Guide: 8 tips til en god skolestart

Vækkeuret er sat. Madpakken er smurt og skoletasken pakket. Et nyt skoleår er begyndt, og for mange børn betyder det gensyn med vennerne og nye spændende fag på skemaet. Men for nogle er det snarere forbundet med ondt i maven og faglige nederlag.

Undersøgelse efter undersøgelse har vist, at anbragte børn klarer sig dårligere i skolen og lykkes i mindre grad med at tage en ungdomsuddannelse sammenlignet med deres jævnaldrende. Derfor har flere kommuner søsat indsatser, hvor læringsvejledere hjælper plejefamilier med at understøtte et godt skoleliv for deres plejebørn. Her giver to af dem – læringsvejlederne Sofie Iver Heede og Niels Graarup – deres råd til, hvordan man som plejefamilie kommer godt i gang med det nye skoleår.

1. Forbered børnene
Nye overgange er svære for de fleste børn. Men med omsorgssvigt i bagagen kan barnet have et endnu mere stresset nervesystem og derfor i højere grad have brug for at blive forberedt på, hvad der skal ske – hvordan kommer barnet i skole, hvem følger det, hvilke fag er på skemaet, hvor skal barnet være, hvilke lærere kommer det til at møde i løbet af dagen osv.

2. Tag udgangspunkt i det positive
Førhen mente man, at trivsel kom før læring – trivedes barnet ikke, kunne det ikke lære. Men forskning har vist, at bliver barnet mødt på det rette niveau, kan det sagtens indlære og ydermere få et fagligt boost, som kan bryde en del af den dårlige trivsel.

Tal derfor med barnet om, hvad det glæder sig til – er det at se vennerne, eller er det matematik? Tag udgangspunkt i det positive, som barnet glæder sig til, og forstør det. Og stil ikke for store krav de første par uger. Når barnet er trygt, skemaet kører, og der er god forudsigelighed i timerne, kommer motivationen til at gøre noget ekstra.

3. Vær den gode rollemodel
Vær fx opmærksom på ikke at kigge på telefonen eller iPad’en, når barnet kommer hjem. Sæt dig i stedet med en bog om aftenen eller aftal, at I spiller et spil. At være en god rollemodel kan også være at gå på biblioteket med barnet og stille bøger til rådighed, der matcher barnets niveau.

4. Sæt en klar ramme
I skolen lærer barnet – derhjemme træner det. Og det er vigtigt, at barnet ved, hvornår det sker – dvs. hvornår det går ind i et læringsrum, og hvornår det har fri.

Tænk desuden over, hvornår det fungerer bedst for barnet at øve tabeller eller læse højt – måske er det kun lørdag formiddag, at der er overskud til matematik, og måske er det lige før sengetid, hvor der er ro på, at der skal læsetrænes.

5. Vær nysgerrig på barnets hverdag
At tale med barnet om, hvordan dagen er gået, er et vindue til at fornemme, om noget er svært. Det er ikke alle børn, der har lige nemt ved at fortælle, så det kan i sig selv være en øvelse.

En måde at komme i gang kan være at aftale, at barnet to gange om ugen skriver to sætninger om sin skoledag, og så bruges det som afsæt for snakken – med tiden kan man spørge mere ind til detaljer og få bedre styr på kronologien. Hvis man selv fortæller noget om sin dag, kan det også være, at barnet begynder at fortælle.

6. Styrk samarbejdet med skolen
Anbragte børn har nogle særlige forudsætninger, som kræver en særlig skoleindsats. Derfor skal man ikke være bleg for at stille spørgsmål til lærerne – både om barnets sociale og faglige trivsel. Svarene er forudsætningen for, at man som plejefamilie kan bakke op om barnets skolegang.

Tænk over, hvad I har brug for at vide fra lærerteamet, og hvad I kan bidrage med til dem. Og lav en konkret aftale om fx to årlige møder af 20 minutter.

Desuden er det vigtigt at være i dialog med lærerne om, hvordan I træner derhjemme, så indlæringen bliver målrettet og sjov. Det er lærerne, der ved, hvilket fagligt niveau barnet er på – når det fx skal læse 20 minutter om dagen, hvad er det så præcis for en bog, det skal læse?

7. Tal skolen op
Det er ikke alle, man danser lige godt med, men uanset hvordan samarbejdet med skolen forløber, er det vigtigt at tale positivt om skolen og lærerne. Ellers virker det ødelæggende for barnets motivation.

8. Del din viden
Lærerne skal være opmærksomme på, at barnet er anbragt og måske derfor har en særligt sårbar historik. Der kan være perioder, hvor barnet er fyldt op af andre ting, og hvor indlæringen derfor skal være ekstra målrettet. Og ved man, at barnet i en periode har det ekstra svært, er det vigtigt at gøre læreren opmærksom på det og fortælle, hvad man oplever og dermed hjælper barnet i den situation.