Gå til indhold

Fotoreportage

Samtlige sanser i spil

Der skrues op og ned for alle sanser i Børnehusene Stjernen. Synet, hørelsen og følesansen stimuleres med udendørs musik­instrumenter, en særlig sansetunnel – og legeredskaber, der udfordrer balancen. Hver en aktivitet bruges bevidst for at hjælpe det enkelte barn til at udvikle sig

5. august 2020

Artikel
20200620_SocialPæd_Stjernen18.jpg
På en af de mange udendørs legepladser, der omkranser Børnehusene Stjernen, er der skabt en særlig sanse­tunnel. Den fungerer som et rum til alle sanser, for her kan flere børn og unge ad gangen få stimuleret både syns-, høre- og følesansen. – Det er vigtigt, at de kreative ting er tæt på børnenes hverdag, og med vores sansetunnel kan de nemt fordybe sig i lige netop det, der er mest stimulerende for dem, hvad enten det er lyde, farver eller følelsen af bevægelse, fortæller socialpædagog og afdelingsleder Karen Margrethe Carlsen.

Forfatter: Tina Løvbom Petersen

Foto: Nils Lund Pedersen

Stjernen

Børnehusene Stjernen i Fraugde ved Odense er et regionalt  døgntilbud for børn og unge op til 24 år med svære hjerneskader og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Der er tre afdelinger med 24 døgnpladser.

Hverdagen tilrettelægges ud fra det enkelte barns ønsker og funktionsniveau – målet er at være det bedste alternativ og supplement til barnets hjem og at give alle børn og unge udviklingsmuligheder i trygge, omsorgsfulde og stimulerende rammer. 

Stjernen har eget køkken, vaskeri, fysio-/ergoterapi, sygeplejerske og teknisk personale. Børnene går i skole på special­skole eller på særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse.

Der arbejdes rehabiliterende, anerkendende og ressourceorienteret  (KRAP), konfliktnedtrappende (low arousal) og kommunikationspædagogisk (totalkommunikation).

Læs mere om Stjernen på handicapcenterfyn.dk/wm512500

Bliv medlem