Gå til indhold

OK 2018

En afstemning – to rekorder

Den højeste stemmeprocent og den højeste ja-procent nogensinde gav et rungende ja til de nye overenskomster på det offentlige område. Den mindste kreds – Bornholm – havde både højeste stemme- og ja-procent

19. juni 2018

Artikel

Forfattere: Kit Lindhardt og Jens Nielsen

Da afstemningen om OK 2018 lukkede ved midnat den 3. juni, stod det klart, at rekordmange medlemmer havde deltaget i afstemningen. 52 pct. af de stemmeberettigede offentlig ansatte socialpædagoger havde gjort brug af deres stemmeret – et gevaldigt hop fra forrige OK-afstemning i 2015, hvor kun godt 31 pct. stemte.

Og da stemmerne næste dag ved middagstid var talt op, var endnu en rekord en realitet: Hele 93,4 pct. har sagt ja tak til aftalerne, og det er den højeste ja-procent i Socialpædagogernes historie.

Efter et langt og til tider dramatisk forhandlingsforløb, blev det altså et rungende ja til aftalerne om de nye løn- og arbejdsvilkår for offentligt ansatte medlemmer.

Mens altså 93,4 pct. sagde ja tak til aftalerne, stemte 6,6 pct. nej. Størst andel af nej-stemmer var der blandt de statsansatte, hvor 13 pct. sagde nej. I kommuner og regioner var tallet henholdsvis 6,7 og 5,3 pct., så her var ja-andelen altså næsten oppe på 95 pct.

Og det er forbundets mindste kreds, Bornholm, der har kunnet mønstre både den højeste stemmeprocent med 61,4 pct. og den højeste ja-procent med hele 97,8 pct. Se fordelingen på kredse på kortet på næste side.

Forbundsformand Benny Andersen er ‘kisteglad’ over, at de nye OK-aftaler tydeligvis har massiv opbakning fra medlemmerne.

– Det er jo en solid blåstempling af det resultat, vi har fået igennem. Det betyder rigtig meget for det videre arbejde, at medlemmerne i den grad har sagt ja. Alle de aktive medlemmer, vi har set under forhandlingerne og under urafstemningen, fortjener, at det blev så stort et ja, for det er i høj grad også deres fortjeneste, siger Benny Andersen.

Kommuner, regioner og staten

Stemmefordelingen for ansatte på det kommunale, regionale og statslige område:

Kommunalt ansatte: 51,5 pct. har stemt. Ja-procent: 93,3. Nej-procent: 6,7

Regionalt ansatte: 57,3 pct. har stemt. Ja-procent: 94,7. Nej-procent: 5,3

Statsansatte: 64,8 pct. har stemt. Ja-procent: 87. Nej-procent: 13

Stemmeprocent giver rygstød

Også antallet af stemmer har nået helt nye højder til dette års urafstemning. I år ligger stemmeprocenten på 52,1 pct., hvilket er 21 procentpoint højere end i 2015, hvor kun 31,1 pct. afgav deres stemme.

Den hidtil højeste stemmeprocent i Socialpædagogernes historie var på 42,5 pct., der blev resultatet af afstemningen i 2008. Dengang var der tale om en overenskomst, der bød på en samlet lønramme på 12,8 pct. (i år var den 8,1 pct.), men trods det var der ved afstemningen et rekordstort antal nej-sigere: Hele 30,4 satte kryds ved et nej.

Årets historiske stemmeprocent vil ifølge Benny Andersen give Socialpædagogerne en rigtig god start på forhandlingerne, når overenskomsterne skal fornyes igen i 2021.

– Det betyder rigtig meget, at arbejdsgiverne nu kan konstatere, at vores stemmeprocent i den grad er steget. Det viser også, at vi mente det alvorligt, at vi i år skulle have en reallønsfremgang og parallelitet med det private arbejdsmarked, siger han.

Ikke kun Socialpædagogerne, men også en række af de andre forbund oplevede stærkt stigende stemmeprocenter, men stigningen hos Socialpædagogerne, der svarer til godt 66 pct. i forhold til 2015, er en af de absolutte højdespringere.

Et ja med god grund

Også Socialpædagogernes ja-procent på 93,4 hører til i den pæne ende. Og det skyldes ganske enkelt, at medlemmerne fik det, de efterspurgte:

De nye overenskomster indeholder bl.a. en reallønsfremgang for alle over de næste tre år og en parallel lønudvikling mellem det private og offentlige arbejdsmarked. Retten til at få støtte til efter- og videreuddannelse fortsætter, og der er for første gang afsat midler til en principiel og historisk ligelønspulje som første skridt mod et mere retfærdigt arbejdsmarked.

Det er, siger Benny Andersen, en ‘rigtig lønoverenskomst’, og det var lige præcis, hvad medlemmerne bad om, da kravene til overenskomstforhandlingerne blev udtaget i efteråret.

– Jeg tror først og fremmest, at vi får så stort et ja, fordi vi har lavet en overenskomst, som afspejler de ønsker, medlemmerne selv kom med i den indledende fase af OK 2018. Der var det helt gennemgående krav løn, løn og løn. Så det er selvfølgelig det, vi har gået benhårdt efter, og det er det, vi nu har fået, siger han.

I øvrigt var kønsfordelingen i bunken af ja-stemmer ligesom i 2015 skæv: Hos kvinderne stemte 94,7 ja, mens ‘kun’ 89,4 pct. af mændene stemte ja

Selvom der har været frustrationer, og vi har været vrede og tvivlet på tingene, så må vi bare sige, at det har virket. Selvom vi snakkede om, at den danske model er i krise, og vi blev nødt til at varsle konflikt, så virkede det, at medlemmerne gik så aktivt ind og støttede forhandlingerne

Benny Andersen, formand, Socialpædagogerne

Det har virket

Det var som bekendt ellers tæt på, at hele overenskomstforløbet var endt i storkonflikt på det offentlige område.  Men efter flere ugers hårde og dramatiske forhandlinger i forligsinstitutionen endte det kort før deadline med en aftale på først regionernes område og kort derefter på kommunernes og statens område.

– Selvom der har været frustrationer, og vi har været vrede og tvivlet på tingene, så må vi bare sige, at det har virket. Selvom vi snakkede om, at den danske model er i krise, og vi blev nødt til at varsle konflikt, så virkede det, at medlemmerne gik så aktivt ind og støttede forhandlingerne.

– Jeg tænker først og fremmest tilbage på alle de tillidsrepræsentanter, medlemmer og kredsbestyrelsesmedlemmer, som har været så aktive og engagerede. Det er det, der gør, at vi kan være glade i dag, siger han.

De gamle overenskomster udløb 1. april i år. De nye indføres med tilbagevirkende kraft. Det betyder, at lønstigningerne for perioden fra 1. april efterbetales i slutningen af juni.


 Læs mere om OK 2018

Bliv medlem