Gå til indhold

Medlemsfordele

Få overblik over dine muligheder som ledermedlem

Som ledermedlem hos Socialpædagogerne har du adgang til en stribe tilbud. Få overblikket over fem vigtige tilbud her.

6. december 2018

Artikel
nilslund_20170928_lederkonf05.jpg

Foto: Nils Lund Pedersen

En del af Socialpædagogernes ledermedlemmer kender ikke til forbundets forskellige tilbud, viser en ny medlemsundersøgelse. Derfor får du her en liste over nogle af de tilbud, du som leder kan benytte dig af.

Lederkonferencen, 2019
Sæt kryds i kalenderen den 19. og 20. september, hvor den landsdækkende lederkonference løber af stablen på Nyborg Strand Hotel og Konferencecenter på Fyn. Under sloganet ”Vi Leder Socialpædagogerne” sætter årets konference fokus på temaerne lederskab og lederidentitet. Programmet bliver offentliggjort i det nye år, men vi kan allerede nu afsløre, at filosofiprofessor Vincent F. Hendricks og folketingsmedlem Pernille Rosenkrantz-Theil(S) gæster konferencen.

Lederlinjen
Er du presset i din stilling som leder, oplever du samarbejdsproblemer i ledergruppen, eller er du ved at bukke under for presset af arbejdsopgaver, kan du ringe til Lederlinjen. Her sidder erfarne erhvervspsykologer klar med råd og vejledning. Læs mere om Lederlinjen.

Lønforsikring
Er du medlem af Socialpædagogerne og Socialpædagogernes A-kasse, og har du ret til dagpenge, så har du muligvis også ret til udbetalinger fra vores lønforsikring, hvis du bliver ledig. Sammen med dagpengene dækker lønforsikringen op til 80 pct. af din tidligere løn i op til et halvt år. Tjek om du er berettiget og beregn din lønforsikring

Job- og karrierevejledningen
Er du i tvivl om retningen for dit fremtidige arbejdsliv, og har du brug for at vende tankerne med en fortrolig og uvildig part? Hos Socialpædagogernes job- og karrierevejledning sidder rådgivere klar ved telefonen til at tage en snak om job, arbejdsliv og karriere. Læs mere om Job- og karrierevejledningen.

Tilbud og rabatter
Som medlem hos Socialpædagogerne har du adgang til medlemsskaber og rabatter hos bl.a. Lærestandens Brandforsikring, LO Plus og Dansk Folkeferie. Få overblikket over de mange muligheder.

Find endnu flere tilbud, artikler og videoer om ledelse på Socialpædagogernes lederside.

Bliv medlem