Hver anden har været af sted for nylig

Hver anden socialpædagog har været på faglig relevant efteruddannelse inden for de seneste to år. Det viser en undersøgelse om medlemmernes arbejdsmiljø, som Socialpædagogerne har gennemført blandt et repræsentativt udsnit af medlemmerne. Andelen med efteruddannelse er steget marginalt siden 2013, hvor 48 pct. svarede ja til spørgsmålet, mens tallet i 2017 er 52 pct.

Og dermed ligger socialpædagoger lunt i svinget rent efteruddannelsesmæssigt, hvis man sammenligner med andre lignende faggrupper. Blandt FTF-medlemmer, der i overvejende grad har en professionsbachelor og er offentligt ansatte, er det 45 pct., som har været på faglig relevant efteruddannelsen inden for det seneste år. Og i en spørgeundersøgelse blandt alle lønmodtagere uanset uddannelsesbaggrund lavet af Epinion for Ugebrevet A4 svarer 24 pct., at de har været på efteruddannelse i 2016.

Dermed er socialpædagogernes efteruddannelsesniveau ‘i en klasse for sig’, lyder vurderingen fra arbejdsmarkedsekspert og professor ved Aalborg Universitet Henning Jørgensen.

– Der er ikke mange faggrupper, der er oppe på et så højt efter- og videreuddannelsesniveau. Så det er flot, siger han.

For næstformand i Socialpædagogerne, Marie Sonne, er det særligt den stigende tendens til efteruddannelse, der er positiv.

– Stigningen er en god udvikling, og det er godt, at socialpædagoger får efteruddannelse. Faglig opgradering er et must for at kunne levere en socialpædagogisk indsats af den nødvendige kvalitet til borgerne, og vi skal som fagpersoner følge med samfundets og borgernes udvikling, siger hun.

På mange socialpædagogiske arbejdspladser er der ikke afsat midler til decideret kompetenceudvikling, forklarer Marie Sonne, og derfor er det ofte vanskeligt at finde de økonomiske midler.

Som en del af overenskomstresultatet på det offentlige område i 2013 enedes parterne om at oprette en kommunal kompetencefond, og ved de efterfølgende forhandlinger i 2015 blev der aftalt en regional udgave. Aftalerne om de to fonde betyder, at begge sider spytter penge i kassen for at hæve uddannelsesniveauet blandt socialpædagoger, som så kan få eksempelvis et solidt tilskud til en diplomuddannelse eller for medhjælpernes vedkommende fx en merituddannelse.

Ret til efteruddannelse

– De regionale og kommunale kompetencefonde har været en medvirkende årsag til, at der er flere socialpædagoger, der får efter- og videreuddannelse. Vi vil som ansvarlig fagbevægelse gerne være med til at løfte ansvaret for, at socialpædagoger er klædt på til fremtidens udfordringer, men vi er også nødt til at holde fast i, at det altså er arbejdsgivernes ansvar at sikre, at medarbejderne har de kvalifikationer, der er nødvendige for at kunne løse arbejdsopgaverne. Og det vil vi også holde arbejdsgiverne op på, siger Marie Sonne.

Fondene har kun eksisteret i få år, og derfor er det for tidligt at konkludere på, om de er en succes eller ej, mener Henning Jørgensen. Men der er i hvert fald muligheder for forbedringer, for hvis man skæver til det private område, som har haft kompetencefonde i længere tid, har der ophobet sig store summer, fordi pengene ikke bliver brugt til formålet: uddannelse.

– Når der ikke følger rettigheder til medarbejderne med, så er det jo stadig arbejdsgiverne, der dybest set bestemmer, om de vil sende medarbejdere på efteruddannelse. En løsning kunne jo være, at fagbevægelsen kæmpede for, at medarbejderne havde deres egne efteruddannelseskonti, som de havde ret til at bruge af, siger han.

Midlerne i både den regionale og kommunale kompetencefond blev dog brugt i første overenskomstperiode efter oprettelsen, og foreløbigt tegner der sig det samme billede af søgningen til fondene frem til 2018, oplyser Socialpædagogerne, der administrerer den del af fondene, der vedrører egne medlemmer.