele vejen ind til gågaden i Aalborg for at gå på café. Dér gik det for alvor op for mig, hvor meget du kan flytte mennesker med relationsarbejde og tillid – uden magt.
Bevidst om sine handlinger
Billederne talte sit tydelige sprog: Kvinden drak kaffen i små, rolige slurke.
– Hun var faktisk bevidst om sine handlinger, selvom hun var stærkt udviklingshæmmet. Hun var altså udadreagerende, fordi hun søgte omgivelsernes reaktion. Da vi fremover undlod at bekræfte hende i, at hun var et voldsomt menneske, blev hun en anden.
På deres første bustur sammen indgik Tommy Neesgaard en aftale med chaufføren om at holde ind, så snart han fik besked på det. Men nødstoppet fandt aldrig sted, for kvinden oplevede, at den unge socialpædagog viste hende noget nyt – tillid.
– Hendes adfærd ændrede sig enormt derfra, og efter jeg havde kendt hende et halvt år, kunne vi tage hele vejen ind til gågaden i Aalborg for at gå på café. Dér gik det for alvor op for mig, hvor meget du kan flytte mennesker med relationsarbejde og tillid – uden magt.
Mødet med en machokultur
Dét faglige fokus har fulgt ham gennem årene i socialpsykiatrien, misbrugsbehandlingen og voksenhandicapområdet. Derfor slog Tommy Neesgaard sig også gevaldigt på den maskuline selvforståelse, han mødte på sin første dag som leder på De 2 Gårde, hvor han blev budt velkommen af to socialpædagoger med beskeden: ’Nu er du kommet til et barskt sted. Mange har kun holdt i få timer, før de har sagt op igen, fordi de ikke kunne klare mosten her.’
Modsvaret kom prompte fra den nye leder:
’Det er da det dårligste personale, jeg har oplevet. Ikke dem, der gik herfra, men jer, der arbejder her. Hvis ikke I kan tage imod nye medarbejdere og hjælpe dem i gang, er det jer, den er gal med.’
– Jeg var helt chokeret over den indstilling. Det vidnede om en machokultur, der signalerede, ’at her skal man være hård og robust for at være’. Det var jeg nødt til at gøre noget ved.
Fra vision til praksis
At få indført et andet syn på det at anvende magt krævede, at Tommy Neesgaard som leder fik visionen ud at leve blandt de 230 ansatte. Selvom han understregede, at ’Nul magtanvendelser i 2019’ var en vision og ikke et specifikt endemål, der skulle ende med tallet nul, var det lettere sagt end gjort. For dele af personalet anskuede nærmest magt som et pædagogisk middel.
– Da jeg på en fælles temadag i 2017 præsenterede visionen, kunne jeg godt mærke, at folk havde hørt om den nye leder, der vist var lidt blød i bolden. Da talen faldt på den borger, der oplevede allerflest magtanvendelser på stedet, lød argumentet: ’Vi bruger magt, fordi han gerne vil. Når vi holder ham fast, giver vi ham tryghed.’
Den to meter høje mand, der var emnet for samtalen, var bl.a. kendt for at have smadret ti vinduer i rap. Han kunne uden tvivl være voldsom, erkender Tommy Neesgaard. Men det betød ikke, at han ville blive ved med det, hvis man ændrede tilgangen.
– Jeg tror ikke, at han eller nogen andre mennesker har glæde af magt. Det sagde jeg til personalet med følgende begrundelse: ’Når I holder ham fast, bekræfter I ham i, at han skal være voldsom.’
I sommerferien samme år tikkede en nyhedsmail fra Socialstyrelsen ind i Tommy Neesgaards indbakke. Styrelsen ville opkvalificere de nye nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder gennem nogle pilotforløb på udvalgte arbejdspladser. Han ansøgte på vegne af De 2 Gårde og blev godkendt.
LA2: Denne metode brugte De 2 Gårde til at nedbringe antallet af voldsomme episoder
I dag kan hver enkelt ansat, når de møder ind, åbne systemet på deres smartphone og få et hurtigt praj om, hvordan de skal møde den enkelte borger lige nu.
En fælles retning
I et aktivitetsrum på Fuglekærgård, et af De 2 Gårdes tilbud uden for Brejning by, hvor hovedparten af magtanvendelserne tidligere fandt sted, tænder Tommy Neesgaard en fladskærm. Alle tilbuddets borgere dukker op med navn. De fleste med grønne markeringer, enkelte med gule.
Farverne i det elektroniske risikosystem angiver borgernes nuværende trivselsniveau, som personalet opdaterer mindst tre gange dagligt, fortæller han, inden han klikker ind på en mandlig beboers profil.
– Her får medarbejderne et hurtigt overblik over vedkommendes typiske adfærd, alt efter hvilket
niveau af arousal han befinder sig på.
Kolonnen under ’Håndtering’ angiver, hvordan personalet bør agere, når de møder borgeren på de forskellige niveauer.
’Træk dig med det samme. Kontakt en kollega på kontoret som backup’, står der ud for den røde kategori. Systemet er det konkrete resultat af samarbejdet med Socialstyrelsen og årsagen til, at De 2 Gårde har nedbragt antallet af magtanvendelser fra 200 i 2016 til otte til 2020.
– I dag kan hver enkelt ansat, når de møder ind, åbne systemet på deres smartphone og få et hurtigt praj om, hvordan de skal møde den enkelte borger lige nu, forklarer Tommy Neesgaard.
Kommer en borger i rød, modtager man en pushbesked på telefonen.
– På den måde er vi hele tiden orienterede om borgernes tilstand.
Webinar med Bo Hejlskov Elvén: Sådan bruger du pædagogik i stedet for magt.
Borgerne inddrages
De korte, præcise handlingsanvisninger er lavet på baggrund af længere dialoger med den enkelte borger.
– De er fx blevet spurgt: ’Hvordan vil du gerne have, at vi er over for dig, når du er vred?’ Det har ofte krævet lange forløb med flere samtaler og tætte relationer, før vi har kogt det ned på skrift. Men det virker, når man inddrager borgerne, fortæller Tommy Neesgaard.
Det oplevede personalet fx under en ophedet episode med en mandlig beboer, der begyndte at smadre ting omkring sig. Med et tryk på alarmen fra den nærmeste socialpædagog stod ti ansatte omkring manden. De prøvede intuitivt at aflede ham uden held. Det ændrede sig først, da stedfortræderen åbnede appen og læste under ’Håndtering’: ’Når jeg er vred, vil jeg gerne føres tilbage til min lejlighed, have tændt for musikken og være i fred’.
– Magtanvendelse undgået, konstaterer Tommy Neesgaard, inden han tilføjer en for ham vigtig nuance, der indrammer den bekymring, han alligevel har haft under den ellers selvsikre faglige kurs.
– Magt kan være et nødvendigt middel, når det for alvor spidser til. Den overbevisning vil jeg ALDRIG tage fra personalet. For jeg har da været bekymret for, om forløbet ville få dem til at undlade at bruge magt, hvis der virkelig var behov. Eller endnu værre – komme derud, hvor de undlod at registrere det.
For nylig havde en afdeling så sin første magtanvendelse i 16 måneder. Og der, indrømmer Tommy Neesgaard, blev han faktisk lettet:
– For selvom meget magt kan undgås, skal fravalget aldrig ske på bekostning af personalets eller borgernes sikkerhed.
