Gadesælgere presser vores borgere

’Åh, nej. Det er da et helt tosset køb.’
Sådan tænker hjemmevejleder Lars Stüker af og til, når han hører, hvad de voksne beboere med udviklingshæmning i bofællesskabet Hasselager har købt.

– Jeg har især oplevet, at de er blevet hårdt presset af sælgere på gaden fx i stande på Banegården i Aarhus. Vores borgere kan have rigtig svært ved at sige nej, og siger måske ja til at købe et avisabonnement, selv om de ikke kan læse. Eller ekstra førstehjælpsudstyr til bilen, selv om de ikke har nogen bil. Sælgerne er gode til at presse på med argumenter som: ’Så kan du jo give det til dine forældre’, fortæller han.

I de tilfælde har Lars Stüker først hørt om købet, når regningen er dukket op.

– Og så har jeg hver gang haft held med at ringe til firmaet og forklare situationen, så handlen er gået tilbage. Men i et enkelt tilfælde havde en borger købt abonnement på tyverisikring med overvågningsudstyr, selv om han bor i en lille lejlighed i et botilbud. Og der kunne han ikke slippe for at betale for selve installeringen af kameraer etc., fortæller han.

Store frustrationer
Selv når det lykkes at slippe for at betale for fx et ubrugeligt avisabonnement, mener Lars Stüker, at de dårlige køb skaber problemer.

– Beboerne bliver kede af det og føler sig snydt, og det kunne undgås, hvis sælgerne fra starten af lod være med at presse dem, siger han.

I alt bor der 22 borgere på Hasselager, og Lars Stüker vurderer, at det i gennemsnit sker fire til seks gange om året, at nogen gør et køb, som de bagefter fortryder.

Store frustrationer
Selv når det lykkes at slippe for at betale for fx et ubrugeligt avisabonnement, mener Lars Stüker, at de dårlige køb skaber problemer.

– Beboerne bliver kede af det og føler sig snydt, og det kunne undgås, hvis sælgerne fra starten af lod være med at presse dem, siger han.

I alt bor der 22 borgere på Hasselager, og Lars Stüker vurderer, at det i gennemsnit sker fire til seks gange om året, at nogen gør et køb, som de bagefter fortryder.

– Når der har været et konkret eksempel, prøver vi at tale om det på vores beboermøder. Især hvis det fx er nogen, der er blevet shanghajet på banegården, hvor de andre beboere også færdes. Så taler vi om, at sælgerne selv får penge, hvis det fx lykkes dem at sælge et avisabonnement. Og at det er derfor, de presser på. Men vi har ikke lavet egentlige træningsforløb, hvor beboerne øver sig i at sige nej, men det kunne man godt gøre, siger han.

Som en del af hjemmevejledningen hjælper Lars Stüker også beboerne med at lægge budgetter, og han gør meget ud af at tale med dem om fx opsparingskonti.

– Nogle ønsker en særlig konto til lommepenge, så de ikke så nemt har adgang til alle deres penge, og det kan være en rigtig god ide. Så kan vi fx overføre penge til lommepengekontoen en gang om ugen, så de bliver fordelt over længere tid.