Bogomtale
Autismens ABC
8. januar 2016
Forfatter: Redigeret af Maria Rørbæk
Af Anita Neander Knudsen
Denne bog er skrevet til dig, der har brug for at vide lidt generelt om autismebegrebet på en overskuelig måde uden brug af fagudtryk. Bogen er skrevet som et opslagsværk med en kort beskrivelse af autismens hovedpunkter efterfulgt af cases. Sådan præsenterer bogens forfatter selv denne bog. Hun er socialpædagog og mor til Cecilie, der som 12-årig blev diagnosticeret med Asperger Syndrom. Bogen indeholder i alfabetisk rækkefølge en lang række afsnit om alt fra Angst til Øjenkontakt – og der er også afsnit, som Cecilie selv har skrevet. Fx dette: ‘Jeg ville ønske, at alle vidste, at vi autismefolk faktisk hele tiden prøver at passe ind i jeres stressede verden. Det kræver meget af os, og det er hårdt. Hvis man så ikke bliver accepteret ind i jeres verden eller kreds, så er missionen mislykkedes, og vi skal finde nye strategier for, hvordan vi nu ‘kommer med’’. I forordet skriver forfatteren, at hun bevidst bruger udtrykket ‘autist’: ‘Jeg er klar over, at ordet ‘autist kan virke diskriminerende i forhold til at se det hele menneske og det enkelte individ. Jeg har valgt at skrive sådan efter at have undersøgt, hvad en gruppe mennesker med en autismediagnose selv ønsker at blive omtalt som.
Socialt Fagforlag.102 sider. 150 kr. + forsendelse.