Høj faglighed forebygger vold

Episoder med drab og vold på medarbejdere på botilbud i psykiatrien får som regel de psykiatriske arbejdspladser til at overveje, om de har de rette redskaber til at forebygge vold.

Det gælder også det socialpsykiatriske bosted i Brovst i Nordjylland. Her tilhører beboerne den mest komplicerede ende af psykiatrien, og de har ofte to eller tre diagnoser. Ud over en eller flere psykiske lidelser, har de fleste også været eller er misbrugere, og flere har behandlingsdomme. Turbulens har været nøgleordet for deres liv hidtil, og de er røget ind og ud af institutioner.

– Vi modtager og rummer borgere, som andre har anset for at være uanbringelige. Det er borgere, som er helt ude på kanten af livet, og det kan derfor også være borgere med udadreagerende adfærd. Og selvom vi gør meget for at uddanne vores medarbejdere i at nedtrappe konfliktsituationer, og selvom de er rigtig dygtige til det, så er det klart, at når der sker drab på andre arbejdspladser, så må vi lige eftertænke, hvad vi kan gøre for, at den slags ikke sker hos os, siger Vibeke Dalsgaard, afdelingsleder på Bostedet i Brovst.

Tidligere har Bostedet i Brovst prøvet sig lidt frem og bl.a. udviklet sit eget system til varsling af risiko for vold, men for et år siden inviterede Socialpsykiatrien i Region Nordjylland dem med til at videreudvikle en faglig metode til at forebygge vold, overgreb og selvskade samt til at øge den enkelte borgers mestring. Det drejer sig om det såkaldte Mestringsskema, som nu er ved at blive implementeret på alle Region Nordjyllands seks socialpsykiatriske tilbud.

Udviklet i fællesskab

Mestringsskemaet blev oprindeligt indført på Bostedet Skovvænget i Aalestrup i Nordjylland i slutningen af 90’erne. En evaluering af metoden tilbage i 2013 viste, at den var rigtig god til at forebygge voldelige episoder – bl.a. fordi metoden har et stærkt fokus på medarbejdernes faglige tilgang.

I Socialpsykiatrien i Region Nordjylland er holdningen, at voldsforebyggelse og faglighed er to sider af samme sag, og derfor blev det besluttet, at metoden skulle udvikles og forenkles i fællesskab på tværs af socialpsykiatrien og derefter implementeres på alle bostederne.

– Vi har bl.a. arbejdet på at gøre Mestringsskemaet endnu mere udviklingsorienteret, så vi med metoden i højere grad støtter borgerne i at blive bedre til at mestre deres eget liv. Ligesom vi har indført et indikationssystem til, at vi helt kort på Bosted Systemets forside kan registrere med en farvekode, hvilken voldsrisiko borgeren udgør her og nu, siger Jørn Norman Jensen, der er socialpædagog på Bostedet i Brovst, og som har været med til at videreudvikle Mestringsskemaet.

Indikatorerne for voldsrisikoen spiller sammen med Mestringsskemaet, hvor man kan gå ind og læse, hvilken faglig indsats der skal ske i den konkrete situation.

– Vi er et hus, hvor folk arbejder i forskellige skift, og derfor er det vigtigt, at man, når man møder ind, lynhurtigt kan se, om der er øget voldsrisiko hos nogle af beboerne, siger Niels Grevelund, der er projektmedarbejder på bostedet og tovholder for indførelsen af Mestringsskemaet.

Adfærden har en årsag

Mestringsskemaet er inddelt i fem niveauer for borgerens mestring, fra laveste mestring (0/rød) til bedste mestring (4/mørkegrøn). Feltet bedste mestring er placeret øverst, og det er den tilstand, hvor borgeren fungerer bedst med sine psykiske udfordringer, og hvor der ikke er risiko for udadreagerende eller selvskadende adfærd.

Herefter følger høj mestring, nogen mestring, lav mestring og meget lav mestring – i den sidste kategori fungerer borgeren kun i meget lav grad eller slet ikke med sine psykiske udfordringer, og der er høj risiko for udadreagerende eller selvskadende adfærd hos beboeren.

Medarbejderne skal i skemaet udfylde, hvilken adfærd borgeren har i de forskellige mestringsniveauer. Det kan fx være, at borgeren farver håret sort, går med solbriller, griner, råber, har knyttede næver, lukkede øjne, tics osv.

Skemaets næste felt kaldes ‘Tilstand/årsag’, og her er der plads til en fortolkning af, hvad årsagen er til adfærden. Her er det også muligt, at borgeren kan bidrage med viden om sig selv, og hvorfor han eller hun fx lukker øjnene, vipper med foden osv. På samme måde kan medarbejderen forholde sig til borgerens tilstand og årsagen hertil ud fra sin faglige viden.

– Selvom der ikke nødvendigvis er tale om en velovervejet eller bevidst adfærd, og selvom adfærden kan virke underlig eller uhensigtsmæssig, så er den jo borgerens forsøg på at håndtere en situation eller følelse, og det får vi en større forståelse for, når vi udfylder skemaet, siger socialpædagog Jørn Norman Jensen.

Inddrager borgerne

Det næste felt i skemaet kaldes ‘Min mestring’ og er borgerens felt. Her står de tiltag, som borgeren selv kan gøre for at øge sin mestring i forhold til det niveau, han eller hun er på. Feltet udfyldes sammen med medarbejderen, som gerne må komme med forslag til, hvad der kan stå, og feltet er dermed et godt udgangspunkt for at tale om, hvilke handlinger man kan afprøve, som man måske ikke har prøvet før.

Arbejdet med Mestringsskemaet handler i høj grad om at støtte borgeren til at turde afprøve en ny og mere hensigtsmæssig adfærd, og det oplever Jørn Norman Jensen også lykkes nu.

– Borgernes diagnoser skaber en hårdhed i dem, som det er svært at forandre, og som skal forandres over tid. Men jeg oplever faktisk, at når vi fokuserer på, at de skal prøve en anden adfærd, og når vi gentager den nye og hensigtsmæssige adfærd ofte nok, så virker det, og de bliver bedre til at mestre deres eget liv. Der går et lys op for dem, og de får et helt andet blik på sig selv og opdager, at der kan være andre handlingsmuligheder. Det har de simpelthen ikke være bevidste om før, siger Jørn Norman Jensen.

Han oplever også, at medarbejderne får en ny opmærksomhed på, hvad der gør borgeren angst eller selvskadende:

– Det er en hjælp både for medarbejderen og borgeren at forsøge at forstå og give mening til adfærden. Vi får opbygget en anden tillid og forståelse, og borgerne mestrer faktisk nogle ting nu, som vi ikke havde drømt om, at de ville, siger han.

Dynamisk proces

Det sidste felt i skemaet er ‘Faglig indsats’, og det er medarbejdernes felt. Her beskrives helt konkret, hvilken faglig indsats der skal sættes i gang på det pågældende niveau. Beskrivelsen skal være så konkret, at en hvilken som helst medarbejder kan læse, hvad der skal gøres, og hvordan man skal handle. Handlingerne skal kunne begrundes fagligt.

– Det gode ved Mestringsskemaet er også, at det ikke er statisk. Især feltet med den faglige indsats kan jo ændre sig, hvis vi finder ud af, at det er noget andet, der virker, når vi skal øge borgerens mestring af sit eget liv, siger Jørn Norman Jensen.

Skemaet støtter dermed både borgeren og medarbejderne i at opdage, analysere og gribe ind på et tidligt tidspunkt, hvis mestringsevnen falder, og støtte en udvikling, så den stiger igen. Medarbejderne får et hurtigt overblik over borgerens mestringsniveau og mulighed for at gribe ind, og samtidig giver skemaet borgeren en øget bevidsthed om egen adfærd og udvikling af nye mestringsstrategier.

– Noget af det, som jeg allerbedst kan lide ved Mestringsskemaet, er, at der er så stort et fokus på at inddrage borgerne. Når man arbejder med borgere, som er så syge, som dem der bor her, kan man godt risikere at glemme borgerinddragelsen. Men i Mestringsskemaet fylder fokus på borgerne så meget, at man bliver nødt til at tænke over, hvordan og om man kan inddrage dem – og nogle gange vil vi selvfølgelig også nå frem til, at det ikke er muligt, siger afdelingsleder Vibeke Dalsgaard.

Mestringsskemaet er målrettet de borgere, som har en udadreagerende eller selvskadende adfærd. Indtil videre har Bostedet i Brovst lavet skemaer på fire beboere, og i to af tilfældene har borgerne været meget involverede i udfyldelsen af skemaet.

Mere tryghed

På Bostedet i Brovst er det ikke en enkelt medarbejder, der udfylder Mestringsskemaet, men et team af medarbejdere, og det har også været en rigtig frugtbar proces, fortæller tovholder Niels Grevelund, der har været med på sidelinjen:

– Jeg har oplevet, at medarbejderne får nogle rigtig gode diskussioner, når de udfylder skemaet og skal overveje, hvad årsagen er til borgernes adfærd. De får også afklaret nogle forskellige opfattelser af, hvad man skal gøre i en given situation. Det er rigtig givtigt, for det er jo vigtigt, at man bliver enige om, hvad den faglige indsats skal være, siger han.

Afdelingsleder Vibeke Dalsgaard er enig:

– Man kan have mange forskellige holdninger, men man kan ikke have mange forskellige handlinger. Og det bliver man endnu mere bevidst om, når medarbejderne udfylder skemaet sammen.

Umiddelbart var der nu ikke den store begejstring blandt medarbejderne, da Mestringsskemaet skulle indføres på Bostedet i Brovst, fortæller socialpædagog Jørn Norman Jensen:

– Der er jo altid noget modstand, når man skal til at gøre ting på nye måder. Men nu er det mit indtryk, at der er en stor tilfredshed med Mestringsskemaet. Vi er blevet mere trygge og har fået et andet syn på borgerne. Skemaet giver overblik over borgernes aktuelle mestringsniveau og mulighed for at gribe forebyggende ind, inden en adfærd udvikler sig voldeligt. Og så er skemaet med til at sikre en sammenhængende indsats, siger han.

Forebygger vold

Afdelingsleder Vibeke Dalsgaard oplever, at Mestringsskemaet har betydet, at medarbejderne er blevet mere opmærksomme på, hvad de gør:

– Skemaet er med til at styrke vores faglighed, og der er ingen tvivl om, at en høj faglighed forebygger vold. Den fælles refleksion medarbejderne imellem er med til at forebygge vold, siger hun.

Hun oplever, at hvis man som medarbejder gennem længere tid har arbejdet med en udadreagerende borger, så kan man godt komme til at opbygge en falsk tryghed og mene, at det her kan man godt klare.

– Og så er det bare meget vigtigt, at vi hjælper hinanden og altid har øje for, at vi ikke skal udsætte os selv for unødig fare. Det bliver man bedre i stand til at gribe ind overfor, hvis man i personalegruppen er vant til at vende problemstillingerne med hinanden. Mestringsskemaet er med til at sikre, at den fælles refleksion finder sted, siger Vibeke Dalsgaard.