Kronik
Kronik: Må jeg godt kalde dig mor?
Samarbejdet med plejebarnets biologiske bagland kan være en stor udfordring i et anbringelsesforløb. Men barnet skal altid have mulighed for at elske og ære sit ophav, mener denne plejemor, der har skrevet sine tanker ned.
17. september 2020
Forfattere: 'Merete' og familieplejer
– Må jeg godt kalde dig mor?
Sådan indledte vores plejebarn samtalen dengang, han kom til os som fire-årig. Og det spørgsmål kan vel selv en sten ikke sige nej til. Hans klare blå blik måtte erstatte hans hånd i min, for urolig var han. Når jeg holdt hans hånd, føltes det som en fisk, man havde fanget – den sprællede for at slippe fri.
– Hov du, Hubbi – vi skal holde fast, for trafikken er farlig.
Hans mor kom til samvær hver uge hos os, hun ankom punktligt og trofast. Var det dårligt vejr, havde hun den store frakke på, og kørte bussen ikke, så fik hun en ven til at køre sig. Vi sad i køkkenet, og han kaldte ’Mor?’ Jeg svarede selvfølgelig ikke, når nu hans rigtige mor var tilstede.
– Mor, hvorfor svarer du ikke?
Hans mor bød ind:
– Jeg tror, det er dig, Merete-mor, han mener.
At elske sit ophav
Hun var afklaret med, at hendes søn tiltalte mig med samme titel som hende. Det er så ganske sjældent, man oplever en så generøs og åben indstilling, vil jeg mene!
Et andet plejebarns mor havde til sammenligning fået sit barn til at love, at han ikke ville kramme os, da hun ufortrødent holdt fast i, at barnet blot var på en lille ferie hos os. Da ferien blev til mange års ophold her, valgte barnet at kramme løs, men han havde det svært, når hun var på samvær.
Ud fra hvad jeg hører, og selv har erfaret, bliver netop samarbejdet med plejebarnets biologiske bagland ofte en af de største udfordringer i et anbringelsesforløb. Min holdning: Giv barnet mulighed for altid at elske og ære sit ophav. Også selvom farmand skuffer og svigter sit barn ved ikke at overholde aftaler. Eller mor går bag din ryg til kommunen for at lave intriger. Det er da fint nok, at barnet reagerer med vrede på et svigt, men de bør gives mulighed for at anerkende deres ophav. Vi kan som plejeforældre ikke lave om på det faktum, at deres liv er skabt af forældrene om end under svage vilkår.
Jeg er verdens sjoveste kvinde – altså efter din mor, så jeg er nummer to.
Jeg er nummer 2
Derfor har vi her hos os konsekvent omtalt og endog mindet dem om, at deres egen far og mor må være ’nummer 1 på listen over voksne for dem’. For eksempel ved at sige:
– jeg er verdens sjoveste kvinde – altså efter din mor, så jeg er nummer to.
Hvis barnet så har sagt, at hans mor bestemt ikke var sjov og heller ikke, selvom hun blev fuld, så kunne jeg sige
– Din mor er din nummer et, for hun har givet dig livet!.
Ved at holde fast i det vilkår behøver barnet ikke stå i klemme mellem sine to forældrepar – sine biologiske forældre og sine plejeforældre. Jeg sammenligner det med blikket, jeg selv retter mod mine aner bagud.
Min morfar var en sær. nærig stivstikker, som jeg elskede højt. Han gav mig lov til at låne sin VeloSolex, uden at mine forældre vidste det. Og så opfattede jeg sikkert det med, at han var ensom og ikke vellidt af andre. Hvordan kan det sammenlignes? Jo, for jeg blev ikke bedt om at svigte morfar, selvom han var sur og bitter, så det var god visdom at få i en ung alder.
De elsker dig
Nu kan jeg se, hvor afklaret alle de plejebørn, vi har mødt, får det, hvis og når vi siger: Dine forældre er ok, de har gjort det så godt, de kunne. Eller: de har lavet fejl, men de elsker dig!
Ved at tilgive det svære og hårde bliver plejebarnets biologiske familie omfattet af mit morfar-vilkår. Det er klart, at med pædofile og psykopater vil fremgangsmåden skulle justeres.
Men igen – når man holder sig for øje, hvor svært det er for barnet med dobbelt socialisering i to familier, så bør vi voksne kunne agere modent. Man kan som plejeforælder blive nødt til at danne kreative scenarier for at overkomme de svære skift. Som da jeg skulle hente efter samvær et sted, og den vaske gut så mig gennem vinduet. Han fór hen og låste døren indefra. Jeg stod og ventede i en rum stund, før en af husets beboere fik øje på min tilstedeværelse uden for den låste dør; der var ingen ringeklokke, og jeg bankede stille og roligt på.
– Guud, står du her?
Og så fik vi taget afsked i god ro og orden. Bagefter talte jeg med 'Hamdi', om hans mor måske burde bruge briller? For hun kunne slet ikke se hverken mig eller bilen uden for vinduerne, da jeg kom. Drengen var lille, så det var uden ironisk islæt.
Vi gik ind i mindet om faren, snakkede om hvad han mon lavede nu, hvad Hella plejede at lave med ham. Efter en tid hjalp det på hendes følelse af smerte og savn. Vi blev dog ved med at ’tage far frem’ efterfølgende.
Den svære afsked
Samtidig er det en ufattelig hård situation for en mor at tage afsked og overlade sit barn til en af systemet udvalgt plejemor. For en del år siden kom jeg som frivillig i en organisation for forældre til anbragte børn og deltog som plejeforælder i debatten. Det var hjerteskærende at høre, hvordan de svage forældre, der havde måttet afgive deres børn enten frivilligt eller via tvang til institution eller plejefamilie – oplevede alting.
– Jeg må ringe hver uge og snakke lidt med hende. Men hun skal hele tiden noget andet lige bagefter, så jeg føler, hun bare lige tåler vores snak i få minutter. Bagefter kan jeg ikke holde op med at græde, fortalte den unge mor.
Hun fik ikke mulighed for ret meget samvær med sin datter og var meget påvirket af det. Og en far forklarede, hvordan hans søns plejefamilie havde reageret negativt på, at drengen var begyndt at omtale ham som far – de havde først fået kontakt efter flere år. I stedet ville de have, at det mindre barn kaldte plejefaren for far. Helt grotesk i min optik, også selvom det var en anbringelse fra ganske tidligt.
Alting har to sider. Jeg mener, de biologiske forældre som minimum bør have støtte og psykologhjælp for at overkomme tabet af barnet.
Det føles forkert
Et andet plejebarn vidste ikke rigtig, hvad hun helst ville.
– Nogle gange vil jeg godt sige mor og far til jer, men det føles bare lidt forkert, sagde hun.
– Du gør bare lige, hvad du vil. Mor, Merete, mutti, mamma – bare du føler det rigtigt selv, var mit svar.
For år tilbage var en pige i pleje hos os, hun havde et konstant iboende savn efter sin far i sig. Og denne far kunne hun af visse årsager ikke møde, hvilket blot øgede hendes smerte. Hun fik ofte disse ture med at savne og blive ked af det i skolen. Naturligvis var der en stadig higen efter opmærksomhed i den adfærd – vel nok udløst af de andre børn, som kunne snakke om deres far og mor. Klasselæreren orienterede mig, så jeg måtte lægge en strategi.
Har du savnet far i dag?
Den blev, at vi dagligt trænede savn-efter-farmand hjemme hos os. Vi sad på hendes værelse, hvor jeg snakkede og spurgte ind til dagen.
– Har du savnet din far i dag? Hvor var du, da du fik følelsen? Hvad gjorde du, hvad skete der?
Og vi gik ind i mindet om faren, snakkede om hvad han mon lavede nu, hvad 'Hella' plejede at lave med ham. Efter en tid hjalp det på hendes følelse af smerte og savn. Vi blev dog ved med at ’tage far frem’ efterfølgende. Jeg ved, hun ikke har fået sin far i tale – endnu. Men måske det kommer en dag, når de begge er klar.
Forfatteren til denne kronik har af hensyn til plejebørnene valgt at fremstå anonymt, ligesom børnenes navne er opdigtede, men redaktionen er bekendt med familieplejerens rigtige navn.
ER DU FAMILIEPLEJER - OG VIL DU GERNE VÆRE DEL AF ET FAGLIGT FÆLLESSKAB?
Familieplejere hos Socialpædagogerne er en del af et fagligt fællesskab. Vi tilbyder et sikkerhedsnet og faglig udvikling gennem temadage og kurser. Få hjælp og rådgivning omkring ansættelsesretlige forhold.
Læs om tilbudene til familieplejere, såsom krisehjælp, pensionsordning, fagligt fællesskab.
5 KONTANTE FORDELE VED AT VÆRE MEDLEM
- Billige forsikringer gennem Alka.
- Fagforeningsfradrag: Du kan trække 6000 kr. årligt af dit kontingent fra i skat.
- Rabatter på mange varer og services med LO Plus-kortet.
- Rabatter og bonus gennem Forbrugsforeningen.
- Lønforsikring, som dækker 80 % af din løn i op til 6 måneder, når du er medlem af Socialpædagogerne og Socialpædagogernes a-kasse.
Se den komplette liste af kontante medlemsfordele - og bliv medlem.