FOTOREPORTAGE
Et værdigt arbejdsliv for alle
Fra pottemuld til snedkerkunst over strikning til landbrugsmaskiner. På beskæftigelsestilbuddet Højagergaard i Slangerup kan borgere med funktionsnedsættelser skabe det arbejdsliv, der passer den enkelte bedst
11. marts 2020
Forfatter: Jakob Ravn Fjordbo
Arbejds-, Kultur- og Udviklingscenter Højagergaard
AKU-center Højagergaard er et beskyttet beskæftigelsestilbud for 110 borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser samt en STU under Frederikssund Kommune.
Her er værksteder som fx gartneri, snedkeri, kreativ produktion og landbrug – og flere af dem udfører pakke- og monteringsopgaver for private virksomheder. Herudover sælges egenproducerede varer i en gårdbutik samt til deres årlige forårs- og julemarkeder. Størstedelen af Højagergaards medarbejdere er på førtidspension, men modtager dusører for deres arbejde.
På Højagergaard er der etableret et medarbejderråd bestående af en valgt repræsentant fra hvert værksted samt to personaler. Rådet mødes en gang om måneden – og formålet er at give medarbejderne indflydelse på gårdens hverdag og aktiviteter.
Læs mere på akucenterhojagergaard.frederikssund.dk