Gå til indhold

Efterværn

Syv kommuner løfter indsatsen

Alle tidligere anbragte og unge med kontakt­person skal som udgangspunkt have tilbudt efterværn, når de fylder 18 år. Det er filosofien i syv kommuner, der er i færd med at forbedre efterværnsindsatsen i et fælles projekt

14. maj 2020

Artikel
eftervaern_ERTMANN005.gif
Frederikshavn kommune er én af syv kommuner, der i et fælles projekt vil styrke efterværnsindsatsen. Og det gør man i det nordjyske bl.a. ved at tilbyde de unge aktiviteter som fx skøjteaftener

Forfatter: Maria Rørbæk

For unge anbragte og udsatte er der lidt større chance for at blive tilbudt efterværn, hvis de bor i Frederikshavn, Gentofte, Guldborgsund, Middelfart, Odsherred, Randers eller Vesthimmerland Kommune. Disse syv kommuner er med i partnerskabsprojektet ’Investering i efterværn’, hvor de med 60 mio. kr. i ryggen fra den tidligere satspulje skal prøve at forbedre efterværnsindsatsen.

Og her er et meget vigtigt element, at efterværn som udgangspunkt skal tilbydes til alle i målgruppen – altså alle, der lige før deres 18-års fødselsdag enten var anbragt eller havde fået tildelt en kontaktperson fra kommunen.

– Det skal ikke forstås sådan, at alle med vold og magt skal have efterværn, men døren til efterværn skal aldrig lukkes helt. Hvis den unge siger nej tak til efterværn, skal de vide, at døren kan åbnes igen – og de skal vide, hvem de skal henvende sig til, hvis de på et senere tidspunkt får brug for hjælp. Fra politisk side har man tænkt, at det i dette projekt er vigtigt, at de unge ikke skal kæmpe for at få efterværn. Hvis man vil investere i overgangen til voksenlivet, skal det være for alle, siger Stine Trøjborg Thomsen, specialkonsulent og projektleder
i Socialstyrelsen, der står bag projektet.

Forskellige tilbud
De syv kommuner afprøver flere forskellige tiltag. Nogle styrker sagsbehandlingen – andre laver organisatoriske ændringer, som skal sikre et bedre samarbejde på tværs af fx beskæftigelses- og socialforvaltningen.

I nogle kommuner styrkes ordninger med mentor- og kontaktpersoner, mens andre åbner caféer, hvor de unge kan mødes og skabe netværk på tværs. Endelig vælger nogle at tilbyde de unge undervisningsforløb, hvor de kan blive klædt bedre på til at flytte hjemmefra og blive klogere på fx økonomistyring og e-Boks.

– På tværs af forskellene er der én fællesnævner: Kommunerne arbejder på at komme tidligere ind i forløbet, så vi ikke først begynder at tale om efterværn lige før det fyldte 18. år, men fx allerede når den unge er 15 eller 16 år, siger Stine Trøjborg Thomsen.

Tiltagene i de syv kommuner bliver løbende evalueret og justeret, og til efteråret bliver der udgivet en samlet rapport med konklusionerne. Den glæder Socialpædagogernes forbundsnæstformand, Verne Pedersen, sig meget til at læse. 

– Det er positivt, at de syv kommuner arbejder med stort set at tilbyde efterværn til alle, for det er meget vigtigt, at de tidligere anbragte og andre udsatte får en god overgang til voksenlivet. Ellers risikerer vi, at den indsats, der er gjort i barndommen, tabes på gulvet. Derfor har Socialpædagogerne længe arbejdet for, at alle anbragte skal have ret til efterværn, når de fylder 18 – og at efterværnet skal skræddersyes til den enkelte unge og besluttes i samarbejde med den unge, siger hun.

Læs mere om projektet ’Investering i efterværn’ på socialstyrelsen.dk

Bliv medlem