Coronavirus
TR på coronaramt botilbud: Vores ro er rigtig vigtig
Bevar roen, brug din socialpædagogiske faglighed og tal åbent med kollegaerne. Sådan lyder rådene fra en TR og en leder efter at have gennemgået det, mange frygter: Medarbejdere og borgere på deres bosted blev smittet med corona.
9. oktober 2020
Forfatter: Lea Holtze
Foto: Privat
– Åh nej, ikke igen, tænkte socialpædagog og TR Søren Jean Rasmussen, da han for godt to uger siden modtog beskeden fra ledelsen: En af kollegaerne var smittet med corona.
Botilbuddet Engbo er ikke det første sociale tilbud, der har været ramt af corona. I september lavede KL en hurtig rundspørge blandt kommunerne. 51 af landets 98 kommuner svarede, og ud af dem havde 22 pct. (dvs. 11 kommuner) haft udbrud på sociale tilbud den seneste måned.
Det var anden gang, at botilbuddet Engbo i Nyborg for voksne med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne fik den verdensomspændende pandemi inden for dørene. Straks blev Styrelsen for Patientsikkerhed kontaktet, og arbejdet med at smitteopspore og teste borgere og medarbejdere gik i gang. Og i modsætning til første gang, hvor blot en enkelt ansat var smittet, kunne ledelsen snart melde ud, at endnu en medarbejder og to borgere var ramt af COVID-19.
– Nu skal vi alle bære værnemidler hele tiden, når vi er sammen med borgerne. Det hele føles lidt surrealistisk – som noget der sker på film. Og man bliver da lidt bange og nervøs – har jeg det? Hvad med borgerne? Og hvornår går det over? siger Søren Jean Rasmussen.
Vi må ikke hver især bære skyld over at have haft et smitteudbrud, for så bliver vi da syge af bekymring.
Faglighed i spil
Men ingen gik i panik, understreger han. For alle vidste, hvad de skulle. De smittede borgere blev isoleret i deres lejlighed, og de berørte huse isoleret fra resten af botilbuddet. Og den socialpædagogiske faglighed kom i vidt omfang i spil.
– Det er rigtig voldsomt for borgerne, for de er ikke vant til at se os med værnemidler, og et par af dem vil gerne tage det af os. Så prøver vi i det omfang, det kan lade sig gøre, at forklare dem, at vi gerne vil passe på dem. Det sværeste at forklare dem er, hvorfor de ikke må få et kram, fortæller han.
Men alt i alt er Søren Jean Rasmussen overrasket over, hvor godt borgerne har klaret den svære tid.
– Jeg tror, vores ro og omsorg er rigtig vigtig i den situation – som socialpædagoger er vi vant til at agere roligt i alverdens situationer, siger han.
Jeg har i det hele taget dyb respekt for dem, der står i frontlinjen og passer på de udsatte i samfundet i den her tid.
Er vi okay?
Som TR har Søren Jean Rasmussen desuden haft en opgave i at sikre sig, at alle procedurer er blevet fulgt, og at alle medarbejdere har det godt efter omstændighederne – smittede såvel som ikke-smittede.
– Vi må ikke hver især bære skyld over at have haft et smitteudbrud, for så bliver vi da syge af bekymring. Vi har også talt om, at det er psykisk hårdt at være isoleret i et hus. Og så er der selvfølgelig kollegaer, der har været utrygge ved situationen. Det skal man ikke være flov over – det er vigtigt at få italesat, siger han.
Hos ledelsen er der kun rosende ord til medarbejderne for den måde, situationen er blevet håndteret på.
– Alle har reageret hurtigt, og borgerne har været trygge i det – vi har fx ikke set en øget udadreagerende adfærd. Hvis en borger ikke vil podes, må man observere på andre måder og bruge sin faglighed og sunde fornuft, for det er jo trods alt borgernes hjem, vi kommer i. Der spiller socialpædagogerne en vigtig rolle – stor ros til dem for deres måde at håndtere det. Jeg ved, det er hårdt. Jeg har i det hele taget dyb respekt for dem, der står i frontlinjen og passer på de udsatte i samfundet i den her tid, siger centerchef Brian Damberg Hansen.
Stor ledelsesopgave
Samtidig har smitteudbruddene på Engbo stillet store krav til afdelingslederne, fortæller han. For når stormen raser, ser alle forventningsfuldt på kaptajnen på skibet.
– Det har været vigtigt, at de har kunnet skabe retning og ro. Og det har været vigtigt for os at være godt forberedt på, hvad der skulle ske, hvis en ansat eller borger blev smittet. Information er en central del af det her, siger han.
Corona: Spørgsmål og svar
Situationen omkring coronavirus udvikler sig løbende, og Socialpædagogerne følger udviklingen og myndighedernes anbefalinger tæt. Har du spørgsmål til corona og dit arbejde, kan du på denne side finde svar. Siden opdateres løbende.
Gennem Socialministeriets corona-hotline kan du også få vejledning om, hvordan sundhedsmyndighedernes anbefalinger håndteres på socialområdet. Hotlinen er åben alle hverdage fra kl. 09-18.
5 råd fra VISO i tilfælde af smitte
Siden nedlukningen i foråret har den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) modtaget tusindevis af opkald fra socialpædagoger og ledere med socialfaglige spørgsmål – bl.a. når der har været udbrudt smitte på et socialt tilbud.
– Det, der bliver vanskeligt, er alt det, man ikke kan standardisere og formalisere – den socialfaglige indsats, som beror på skøn, individuelle vurderinger, etik og kendskab til borgerne. Jeg oplever, at socialpædagogerne har mange bud på løsninger, men har brug for at få dem vendt og sikret sig, at de gør det bedste, de kan. Og jeg møder ansvarsfulde og betænksomme socialpædagoger med enormt stor grad af empati og forståelse for borgerne og deres pårørende, siger socialfaglig konsulent Thea Holm Thrane.
Thea Holm Thranes råd og vejledning beror altid på den konkrete situation og har afsæt i den enkelte borger. Ofte handler det om at lytte og tænke højt med socialpædagogen og anerkende, at balancen mellem at værne om borgernes trivsel på den ene side og at beskytte ansatte og borgere mod corona på den anden side er svær.
Men hun har 5 råd til socialpædagoger i tilfælde af coronasmitte på et socialt tilbud:
1. Hjælp borgeren med at begribe situationen
– Borgerne kan have svært ved at begribe situationen og forstå, hvorfor alle omkring dem pludselige er mimikløse bag mundbind. Her kan man tage socialpædagogiske og kommunikative strategier i brug – fx understøtte forklaringer med billeder, der bliver genkendelige for dem, eller fx vise nogle af de videoer, der er lavet til børn, siger hun.
2. Få svar på de spørgsmål, der skaber utryghed
– Hvis man selv er rolig, smitter det af på borgerne. Styrelsen for Patientsikkerhed kan svare på, om det, man gør, er forsvarligt, om man har den rette afstand osv. Det kan også hjælpe at sige højt – til sin leder eller kollega – at man er utryg. Og så skal man have styr på alle de praktiske procedurer, så der er ro til at skabe en så stabil og genkendelig hverdag for borgerne som muligt, siger hun.
3. Find den rette balance
– Siden foråret har socialpædagoger tænkt kreativt i forhold til at finde alternativer til berøring og samvær. Men vi skal også hele tiden finde en balance mellem mental trivsel og smitterisiko. Hvis en borger ikke er smittet, kan man fx godt stikke hovedet ind i deres lejlighed og på afstand - uden mundbind - sige: ’hej, jeg er her’, og vise borgeren, at man tager mundbindet på igen. For det er svært for borgerne at aflæse et mimikløst ansigt. Jeg har også hørt om en løsning, hvor en borger fik en to meter lang pind, som han kunne holde frem foran sig, når han ønskede, at socialpædagogen tog mundbindet af, siger hun.
4. Vær opmærksom på kropssproget
– Nogle borgergrupper kan i forvejen have svært ved at aflæse ansigter, og det bliver ekstra svært, når der er værnemidler i brug. Derfor gælder det om at være ekstra opmærksom på at have et tydeligt kropssprog, når mimikken er maskeret, siger hun.
5. Tænk tværfagligt
– Det sundhedsfaglige og socialfaglige er nødt til at arbejde tæt sammen. For en ting er, at der skal være styr på sundhedsmyndighedernes retningslinjer, isolering, test osv. Det er lige så vigtigt, at borgerne har en hverdag i trivsel – dvs. nær kontakt, relationer, at det ubegribelige bliver begribeligt osv. De to fagligheder er hinandens forudsætninger under corona. Og derfor skal socialpædagoger holde fast i alt det, de er gode til, siger hun.