Gå til indhold

FOTOREPORTAGE

Tid til ro og nærvær

På demensplejehjemmet Tornhøjhaven er der ansat 16 socialpædagoger. Erfaringen er, at netop socialpædagoger er gode til at få øje på ressourcerne hos de ældre – og ved, hvad der skal til for, at beboerne føler sig som betydningsfulde mennesker

30. september 2020

Artikel
20200911MBR5008.jpg
Mennesker med demens har brug for ro, nærvær og tid til selv at kunne være med i tingene, og på Tornhøjhaven behøver man ikke at jage med nogen, fortæller socialpædagog Lene Steen Sørensen. Hun har tidligere arbejdet på botilbud, hvor beboerne skulle nå en bus til dagtilbuddet hver morgen. – Her arbejder vi på beboernes præmisser. Der er ingen stress, og vi griber mulighederne for at lave aktiviteter, når de er der, siger hun.

Forfatter: Malene Skov Jensen

Foto: Michael Bo Rasmussen / Baghuset

Tornhøjhaven

Demensplejehjemmet Tornhøjhaven ligger i Aalborg og har 72 boliger, som er fordelt på 12 boenheder med seks boliger i hver.

Ambitionen med Tornhøjhaven er at skabe et levested, hvor beboernes adfærdsforstyrrelser bliver mindsket, og de får støtte til at klare sig selv bedst muligt, så de opnår øget livskvalitet.

De seneste år har Tornhøjhaven øget antallet af socialpædagogiske medarbejdere fra fire til 16 i erkendelse af, at både den socialfaglige og den sundhedsfaglige tilgang er vigtig for beboerne. Derudover er den ene af to assisterende ledere, vagtplanlæggeren og to faste vikarer også socialpædagoger.

Bliv medlem