Et stort hjerte er ikke nok

– Vi fik Emilie, da hun var halvandet år. Mange af vores bekendte mente dengang, at det var tidligt. De var ikke klar over, hvor meget man kan nå at skade et barn på halvandet år. Det ved vi alle noget om nu.

Sådan siger en af de mange familieplejere, der er blevet interviewet i den nye bog ‘Et stort hjerte er ikke nok’.

En anden giver følgende lille glimt fra livet som familieplejer:

– Vi har måttet bære Johannes ud af en forretning, mens han skreg: ‘Du slår mig ihjel, du slår mig ihjel’. Vi var nødt til det, ellers havde han splittet hele butikken ad.

Bogen er skrevet af journalist Lise Ravnkilde, der selv har været familieplejer i 18 år. Hun har interviewet flere andre meget forskellige familieplejere og på den baggrund skrevet en række konkrete, autentiske cases, der giver læseren et indblik i livet i en plejefamilie. Hver case kommenteres af en af fire fagpersoner: En psykolog, en supervisor, en socialrådgiver og en kostkonsulent.

Behov for faglighed

Bogen argumenterer for, at det kræver en høj grad af faglighed, hvis de familiepleje-anbragte børn skal hjælpes videre med deres liv, og Socialpædagogernes formand Benny Andersen takker i forordet forfatteren for hendes stærke bidrag til faglighedsdiskussionen. Han skriver:

– De fleste familieplejeanbringelser kræver specialiseret socialpædagogisk viden, uddannelse og kompetent supervision. Samtidig ved vi alle, at familieplejearbejdet i høj grad også kræver et stort personligt engagement, og at familieplejerne også har hjertet med i arbejdet. Men det kan ikke stå alene, derfor er der behov for et stærkere fokus på faglighed, kompetencer og uddannelse.

Han konstaterer, at langt hovedparten af de børn, der anbringes uden for hjemmet, i dag bliver anbragt hos en plejefamilie. Og at familieplejeanbringelser repræsenterer et umådeligt bredt spekter – fra omsorgsopgaver til meget specialiseret behandling.