Gå til indhold

Socialpædagogerne mener

Børn hører ikke til i et strafferetligt parallelsystem

Vi skal have stoppet fødekæden til ungdomskriminalitet. Og i den indsats er de sociale indsatser og socialfagligheden vigtig

6. februar 2018

Artikel
ungpige.jpg

Ungdomskriminaliteten falder. Heldigvis. Men der er stadig brug for indsatser, som kan stoppe, at mindreårige havner i kriminalitet. Regeringen har foreslået at nedsætte en række ungdomskriminalitetsnævn. Og Socialpædagogerne er enige i mange af elementerne – for eksempel at indsatsen over for børn og unge skal være et spørgsmål om, hvilken indsats der er brug for. Ikke et spørgsmål om skyld. For når det handler om børn, så skal vi altid starte i det socialpolitiske hjørne.

- Børn ned til 12 år er børn, og derfor bør de ikke placeres i et strafferetsligt parallelsystem, som risikerer at stemple 'kriminel' i panden på dem, før de overhovedet er kommet ud af livets startboks. De skal placeres i et socialtfagligt system, hvor der er fokus på tidlig social indsats og skræddersyede løsninger – og hjælp til de forældre, der af forskellige grunde ikke har magtet opgaven, siger Benny Andersen, formand for Socialpædagogerne.

I et debatindlæg på Altinget understreger Benny Andersen, at det vigtigste er at skabe løsninger, der virker for børn. Derfor bør både visitationen til og forankring af nævnene ligge i det sociale system, ligesom nævnet selvfølgelig skal have eksperter med den nødvendige socialfaglige viden siddende. For børnene skal bygges op og sikres meningsfuldhed, uddannelse og en plads i fællesskabet.

Læs indlægget fra Altinget:

Bliv medlem