Gå til indhold

Synlighed

Guide: Sådan bliver du mere synlig som TR med videohilsner

Mange socialpædagoger kender ikke deres tillidsrepræsentant og tøver derfor med at tage fat i personen. Som tillidsvalgt har man ofte kollegaer på flere matrikler, og kollegaer man ikke ser til hverdag, hvilket gør TR-opgaven sværere. Med denne guide til at lave videohilsner kan du opnå en tættere relation til dine kollegaer

21. februar 2020

Artikel
harry-cunningham-1-Osp6CvhXc-unsplash.jpg

Forfatter: Runa Adriane Larsen

Hvorfor er det en god ide at bruge videohilsner?
Video hjælper med at sætte ansigt på den tillidsvalgte. Levende billeder giver et tydeligt indtryk af personen og virker derfor som et godt første skridt til at skabe en tættere relation. Derudover er video hurtig at optage og kan laves på farten.

Hvornår kan du bruge en videohilsen?

  • Når du får en ny kollega
  • Når du vil skabe en tættere relation til en kollega, du sjældent ser
  • Når du vil fortælle noget på en nem og hurtig måde

Sådan kommer du i gang
Her er de 7 trin, som du skal igennem for at optage din første videohilsen.

  • Hvordan: Optag videoen på din smartphone
  • Længde: Den skal være maks 1 minut lang, da filen ellers bliver for stor at sende pr. mail
  • Smil: Sørg for at være imødekommende og smilende, som hvis du mødte kollegaen fysisk
  • Forberedelse: Tænk igennem hvad du vil sige, inden du optager
  • Gør den nemt: Brug et af manuskripterne i guiden her til din videohilsen, så du ikke selv skal opfinde den dybe tallerken
  • Undgå støj: Du kan eventuelt bruge høretelefoner med mikrofon for at mindske unødig baggrundsstøj
  • Tryk send: Send videoen af sted med e-mail og skriv en kort tekst i emnefeltet, fx ’En videohilsen fra din tillidsrepræsentant’.

Manuskript 1 – videohilsen til en ny kollega
Nogle gange kan der gå lang tid, før en ny kollega finder ud af, hvem der er tillidsrepræsentant på arbejdspladsen. Med en videohilsen kan du hurtigt byde din nye kollega velkommen, så kollegaen får sat ansigt på dig.

Print det her manuskript ud og tilpas indholdet til det, du vil sige. Optag så en lille velkomsthilsen, som du har liggende på din smartphone og kan sende hver gang, du får en ny kollega.

TIL DIG: Manuskript Ny kollega - Download og print

Manuskript 2 – videohilsen til en kollega, du sjældent ser

Er du TR på en stor arbejdsplads, kan det synes umuligt at skabe en relation til alle. Brug en videohilsen til at hilse på dem, du sjældent ser, så flere af dine kollegaer får sat ansigt på deres TR.

Begynd allerede i dag med dette manuskript.

TIL DIG: Manuskript 2 - Download og print

Tip: Gå sammen med anden TR eller AMR

Er I to tillidsrepræsentanter på din arbejdsplads, kan I lave videoen sammen.

Du kan også lave den sammen med arbejdsmiljørepræsentanten på din arbejdsplads, hvis det giver mening for jer.

Inspiration: Er du blevet bidt af at lave videohilsner?

Det kan du også lave videohilsner om:

  • Løntjek
  • Hvad fylder for dig?
  • Lønforhandling
  • Hvad sker der i kredsen
  • Invitation til arrangement
  • Opfordring til vidensdeling
  • Julehilsen

Kommunikationsværktøjer på TR-portalen

På TR-portalen kan du finde forskellige værktøjer til at blive mere synlig som TR.

Styrk din kollegas engagement gennem 1:1-samtalen

Guide: Det gode nyhedsbrev

Log ind på TR-portalen og find alle værktøjerne.

https://trportal.sl.dk/

Bliv medlem