Gå til indhold

Coronavirus

Behovet for samvær er så stort

I Struer trængte ensomheden blandt udsatte borgere sig hurtigt på under coronanedlukningen. Løsningen blev en mobil café, hvor socialpædagog Karen Ploumann står klar med kaffe og klapstole

4. juni 2020

Artikel
Genåbning Struer_mobil cafe1_Privat.jpg

Forfatter: Lea Holtze

Foto: Privat

’Du skal bare vide, at man bliver i godt humør af at være sammen med dig!’

Kan man som socialpædagog få et større kompliment fra en udsat borger under corona? – endda fra en borger, der på grund af angst græder de første gange, du møder hende, fordi corona har lukket hendes værested og vendt hverdagen fuldstændig på hovedet.

Ikke hvis man spørger socialpædagog Karen Ploumann. Under corona har hun været med til at starte en mobil café op i Struer for udsatte borgere, der bor i egen bolig.

Væbnet med klapstole og kaffe på kanden har hun og en hjemmevejleder tre dage om ugen taget kampen op mod ensomhed og guidet borgerne gennem en tid, hvor nedlukning og afstandsregler har været svære at overskue, oversætte og forstå, når man også har angst, OCD eller misbrug at kæmpe med.

Og nu, hvor landet skridt for skridt genåbner, spiller caféen en lige så vigtig rolle, fortæller Karen Ploumann.

– Der kommer hele tiden nye udmeldinger om restriktioner og om, at man må åbne mere og mere. Vi har hele vejen igennem hjulpet borgerne med at forstå, hvad der er op og ned, og hvad det betyder for dem. Nogle er vrede og synes bare, det hele skal genåbne. Så taler vi om, hvad man kan gøre i stedet for. Og så handler det simpelthen om at møde andre og få et godt grin, siger hun.

Pludselig opstår venskaber

Den mobile café blev sat i værk, fordi Handicap, Social og Psykiatri i Struer Kommune fik mange henvendelser fra udsatte borgere, der bor alene, i takt med at landet lukkede ned – ensomheden trængte sig hurtigere på og i højere grad, end man havde ventet.

Den mobile cafe har tilbudt støtte, samvær og relationer mandag, onsdag og fredag. Og uanset om solen har skinnet, eller regnen har silet ned, har caféens otte klapstole været besat, fortæller Karen Ploumann.

– Så har vi siddet med en paraply på hver vores stol. Behovet for samvær har været så stort, og vi har givet os tid til at lytte. Pludselig opstår der venskaber på kryds og tværs. Folk finder ud af, at de ikke er alene. Nogle har ligefrem vist sig at være naboer og kan banke hinanden op, når det er tid til at komme ned på cafeen. Og så har der været fokus på at få et godt grin – det får de fleste, selvom det nogle gange lige kræver, at de kommer et par gange, siger hun.

Karen Ploumann er nu tilbage på sit arbejde inden for dagbeskæftigelsesområdet. Men den mobile café fortsætter som minimum frem til sommerferien.

Bliv medlem