Gå til indhold

undersøgelse

Plejefamilier er tilfredse med socialtilsynet

Generelt er plejefamilierne tilfredse med socialtilsynet, viser en undersøgelse fra Ankestyrelsen. Der er dog også plads til forbedring, blandt andet beskriver flere plejefamilier udfordringer med kvalitetsmodellens temaer og emnet økonomi

14. juni 2018

Artikel
tilsyn.jpg

Forfatter: Malene Dreyer

I det store hele er plejefamilierne godt tilfredse med socialtilsynets besøg. Det gælder både forløbet før og efter besøget - og samarbejdet med tilsynet generelt. Plejefamilierne er endda lidt mere tilfredse med tilsynet nu, end de var i 2015. Det viser en ny undersøgelse, som Ankestyrelsen har lavet om plejefamilier og sociale tilbuds erfaringer med socialtilsynet.

Plejefamilierne oplever, at de i høj grad er informeret om processen før socialtilsynets besøg. De ved også, hvilke oplysninger socialtilsynet spørger efter, og de fleste oplever, at der er overensstemmelse mellem samtalerne med den tilsynsførende og det, som bliver skrevet i tilsynsrapporten.

En familieplejer skriver:

’Det er udviklende for os som plejefamilie, at der forud for et tilsyn skal udfyldes et omfattende spørgeark. Det skærper vores fokus på kerneydelsen i arbejdet.’

Balance mellem kontrol og dialog
Desuden oplever hovedparten, at der er en god balance mellem kontrol og dialog under tilsynets besøg. Flere familieplejere giver udtryk for, at de er glade for, at de via socialtilsynets kontrol og godkendelse kan fremvise, at deres tilbud er i orden. En skriver for eksempel:

’Vi er særligt tilfredse med, at vi nu kan sige "offentligt", at vi er kontrolleret og alt er ok. Det er rart at have papirer på det.’

Dog er der også dem, der mener, at kontroldelen har overtaget.

’Det er ren kontrol. Det, der udvikler os som kommunal plejefamilie, er vores familieplejekonsulent’, som en familieplejer skriver.

Til gengæld mener et flertal (61 pct.) af familieplejerne ikke, at socialtilsynet ved seneste tilsynsbesøg har peget på konkrete områder, hvor de kunne fastholde eller udvikle kvaliteten.

’Vi har et godt samarbejde med relevante samarbejdspartnere og føler derfor ikke, at vi har et udækket behov. Det føles mest som ekstra administrativt arbejde – vi kan ikke se, at hverken vi eller plejebarn får udbytte. Dog bakker vi op om sikring af kvalitet i plejefamilier ved fx uanmeldte tilsyn. Men tænker kvaliteten bør udmønte sig i det daglige samarbejde med barnet, skolen, socialrådgiver osv.’, skriver en familieplejer.

Kvalitetsmodellen bør tilrettes
Flere plejefamilier efterlyser, at kvalitetsmodellen i højere grad bliver målrettet det enkelte tilbud og dets målgruppe. Erfaringen er nemlig, at de bliver bedømt lavt på områder, som ikke er relevante for dem eller de ikke selv har indflydelse på. Fx at handleplanen ikke er udleveret fra den anbringende kommune, eller manglende fritidsaktiviteter grundet barnets særlige behov.

’Jeg synes ikke, at det er rimeligt, at vi eksempelvis scorer lavt i forældresamarbejde. Vi har børn anbragt anonymt og dermed selvfølgelig intet forældresamarbejde. Vi har under anbringelse scoret lavt på grund af, at vi ikke havde en opdateret handleplan. Vi spurgte efter den så ofte, som det var muligt, men fik den ikke opdateret, og derfor var den over 3 år gammel.’

Økonomi var tidligere et tema, der indgik i kvalitetsmodellen. I dag er økonomi et selvstændigt emne, som kvaliteten af tilbuddet vurderes ud fra. Sammenlignet med 2015 oplever færre tilbud i 2017, at socialtilsynets vurdering af tilbuddets økonomi er sigende i forhold til kvaliteten af tilbuddet. Flere plejefamilier og aflastningsfamilier beskriver, at de ikke oplever, at detaljerede økonomioplysninger er relevante.

Undersøgelsen bygger på besvarelser fra 3062 plejefamilier og 1334 sociale tilbud i slutningen af sidste år. Ankestyrelsens undersøgelse er en del af en større evaluering af socialtilsynet fra Socialstyrelsen. 

Læs mere: Sociale tilbud og plejefamiliers erfaringer med socialtilsynet

Bliv medlem