En socialpædagog ser det hele menneske - og vil ham eller hende

Hvad gør en socialpædagog til en socialpædagog?  Svaret på det spørgsmål adskiller sig ikke meget, uanset om man har 50 år på bagen i faget eller næsten lige har taget hul på det.

Vivi Henningsen har været socialpædagog siden 1970, hvor hun startede på en sikret institution for mennesker med udviklingshæmning, som i dag er en selvstændig enhed. Kirsten Hermann Nøhr Larsen har været socialpædagog siden 2017, og arbejder i et bofællesskab, også for mennesker med udviklingshæmning. De repræsenterer således to generationer af socialpædagoger. Alligevel er de meget enige om, hvad det er, der gør en socialpædagog til en socialpædagog: Begge understreger, at alt tager sit udgangspunkt i de mennesker, som man arbejder med som socialpædagog.

- Som socialpædagog vil man de mennesker, man arbejder sammen med. Når jeg ser et menneske, så tænker jeg, at vi må ind bagved og prøve at få det bedste ud af personen. Så han eller hun får en god tilværelse”, fortæller Vivi.

Det er en tilgang til faget, og til rollen som socialpædagog, som har gennemsyret hendes 50-årige virke.

Kirsten supplerer og uddyber:

- Man arbejder ud fra alle lag i mennesket for at kunne forstå helheden og finde ud af, hvad tingene handler om. Vi arbejder med det hele menneske, så vi skal kunne rumme og forstå helheden. Man skal ville det hele menneske.

Vi bygger bro
De er ligeledes rørende enige, når de beskriver socialpædagoger som faglige specialister. Specialiseret i at slå bro mellem borgerens fysiske og psykiske virkelighed. Som Kirsten siger, så skal man kunne rumme noget så lavpraktisk som tandbørstning, og noget så kompliceret som svære psykiske udfordringer. Ofte samtidigt. Kun sådan kan man støtte borgeren på borgerens præmisser.

- Man kan hverken sætte sine forventninger for højt eller for lavt. Man skal tilpasse sig, så man kan komme tæt på borgerens hverdag, og være den støtte, som der er brug for, fortæller Kirsten.

Det er også derfor, at Vivi peger på ‘tålmodig’ som et af de ord, som kendetegner en socialpædagog.

- Det kræver meget tålmodighed. Hvis ikke det fungerer på den ene måde, så må man prøve på den anden. Det kan godt være, at man skal prøve fire forskellige tilgange, før det lykkes.

Og humor tilføjer Kirsten. Det er vigtigt, at have humoren med på arbejde, fordi det smitter af på de borgere, som man arbejder med.

- Selvom jeg godt kan lide struktur, så kan jeg også godt grine lidt, hvis det ikke helt er gået, som det skulle.

Heldigvis griner Vivi også, da vi stiller hende spørgsmålet om, hvilken farve hun syntes bedst beskriver en socialpædagog.

- For mig vil den være rød. Det er nok fordi det er min yndlingsfarve. Men vi er jo lidt røde - vi er foregangsmænd inden for det pædagogiske fag. Tålmodighed er også en rød farve for mig, siger Vivi.

- Der var to farver der poppede op; rød og orange, siger Kirsten.

- Rød. Jo jeg tænker jo noget med varme og kærlighed, lidt kliche, men det er jo fordi, man gerne vil gøre en forskel i hverdagen. Og orange. Det er noget med sol. Fordi der altså ér nogle solskinshistorier derude, og fordi jeg gerne vil gøre en positiv forskel for borgerne.