Voldsforebyggelse med socialpædagogisk aftryk

Det var en række alvorlige sager med drab på botilbud, der for alvor satte processen i gang.

’Ingen skal gå på arbejde med livet som indsats’, lød det bl.a. fra Socialpædagogerne, der sammen med flere andre fagforbund krævede konkret handling fra politikerne. Fra Christiansborg lød meldingen, at budskabet var modtaget – og at man nu ville kigge på, hvordan man kunne sikre medarbejderne bedre på arbejdspladser med udadreagerende borgere og stor risiko for vold.

I dag – godt halvandet år senere – er de her så. De nye ’Nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud og boformer for hjemløse’, som Socialstyrelsen netop har offentliggjort. Retningslinjerne skal give viden om og gøre det lettere at arbejde systematisk med at forbygge vold på arbejdspladserne.

Socialpædagogerne har siddet med i en følgegruppe, der har hjulpet med at udarbejde retningslinjerne – og næstformand Marie Sonne er godt tilfreds med det endelige resultat.

– De nye retningslinjer udspringer jo af nødvendighed – alene på vores område bliver cirka hver tredje medarbejder udsat for vold på jobbet. Derfor er vi glade for, at der med disse retningslinjer sendes et tydeligt signal om, at den her problematik skal tages alvorligt. Og at det både gælder medarbejdernes arbejdsmiljø og deres faglighed, men også borgerens livskvalitet, siger hun. 

Fokus på den faglige indsats

Der er i alt 11 konkrete retningslinjer, der overordnet handler om fire forskellige ting: Forebyggelse af voldsomme episoder i samarbejdet med borgeren, håndtering af voldsomme episoder, læring af voldsomme episoder – og organisatoriske rammer for forebyggelse, håndtering og læring af voldsomme episoder.

Retningslinjerne er først og fremmest målrettet ledere og medarbejdere på botilbud og forsorgshjem for mennesker med kognitiv funktionsnedsættelse samt mennesker med sindslidelser og/eller sociale problemer.

Allerede i forordet skinner det igennem, at der er et gennemgående fokus på den faglige indsats, læringsperspektivet og de organisatoriske rammer for arbejdet. En tilgang, der er helt i overensstemmelse med Socialpædagogernes arbejdsmiljøstrategi ’Arbejdsmiljø og faglighed går hånd i hånd’.

– Faglighed har mange ansigter, og jeg er glad for, at de nye retningslinjer også tager afsæt i, at netop socialpædagogik kan noget særligt. At vores medlemmer ikke kun ser en borger, der opfører sig voldsomt og udadreagerende – socialpædagoger tager udgangspunkt i årsagen, og de er med deres faglighed i stand til at favne alt det, der ligger til grund for, at vi har disse voldsomme hændelser på arbejdspladsen, siger Marie Sonne, som håber, at man på arbejdspladserne vil tage godt imod retningslinjerne.

– Hvis det skal føre til et bedre arbejdsmiljø og en bedre hverdag for borgerne, så er det jo helt afgørende, at retningslinjerne synliggøres og aktiveres i hverdagen. Og det er ikke kun ledelsen og TRIO’en, men alle medarbejdere, der skal tage del i den implementering.

Ingen metode kan stå alene

Kataloget med retningslinjer tager afsæt i, at der ikke findes dokumentation for, at enkelte metoder alene kan forebygge vold i alle situationer – men at flere elementer er afgørende for at forebygge voldsomme episoder.

De elementer, der indgår i Socialstyrelsens retningslinjer, er bl.a. en forebyggende, helhedsorienteret og borgerinddragende indsats. Systematiske risikovurderinger, faste procedurer og strategier for håndtering af voldsomme episoder. Gode fysiske rammer, registrering og refleksioner efter kritiske og voldsomme episoder – og fokus på samarbejde og koordination på tværs af sektorer.

Ønsker også lovgivning

Men selvom Marie Sonne overordnet er tilfreds med, at der nu er kommet nationale retningslinjer for, hvordan man bedst forebygger voldsomme episoder, så er der stadig brug for at følge yderligere op med lovgivning på området.

– Selvom de nye retningslinjer på mange måder viser vejen, så er det jo stadig kun retningslinjer, som man kan vælge at følge eller ej. I Socialpædagogerne ser vi derfor gerne, at der også udarbejdes en bekendtgørelse, som sætter konkrete krav til udførelse og tilrettelæggelse af arbejdet, når der er risiko for at blive udsat for vold og trusler om vold. Det handler bl.a. om at slå arbejdsgiverens ansvar fast og sikre, at medarbejderne har de nødvendige kvalifikationer og faglighed, siger hun.

I kølvandet på de nye retningslinjer er der også afsat midler til implementeringen på arbejdspladserne. Der er fx afsat ressourcer til et indsatsteam, hvor arbejdspladserne kan søge om hjælp til at omsætte retningslinjerne til praksis, ligesom Arbejdstilsynet er i gang med at udvikle forebyggelsespakker med afsæt i de nationale retningslinjer.