Socialpædagoger: Sådan håndterer vi forråelse

Værktøjer til at se sig selv udefra og bevidsthed om ens egne grænser. Det er ifølge socialpædagogerne Ellen M. Rasmussen og Stine Kaae Beier to af de greb, der kan bruges til at holde forråelse på afstand.

'Mentalisering er mit stærkeste værn mod forråelse'

Ellen M. Rasmussen, udekørende socialpædagog i Brønderslev kommune til borgere med psykiske udfordringer og udviklingshæmning.

'Jeg tror, at vi oplever forråelse mange gange i løbet af en dag, som små forstyrrelser i vores arbejde. Hvis jeg oplever, at en borger, der var i bedring, stopper med at tage sin medicin og får det dårligt igen, kan jeg blive irriteret og frustreret. Lige i det sekund, er det borgerens skyld – han følger ikke planen. Der kommer forråelsen, og der vender jeg det rundt og tænker over mine egne metoder.

Den bedste metode for mig, er mentalisering. Lidt forsimplet sagt handler det om at lære at sætte sig i andres situation. Når jeg oplever forråelse, så tænker jeg over, hvad borgerens bevæggrunde har været. Det er rart at arbejde med, for man bliver ikke dømmende, og man arbejder ud fra, at der altid er en årsag til, at en borger agerer som han gør.

Lyt til Socialpædagogernes podcast om mentalisering

Når jeg kan mærke en irritation hos mig selv, så åbner jeg som regel op overfor mine kolleger. De er gode til at møde mig med den samme type åbne, nysgerrige spørgsmål, som jeg selv stiller borgeren. Så mentaliseringen går faktisk begge veje. Det er vigtigt, at de rummer mig, og de er rigtig gode til at spørge ind. Det får mig til at reflektere, og så bliver muligheden for, at forråelsen opstår, mindre, fordi jeg får en ny indsigt og nye redskaber til at håndtere de svære situationer.'

Forstå mentalisering – at have sind på sinde

'Jeg har accepteret, at nogle opgaver er for svære'

Stine Kaae Beier, uddannet socialpædagog, arbejder som miljøterapeut på et opholdssted for psykisk sårbare unge.

'Da jeg gik på pædagoguddannelsen, var jeg i praktik i en specialbørnehave, hvor jeg havde et barn, som åd mig råt. Jeg var helt alene med ham, og det var rigtig hårdt og skræmmende. Der kunne det have været brugbart at vide, at det er okay ikke at have det fint med alle, man møder og med alle arbejdsopgaver, for det førte til stor afmagt hos mig. I sidste ende førte det også til forråelse, for jeg talte ikke særlig pænt om ham til mine medstuderende. 

Jeg har lært at sige fra for at undgå, at følelsen af afmagt skal føre til forråelse. Jeg er blevet bedt om at håndtere grænseoverskridende arbejdsopgaver, som jeg ikke var ansat til, og i de situationer har jeg sagt nej for at passe på mig selv og vores arbejdsmiljø.  

Få ekspertens råd: Sådan håndterer du forråelse

Hvis en kollega kommer til mig og siger 'i dag magter jeg ikke det her', så tænker jeg ikke dårligt om dem af den grund. Jeg gør, hvad jeg kan for at støtte op om dem. Jeg tror, at aflastning er et ret godt fundament for en god kollegagruppe. Hvis man oplever, at en kollega ofte ikke kan overskue arbejdsopgaverne, så skal man undersøge hvorfor, inden det eskalerer ud i forråelse.'

Dialogguide: Sådan italesætter du forråelse