At tænke tanker om tankerne

’Robusthed handler om at blive god til at klare dagens udfordringer i stort og småt, især når livet er svært’, kan man læse på hjemmesiden robusthed.dk. Den er lanceret af Robusthedsteamet, som sammen med Komiteen for Sundhedsoplysning tilbyder redskaber og metoder, der kan hjælpe både børn og voksne med at blive mere robuste. Robusthedsprogrammet er et praktisk pædagogisk værktøj, der centrerer sig om vores tanker, fortæller overlæge Poul Lundgaard Bak, der står bag programmet.

– Vi tager udgangspunkt i det psykologiske og pædagogiske begreb mentalisering. Det handler grundlæggende om, hvordan vi kan tage vores tanker til hjælp, når livet bliver bøvlet og besværligt.

Men hvordan redigerer man sine tanker, så de bliver brugbare i stedet for skadelige? De værktøjer, programmet arbejder med, træner én til at blive i stand til to ting, fortæller Poul Lundgaard Bak:

1. At kunne tænke tanker om sine egne tanker og følelser – og flytte sig, hvis det er hensigtsmæssigt.
2. At kunne tænke tanker om andre menneskers tanker og følelser – igen for at kunne flytte sig, hvis det er hensigtsmæssigt.

– Det kræver, at man kan træde et lille skridt tilbage og kigge på sine tanker fra et nyt ståsted, siger Poul Lundgaard Bak.

Grunden til, at vi lader os hvirvle ind i uhensigtsmæssige tankemønstre, er, at når vores alarmsystem bliver aktiveret, bliver det svært for os at bevare kontrollen. Det skyldes den måde vores hjerne er designet til at reagere på. Den gode nyhed er, at evnen til at kontrollere denne instinktive reaktion, kan trænes, fortæller han.

Når vi står i problemer eller svære situationer er det helt menneskeligt, at vi nogle gange hænger fast i en bestemt måde at tænke på, fortæller Poul Bak.  

– Det er lidt som at vi ikke kan se skoven for bare træer. Men i virkeligheden er dét, som er på spil på et mere videnskabeligt grundlag, at vores alarmhjerne bliver påvirket i situationen, så vores evne til at tænke os om bliver reduceret.

– Vi skal ikke se ned på vores alarmhjerne, som passer på os og holder os i live ved at reagere i farlige situationer.  Den bliver ofte lidt nedladende omtalt som krybdyrhjernen.  Men uden den havde vi ikke overlevet som race. Den aktiverer vores kamp/flugt-instinkt, så vi på en brøkdel af et sekund kan fjerne os fra noget, der er farligt, siger Poul Lundgaard Bak.

Angsten for ikke at passe ind

Jon Kristian Lange, der er pædagogisk konsulent på robusthedsprogrammet med speciel interesse for ‘robuste fællesskaber’, tilføjer, at det uhensigtsmæssige ved at være i alarmhjernens vold er, at vi instinktivt reagerer, som om der var noget fysisk farligt på færde.

– Det er der yderst sjældent tale om for det moderne menneske. I dag handler det i langt højere grad om social og følelsesmæssig overlevelse i en gruppe. Vi vil for alt i verden høre til i et fællesskab.

– Derfor kan vi også komme til at gøre negative og skadelige ting mod andre for at passe ind i gruppen. Det sker faktisk helt automatisk, når man havner i alarmhjernen. Hvis et fællesskab skal være robust og positivt, så skal det være et sted, hvor man ikke hele tiden er bange for ikke at passe ind. På den måde får man aktiveret tænkehjernen, siger Jon Kristian Lange.

I et psykologisk perspektiv er det ikke særlig hensigtsmæssigt, at alarmhjernen tager over og styrer vores reaktioner, når vi går på arbejde, påpeger han. 

– Det er ikke desto mindre det, der ofte sker, hvis vi gennem vores opvækst har udviklet et sårbart alarmsystem, og møder verden med en lille smule ængstelse, siger Jon Kristian Lange.

Brugbare tanker

Efter 10 år med robusthed som fokus konkluderer Poul Lundgaard Bak, at evnen til at skelne mellem skadelige og brugbare tanker er helt essentiel for den, der vil træne sin robusthed.

– Hvis man øver sig i ‘at tænke tanker om sine tanker’, kan man opdage andre tanker, der ligger bag ved dem, som man umiddelbart er optaget af. Det gør én i stand til at skelne, siger han, men understreger, at robusthedsprogrammet ikke handler om at gøre medarbejdere hårdføre over for situationer eller vilkår, hvor det er mest brugbart at reagere med sårbarhed.

– Hvis man fx har mistet en pårørende, er det helt naturligt, at man lader sorgen få plads. Det vil være direkte skadeligt, hvis man, for at være robust, stiller på arbejde mandagen efter, som om intet er hændt, hvis man egentlig ikke føler sig klar til det. Men hvis sorgen derimod kammer over og varer for længe, på en måde så den tager kontrol over én, så går det fra at være brugbart at sørge til at være skadeligt for ens liv, mener Poul Lundgaard Bak.

Han påpeger, at det at sortere i tankerne på ingen måde er det samme som at glemme eller fortrænge. Det er altid ok at tage fx tabsbegivenheder op og forholde sig til dem, men man skal kunne lægge dem fra sig igen og fortsætte livet, når dette er det mest brugbare for én.

– Hvis tilstanden trækker ud, så vil de fleste, som er i en krisesituation, ønske, at de har redskaber at stå imod med. Så bliver det relevant at undersøge, om der bagved de tanker, som fortsat trækker én ned, gemmer sig nogle andre tanker, der kan bygge én op igen, siger Poul Lundgaard Bak.

Han mener, at der findes et hav af skal-opgaver, som vi skal kunne påtage os uden at investere hele vore følelsesregister i det. Hvis dette dræner én overdrevent, så bliver robusthedsprogrammet relevant. 

– Der findes også opgaver, vi skal kunne sige fra overfor. Hvilket igen kræver robusthed, siger han.

Så robusthedsprogrammet handler ifølge Poul Lundgaard Bak ikke om at gøre sig hårdfør over for vilkår, man i virkeligheden burde sige fra overfor:

– Vores mareridt er, hvis vi med vores program bliver medvirkende årsag til, at lederen trækker robusthedskortet, når medarbejderne kritiserer arbejdsvilkårene.