Straf og tvang er aldrig godt værktøj

Vores hovedbekymring her er naturligvis børnene. Vi skal sikre, at de ikke lider overlast, hvis de har biologiske forældre, som ikke kan forældrerollen.

Men vi skal huske, at uanset hvor lidt forældreevne, de biologiske forældre har, så vil de altid spille en rolle i børnenes liv. Så når vi så som samfund vælger, at et barn ikke skal vokse op hos sine forældre, så bør vi ikke trække de biologiske forældre ud af barnets liv - af hensyn til barnet. For barnet vil ganske enkelt ikke kunne falde 100 pct. til, der hvor han eller hun skal have mulighed for at have en barndom.

Med det nye lovforslag vil regeringen gøre det nemmere at bruge bortadoptioner med tvang. Men vi er bekymrede for, at tvangsadoption bliver et redskab, som oftere vil blive hevet op af skuffen. Desværre findes der forældre, som ikke kan passe på deres børn og give stabilitet, tryghed og kærlighed, som er fundamentet for et børneliv. Desværre er der tilfælde, hvor en tvangsadoption kan være det rigtige. Men derfor skal vi stadig acceptere, at de biologiske forældre har en betydning og tage hånd om de forældre.

Vi skal give børnene tryghed og fortælle dem, hvordan forældrene har det. Om de får alkoholbehandling. Om de er flyttet. Om de søger arbejder. De skal ikke nødvendigvis være en del af deres børnenes daglige liv. Men vi skal som fagpersoner hjælpe børnene med, hvordan de kan håndtere og leve med deres biologiske forældre. For når vi helt lukker kontakten, kan vi heller ikke lære børnene, hvordan de kan bruge deres forældre. Når de så bliver store og opsøger deres biologiske forældre, kan de blive noget så skuffede, fordi vi ikke lærte dem om deres forældres begrænsninger. Og det kan virkelig skabe røre i en ung voksen. Derfor er tvangsadoption en voldsom og alvorlig beslutning - og derfor er det vigtigt med en kvalificeret debat.