Coronatiden fik mig til at ændre kurs

Hvorfor skulle der ske noget nyt?
Jeg gik ned med influenza i marts, og selvom jeg var virkelig syg, så tænkte jeg mest på, hvor hurtigt jeg kunne blive frisk og komme tilbage til mit arbejde. For corona kom jo buldrende - og som leder arbejdede jeg 24/7 på at sikre, at alle procedurer kørte, og at borgere og medarbejdere havde det godt. Men jeg glemte mig selv. Og i den tid, hvor jeg pga. corona var hjemme med mine børn, gik det pludselig op for mig, at jeg brugte min tid og mit liv forkert. Min krops signaler fortale mig, at jeg blev nødt til at ændre retning og gøre, hvad der er godt for mig.

Hvad fik dig til at træffe beslutningen?
Under corona kom jeg helt ned i gear. De oplevelser og den tid, jeg pludselig fik med mine børn, var en total øjenåbner for mig. Det gik op for mig, at jeg slet ikke var til stede i mit eget liv og i familien - og det måtte jeg bare lave om på. Så da børnene kom i skole igen, og jeg vendte tilbage til jobbet, strittede alt i mig ved tanken om at køre videre som før. Jeg mærkede et kæmpe behov for at prioritere mit liv anderledes, og derfor sagde jeg min stilling op - uden at have et nyt job på hånden.

Hvilke overvejelser gjorde du dig?
Jeg har arbejdet i Ungeintegrationen i næsten seks år - både på gulvet og som leder. Jeg er vild med både målgruppen og lederansvaret, så selvfølgelig har jeg tænkt meget på, hvad jeg sagde farvel til. Men lige nu er jeg et sted i mit liv, hvor jeg bare gerne vil have mere tid til min familie - og det kan jeg ikke forene med et lederjob, hvor jeg skal stå til rådighed langt ud over 37 timer om ugen. Som leder er man jo også bare et menneske, som har brug for otte timers søvn og tid med familien. Og jeg har virkelig tænkt meget over, hvorfor det er så svært som leder at få den nødvendige mig-tid, hvor man zoomer ud af arbejdet og ind på sig selv.

Hvad er det bedste ved dit spring?
I mit nye job får jeg også mulighed for at arbejde med minoritetsunge, som jeg brænder for. Og jeg skal være med til at åbne et helt nyt center i Aarhus, hvor vi skal hjælpe en hel masse unge, som har brug for støtte til at komme godt videre i deres liv. Men først og fremmest glæder jeg mig over, at jeg nu har tid til at se mine børn spille fodbold, uden at jeg skal være klar på mobilen, fordi der sker noget akut på jobbet.

Hvad har været den største øjenåbner?
Forleden var der en, som kommenterede, at jeg da var gået ned ad karrierestigen. Det gjorde mig sur, for faktisk føler jeg, at jeg kun er gået op - for jeg får så meget tilbage nu, som jeg ikke har fået før. Og min mand sagde for nylig til mig, at han har fået sin kone tilbage. Større kompliment får man jo ikke.

Hvad er dit bedste råd?
Som leder skal man også huske at mærke efter - og mærke sig selv. Ingen er overmennesker - og man bliver kun en bedre leder af at kunne stoppe op, få kontakt med sig selv, sine værdier og ikke mindst sin familie.