Seksualitet
VIDEN OM: Seksualitet og socialpædagogik
I denne tretrins-intro til seksualitet får du fakta og vejledning om din pædagogiske rolle, og om, hvilke overvejelser, du bør gøre dig i arbejdet med seksualitet
10. december 2020
Forfatter: Sara Marie Dynesen
Vi fødes med den, og vi dør med den – seksualiteten. Men hvorfor skal du som socialpædagog beskæftige dig med seksualitet, og hvordan griber du det an? Socialpædagog og seksualvejleder Mette Ankjær giver dig her de vigtigste pointer, du skal være opmærksom på.
1. Socialpædagogens rolle
Ifølge WHO er seksualitet et basalt menneskeligt behov, der er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Og socialpædagoger, der er ansat under serviceloven, skal hjælpe mennesker, der ikke har mulighed for at udleve deres seksualitet. Derfor er man som socialpædagog forpligtet til at hjælpe de borgere man arbejder med i det daglige, hvis de oplever udfordringer med deres seksualitet.
Socialpædagogens rolle er at afdække, hvilken type seksualitet og hvilke problematikker eller frustrationer borgeren oplever med henblik på at løfte borgerens livskvalitet. Gerne i samarbejde med en seksualvejleder.
Dialogguide: Få tre gode råd til, hvordan du griber samtalen om seksualitet med en borger an.
2. Øje for etik og moral
I arbejdet med seksualitet er det vigtigt at være bevidst om, at ens egen etik og moral ikke nødvendigvis er den samme som alle andres. Det, der er moralsk korrekt for dig, er det ikke nødvendigvis for en udviklingshæmmet på en døgninstitution, så du bør være påpasselig med at bruge din egen moral som rettesnor for hvad der er rigtigt og forkert.
Det er vigtigt, at du mærker efter, hvis du oplever at stå i en situation, du ikke føler, du kan stå inde for rent etisk. Spørg dig selv hvad der trigger dig ved situationen. Hvorfor støder det sammen med din egen overbevisning og moral? Ens egen moral skal ikke tage styringen.
Samtidig er det vigtigt at mærke efter, om opgaven føles rigtig, og at stole på sin mavefornemmelse. Hvis noget føles forkert, så er det forkert.
Få skabt en god dialog om arbejdet med seksualitet på arbejdspladsen gennem denne guide til, hvordan du taler om seksualitet med dine kolleger.
3. Sparring hos en seksualvejleder
Det er vigtigt at man som socialpædagog mærker efter, om man kan håndtere opgaver, der handler om seksualitet, og det er i orden at sige fra. Hvis man på arbejdspladsen oplever mange udfordringer og gerne vil have hjælp til problematikker omkring seksualitet, kan man kontakte en seksualvejleder.
Seksualvejledere har nogle specifikke kompetencer, som man ikke ellers har som socialpædagog, og ved hvordan man tager den svære snak. Han eller hun vil derfor kunne hjælpe med at afdække en borgers seksualitet og kan give helt konkrete løsningsforslag.
Seksualvejlederens tjekliste
Dette skal du huske, når du arbejder med seksualitet:
- Hav modet til at tage samtaler om seksualitet med borgere og kolleger.
- Pas på dig selv og vær opmærksom på dine grænser. Hvis det føles forkert, er det forkert.
- Vær ærlig omkring, hvordan du selv har det med at skulle arbejde med en borgers seksualitet.
- Vær troværdig. Lov ikke noget, du ikke kan leve op til. Vær bevidst om, at man ikke kan løse alle problemer omkring seksualitet, og det skal man heller ikke kunne.
- Vær nysgerrig og undersøgende, hvis du oplever noget, der undrer dig. Nysgerrighed er med til at afdække, hvad der afføder en situation, hvad der går forud, og hvordan den bliver landet på en måde, så borgeren føler sig set og hørt.
Kilde: Mette Ankjær, socialpædagog, seksualvejleder og underviser.
Kilde: Mette Ankjær, socialpædagog, seksualvejleder og underviser.