Gå til indhold

Meningsmåling

Offentligt ansatte er kompetente

Otte ud af ti danskere mener, at de offentligt ansatte er dygtige til deres arbejde. Men de har for dårlige betingelser for at udføre deres arbejde, svarer fire ud af ti ifølge ny meningsmåling

18. april 2018

Artikel
TR-guide arbejdsmiljø

Forfatter: Tina Løvbom Petersen

Mens der forhandles på livet løs i Forligsinstitutionen, får de offentligt ansatte nu et skulderklap fra befolkningen. Ifølge en ny meningsmåling, som tænketanken Cevea står bag, mener otte ud af ti danskere, at de offentligt ansatte er dygtige til deres arbejde. Det skriver Ugebrevet A4.

I alt er 1.119 borgere blevet spurgt, og i meningsmålingen erklærer godt fire ud af ti, at de er uenige eller helt uenige i, at de offentligt ansatte har gode muligheder for at udføre deres arbejde. Sagt med andre ord, så er rammerne for de offentligt ansatte ikke gode nok, vurderer direktør i Cevea, Kristian Wiese:

– Koblingen er interessant. På den ene side siger folk, at de har en god oplevelse med velfærdssamfundet, men de siger også, at vilkårene for, at arbejdet udføres, er svære. Borgerne oplever, at medarbejderne har travlt, og at medarbejderne ikke kan yde den service, de gerne vil, siger han til Ugebrevet A4. 

Læs mere om meningsmålingen i Ugebrevet A4:

 

Bliv medlem