Fif fra juristen
Husk din tavshedspligt
Ved du, hvilke oplysninger du må dele om dine plejebørn og deres forældre? Læs juristens råd og bliv opdateret på dine forpligtelser
3. oktober 2019
Forfatter: Cathrine de Voss
Som plejefamilie er du underlagt tavshedspligt om dine plejebørn og om deres biologiske forældre. Tavshedspligtreglerne fremgår af forvaltningsloven og straffeloven. Herudover er der regler om videregivelse af persondata i den såkaldte persondataforordning.
Du skal derfor være varsom med, hvilke oplysninger du deler med andre. Hvis du eksempelvis sender din ansættelseskontrakt ind til kredsen, skal du sørge for, at dit plejebarns navn og cpr-nummer er overstreget. Det samme gør sig gældende i forhold til oplysninger om plejebarnets biologiske forældre. Her skal du sørge for, at de biologiske forældres navn, adresse, telefon og cpr-nummer er streget over. Hvis der eksempelvis er en mailadresse på de biologiske forældre, bør du også overstrege den.
Socialpædagogerne har senest erfaret, at en plejefamilie blev meldt til tilsynet af kommunen for brud på tavshedspligten. Bruddet skyldtes ifølge kommunen blot den omstændighed, at plejefamilien havde sat kredskonsulenten c.c. på en mail til kommunen, hvor plejebarnets navn var nævnt.
En god rettesnor er, at du ikke bør dele oplysninger, der kan anvendes til at identificere en person.
Du kan læse mere om tavshedspligt i Socialpædagogernes håndbog til familieplejere, 'Værd at vide'.
Er du familieplejer og vil du være del af et fællesskab?
Familieplejere hos Socialpædagogerne er en del af et fagligt fællesskab. Vi tilbyder et sikkerhedsnet og faglig udvikling gennem temadage og kurser. Få hjælp og rådgivning omkring ansættelsesretlige forhold.
Læs om tilbuddene til familieplejere, såsom krisehjælp, pensionsordning, fagligt fællesskab.
5 kontante fordele ved at være medlem
- Billige forsikringer gennem Alka.
- Fagforeningsfradrag: Du kan trække 6000 kr. årligt af dit kontingent fra i skat.
- Rabatter på mange varer og services med LO Plus-kortet.
- Rabatter og bonus gennem Forbrugsforeningen.
- Lønforsikring, som dækker 80 % af din løn i op til 6 måneder, når du er medlem af Socialpædagogerne og Socialpædagogernes a-kasse.
Se den komplette liste af kontante medlemsfordele - og bliv medlem.