Trepartsaftale bringer os ikke i mål

Natten til søndag blev der efter fire måneders forhandlinger underskrevet en spritny trepartsaftale mellem regering, fagbevægelse og arbejdsgivere. Målet med aftalen er at sikre, at danskernes kompetencer får et løft, og at virksomheder og medarbejdere får adgang til et målrettet, overskueligt og mere fleksibelt uddannelsessystem.

Aftalen blev præsenteret af repræsentanter for arbejdsgivere og arbejdstagere samt statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

– Det er en aftale, som giver dem, som har mindst uddannelse først i livet, bedre muligheder for at få mere uddannelse senere i livet, sagde statsministeren på et pressemøde i Statsministeriet.

– Dette er den tredje aftale det seneste år. Vi har indgået en aftale med arbejdsmarkedets parter om bedre integration, vi har styrket erhvervsuddannelserne med flere praktikpladser, og så den tredje her i dag om voksen- og efteruddannelser, tilføjede Lars Løkke ifølge DR på pressemødet.

Trepartsaftalen omfatter initiativer for knap 2,5 milliarder kroner for perioden 2018-2021, hvoraf 400 millioner bl.a. går til en omstillingsfond, der skal give ufaglærte og faglærte mulighed for på eget initiativ at efter- og videreuddanne sig.

Et skridt i den rigtige retning

Aftalen indebærer desuden, at der oprettes én samlet, elektronisk portal, hvor medarbejdere lettere kan orientere sig, når de skal tilmelde sig og søge om støtte. Og så skal AMU-systemet (Arbejdsmarkedsuddannelser, red.) moderniseres, hvilket bl.a. betyder, at godtgørelsen ved deltagelse i AMU-kurser og voksen- og efteruddannelse (VEU) forhøjes fra 80 pct. af dagpengene til 100 pct.

Det er alt i alt 'en fornuftig aftale og et skridt i den rigtige retning', lyder det fra forbundsformand Benny Andersen, som fremhæver, at aftalen i højere grad anerkender de realkompetencer, den enkelte har. Og vigtigst af alt bliver der etableret et nyt udviklingsprogram for videregående voksen- og efteruddannelse, fortæller han.         

– Den del af aftalen har vi arbejdet hårdt for. Her vil vi sammen med uddannelsessektoren stille skarpt på, hvordan vi sikrer et relevant udbud af videregående efter- og videreuddannelse til bl.a. vores område, siger Benny Andersen.

Ønsker højere ambitioner

Med det løft af efteruddannelsesområdet er parterne imidlertid langt fra i mål, understreger Benny Andersen. For uddannelsesinstitutionerne står igen i år over for besparelser på to pct. Samtidig står kommuner og regioner, som skal finansiere efter- og videreuddannelse, over for besparelser, som kan betyde, at færre i sidste ende får efter- og videreuddannelse, påpeger han.

– Hvis den offentlige og private sektor skal udvikles, er uddannelse og videreuddannelse af mennesker helt afgørende. Men efter min opfattelse er kommuner og arbejdsgivere ikke tilstrækkeligt forpligtet til faktisk at efter- og videreuddanne deres ansatte. Det, ved vi ellers, er forudsætningen for, at vi fortsat kan have en høj faglighed. Og jo dygtigere vores medlemmer fx er, jo større chance er der for, at de lykkes med borgerne. Derfor vil jeg mene, at det også samfundsøkonomisk er en god investering.

I aftalen er der meget fokus på at styrke den ufaglærte arbejdskraft. Fx mangler 600.000 voksne basale læse- og skrivefærdigheder, og næsten hver anden ufaglært finder det ikke nødvendigt at tage efteruddannelse. Det vil aftalen tage hånd om, skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.

Den prioritering er Benny Andersen for så vidt enig i. Men han tilføjer, at den indsats alene ikke løser udfordringen med behovet for mere efter- og videreuddannelse til alle på arbejdsmarkedet.

– Derfor havde jeg gerne set et langt mere ambitiøst løft. Der er for mig at se stadig en masse at kæmpe for, siger Benny Andersen.