Gå til indhold

Bogomtale

Gode naturoplevelser for børn med autisme og særligt sensitive børn

22. maj 2015

Artikel

Af Thomas Neumann

Thomas Neumann er naturvejleder i Danmarks Naturfredningsforening og far til en pige med autisme. I denne bog giver han masser af konkrete tips, der kan bruges, når man gerne vil have børn med autisme – og andre særligt sensitive børn – med ud i naturen. For det kan nemlig være ekstra svært for den gruppe børn at komme ud i skoven, bakkerne eller vandkanten. De mange uvante lyde og lugte og tanken om farlige eller ‘ulækre’ dyr kan være så afskrækkende, at forældre og pædagoger må opgive at få barnet overtalt til at tage med. Bogen indeholder både et væld af forslag til helt konkrete aktiviteter, der kan glæde alle børn – og en række aktiviteter, der netop imødekommer særlige udfordringer for børn med fx autisme. Regel nummer et er, at barnet skal være varm, mæt og tryg – og trygheden kan bl.a. opnås ved på forhånd at vise barnet, hvor man skal hen. Børn, der er bange for at fare vild, kan fx lege sporlege, hvor man tager et billede, hver gang stien deler sig i to og går samme vej tilbage.


Forlaget Pressto.108 sider. 248 kr.

 

Bliv medlem