FOTOREPORTAGE
Tid til ro og nærvær
På demensplejehjemmet Tornhøjhaven er der ansat 16 socialpædagoger. Erfaringen er, at netop socialpædagoger er gode til at få øje på ressourcerne hos de ældre – og ved, hvad der skal til for, at beboerne føler sig som betydningsfulde mennesker
30. september 2020
Forfatter: Malene Skov Jensen
Tornhøjhaven
Demensplejehjemmet Tornhøjhaven ligger i Aalborg og har 72 boliger, som er fordelt på 12 boenheder med seks boliger i hver.
Ambitionen med Tornhøjhaven er at skabe et levested, hvor beboernes adfærdsforstyrrelser bliver mindsket, og de får støtte til at klare sig selv bedst muligt, så de opnår øget livskvalitet.
De seneste år har Tornhøjhaven øget antallet af socialpædagogiske medarbejdere fra fire til 16 i erkendelse af, at både den socialfaglige og den sundhedsfaglige tilgang er vigtig for beboerne. Derudover er den ene af to assisterende ledere, vagtplanlæggeren og to faste vikarer også socialpædagoger.