Guide: Tal om seksualitet med dine kolleger
I arbejdet med seksualitet er det vigtigt, at du passer på dig selv og kender dine grænser. En åben dialog med kolleger og leder er et vigtigt skridt på vejen til, at opgaverne bliver løst på bedst mulig vis. Men hvordan skaber I et godt samtalerum omkring seksualitet? Det hjælper denne guide med.
Det er altid okay at sige fra, hvis du står overfor en opgave omkring en borgers seksualitet – men det er vigtigt, at du er tydelig og ærlig fx omkring dine grænser. Både for din egen, borgerens og dine kollegers skyld.
Her får du tre gode råd til, hvordan du og dine kolleger kan tale om arbejdet med borgernes seksualitet:
1. Skab en rummelig og struktureret samtale
Det er vigtigt at give plads til at tale om seksualitet, både for borgerens og medarbejdernes skyld. Man skal sikre at ingen kommer til at stå i situationer, de ikke kan håndtere, og at alle har den nødvendige viden om borgerne, og de udfordringer man møder omkring seksualitet.
Sæt tid af til det på møderne, gør det evt. til et fast punkt på dagsordenen. På møderne kan I skabe rummelighed ved at:
- Respektere hinandens forskelligheder
- Spørge ind til hinandens erfaringer og konkrete oplevelser med borgeres seksualitet
- Være nysgerrige på hinandens reaktioner og handlemønstre
- Sige det højt, hvis I er i tvivl om borgernes adfærd
2. Fortæl om grænseoverskridende adfærd
Oplever man grænseoverskridende, seksualiseret adfærd fra en borger på egen krop, er det vigtigt at mærke efter, hvad det gør ved én og at sige det højt til sine kolleger.
Snakken om grænser starter ved én selv, og man skal tale højt om dem, for alle har forskellige grænser. Man skal huske at passe på sig selv. Vær konkret og stil spørgsmål som:
- ’Hvilke udfordringer har jeg med den enkelte borger?’
- ’Hvilke tiltag er nødvendige for at lave ændringer?’
- ’Kan vi selv håndtere opgaven?’
- ’Skal vi have professionel hjælp udefra af en psykolog eller seksualvejleder?’
3. Hvis du ikke magter opgaven
Står man overfor en opgave omkring en borgers seksualitet, som man ikke kan overkomme, er det okay at sige fra. Det er ikke alle, som føler sig rustet til denne type af opgaver, og det er ikke alle, der skal kunne løfte dem. Har du betænkeligheder ved at gå ind i problematikker omkring seksualitet, så er der højst sandsynligt en kollega, som gerne vil overtage opgaven. Men vær ærlig og tydelig.
Sæt ord på, hvorfor opgaven ikke er noget for dig – det er vigtigt, at dine kolleger forstår dig og ved, hvor din grænse går. Her hjælper det at være konkret. Sig:
- ’Opgaven er for svær eller for grænseoverskridende’
- ’Jeg har brug for hjælp til at løse opgaven’
- ’Jeg har behov for, at en anden tager over’
Kilde: Mette Ankjær, socialpædagog og seksualvejleder
