Jeg ved, at vi er meget mere værd

– Det er simpelthen ikke okay, siger Helle-Marlene Mølster i en kort pause fra arbejdet på Udviklingscenter Esbjerg, som er et døgncenter for mennesker med svære fysiske og psykiske handicap.

– I de seneste tre overenskomster har vi været meget tilbageholdende på grund af krisen. Nu er tiden moden til, at opsvinget også smitter af på os. I stedet bliver vi mødt af lukkede døre. Det er simpelthen … jeg mangler ord for det – det er usmageligt. Og det er jo ellers ikke meget, vi beder om, tilføjer hun.

Vredesudbruddet kommer oven på de seneste ugers begivenheder, hvor overenskomstforhandlingerne på det offentlige område er brudt sammen, fordi arbejdsgiverne ikke vil sikre offentligt ansatte en reallønsfremgang, som er parallel med lønudviklingen i den private sektor. En lang række forbund – herunder Socialpædagogerne – har reageret ved at udtage 10 pct. af deres medlemmer til strejke.

En stolt socialpædagog
Helle-Marlene Mølster er en af dem. Hun har arbejdet som socialpædagog i 15 år. Og de seneste 13 år har hun desuden været tillidsrepræsentant – pt. for omkring 50 socialpædagoger fordelt på arbejdspladsens samværs- og aktivitetstilbud og tre døgninstitutioner.

– Jeg er faktisk rigtig stolt af at være socialpædagog, og jeg elsker mit arbejde. Vi arbejder med nogle borgere, der har brug for massiv støtte. Og jeg kan se, at mine kolleger og jeg gør en forskel for dem hver eneste dag, siger hun og fortæller, at hun og kollegaerne ofte er borgernes primære netværk, og at socialpædagogerne med deres faglighed og indgående kendskab til borgerne er i stand til tolke og forstå deres signaler, selvom de ikke har noget sprog.

– Derfor synes jeg faktisk, det er på sin plads, at vi bliver påskønnet og anerkendt for det arbejde, vi laver. Vi ønsker at følge lønudviklingen ligesom resten af samfundet. Der er faktisk vækst i Danmark. Hvorfor skal vi så halte bagud, siger hun.

Vi er klar
Helle-Marlene Mølster håber dog inderligt, at parterne når frem til en forhandlet løsning, før en storkonflikt bryder ud. For selvom der bliver sat nødberedskab ind på arbejdspladsen, vil en konflikt naturligvis kunne mærkes af borgerne – der vil ikke være den samme normering, som til daglig, og tilliden mellem borgere og socialpædagoger vil for en tid blive brudt, fortæller Helle-Marlene. En tillid, som hun og kollegerne bagefter skal arbejde for at genskabe

– Det er mennesker, der har brug for hjælp i det daglige, fra os, som de kender. Så selvfølgelig vil det kunne mærkes, når vi pludselig ikke er der. Derfor er en konflikt da grundlæggende brandærgerlig, siger hun.

 Faktum er bare, at den kan blive nødvendig, mener Helle-Marlene Mølster.  Og den holdning deler hun med alle sine kolleger.

– Vi er klar til at vise arbejdsgiverne, at vi er meget mere værd. Hvis der bliver brug for at gå ud med de røde faner og at lave bannere, så er det det, vi gør. Det hjælper ikke at sætte sig forsagt tilbage. Her står vi sammen og trækker i arbejdstøjet. Vi ved, hvor vi vil hen, og vi ved, hvordan vi skal komme det, siger hun.