Gå til indhold

Deltid og merarbejde

Har du været deltidsansat en periode inden for de seneste ti år? Og har du arbejdet flere timer, end du er ansat til? Så kan du muligvis have krav på efterbetaling.

Sagen kort

Deltidsansatte og fuldtidsansatte på det offentlige arbejdsmarked skal have samme betaling for timer, der ligger ud over det timeantal, de er ansat til. Det har en faglig voldgift afgjort.

Det vil sige, er du fx ansat til gennemsnitligt at arbejde 32 timer om ugen, skal du have overarbejdsbetaling efter 32 timer og ikke først efter 37 timer. 

Afgørelsen gælder på det kommunale, regionale, statslige og private område og gælder også tilbage i tid. Dvs. at hvis du som deltidsansat tidligere har haft merarbejde uden overarbejdsbetaling, kan du muligvis have krav på efterbetaling.

Fra 1. april 2026 får deltidsansatte, der arbejder ud over den aftalte arbejdstid, overtidsbetaling på samme måde som fuldtidsansatte. Det er blevet afklaret ved de seneste overenskomstforhandlinger på det offentlige område.

Afbrydelse af forældelsesfristen

Frem til den 20. juni 2026 har medlemmer ansat på det offentlige område kunnet registrere sig hos Socialpædagogerne med henblik på at sikre, at et eventuelt lønkrav ikke blev forældet. At man har registreret sig, er ikke en garanti for at modtage efterbetaling. Det er alene for at sikre, at dit krav ikke forældes.

Næste skridt

Det er kommunerne og regionerne, der skal undersøge, gennemgå, genoptage og opgøre sager, hvor medarbejdere har været ansat på deltid og samtidig har haft merarbejde.

Hvis der er uenighed om, hvorvidt du har ret til efterbetaling, og hvor stort efterbetalingskravet er, kan Socialpædagogerne hjælpe dig med kravet, når du er medlem.

FAQ om deltidsdom

To EU-domme har slået fast, at deltidsansatte i Tyskland er blevet forskelsbehandlet, fordi de ikke har fået samme betaling for ekstra arbejde som fuldtidsansatte.

To sager ved den faglige voldgift, som Socialpædagogerne sammen med en række andre faglige organisationer har været en del af, har nu afgjort, at deltidsansatte og fuldtidsansatte på både det offentlige og det private arbejdsmarked i Danmark i udgangspunktet skal have samme betaling for timer, der ligger ud over deres normale arbejdstid. 

Afgørelserne gælder også tilbage i tid. Hvis du som deltidsansat medlem tidligere har haft merarbejde uden overarbejdsbetaling, kan du muligvis have krav på efterbetaling.

Du skal ikke gøre mere nu.

KL og Danske Regioner har anerkendt, at det er kommunerne og regionerne, der har pligt til at undersøge, gennemgå, genoptage og opgøre sager, hvor medarbejdere har været på deltid og har haft merarbejde.

Helt konkret sker der det, at hver kommune og region laver en liste over medarbejdere på vores overenskomster, som de mener er berettiget til efterbetaling, og den sender de til Socialpædagogerne.
​
​Den liste sammenholder vi med de medlemmer, der har registreret sig hos os, fordi de har været deltidsansatte og haft merarbejde uden overarbejdsbetaling.

Hvis du har registreret dig hos os, men ikke står på arbejdsgivernes liste, henvender vi os til den pågældende kommune eller region og spørger, hvorfor du ikke fremgår af deres liste.

Hvis der er uenighed om, hvem der har ret til efterbetaling og hvor meget, kan Socialpædagogerne hjælpe med kravet om efterbetaling.

Det er endnu ikke afklaret, hvordan sagerne skal opgøres i staten og på det private område. Hvis du har registreret en deltidsansættelse i staten eller en privat virksomhed, hører du fra os, når der er nyt.

Selvom du ikke nåede at registrere dig på Socialpædagogernes fælles liste over deltidsansatte, kan du stadig nå at blive registreret hos den kommune eller region, hvor du har været deltidsansat.

Kontakt din lokale afdeling af Socialpædagogerne og høre mere om, hvordan du gør. Dit lønkrav vil gælde 5 år tilbage fra det tidspunkt, hvor kommunen eller regionen har registreret dit krav.

Herefter er det kommunerne og regionerne, der skal undersøge, gennemgå, genoptage og opgøre sager, hvor du som medarbejder har været på deltid og har haft merarbejde. Du skal derfor afvente din arbejdsgiver.

Hvis der er uenighed om, hvem der har ret til efterbetaling og hvor meget, kan Socialpædagogerne hjælpe med dit krav om efterbetaling, når du er medlem.

Deltidsdommen gælder ansatte i både kommuner, regioner og staten. Men det er indtil videre kun KL og Danske Regioner, der har forholdt sig til, hvordan de vil håndtere de bagudrettede krav. Vi mangler afklaring på statens område. Du hører fra os, når der er nyt.

Der er også ført en faglig voldgiftssag på det private område. Grunden til, at der er to faglige voldgifter, er, at der er forskellige regler på områderne, så derfor skal deltidsspørgsmålet afgøres på begge områder. 

På det private område er det også slået fast, at deltidsansatte skal have samme betaling som fuldtidsansatte for timer, der ligger ud over det timetal, de er ansat til. Og at de ligesom offentligt ansatte kan have ret til efterbetaling.

På det private område er der ikke nogen aftale med arbejdsgiverne om at afbryde forældelsesfristen, og de private arbejdsgivere mener ikke, at de har en selvstændig forpligtigelse til at opgøre kravene.

Du hører mere fra os, når der er nyt om, hvordan lønkravene bliver opgjort for privatansatte medlemmer.

Det kan vi desværre ikke svare på. Det er kommunerne og regionerne, der skal undersøge, gennemgå, genoptage og opgøre sager, hvor medarbejdere har været på deltid og har haft merarbejde.

Afgørelsen berører mange tusinde medarbejdere i det offentlige, og du må derfor forvente, at der går lang tid, før kravene kan gøres op. Vi informerer løbende, når vi ved mere.

At du ikke hører noget, er altså ikke ensbetydende med at din sag er blevet glemt.

Du er deltidsansat, hvis du er ansat til færre end 37 timer om ugen i gennemsnit. 

Socialpædagogerne har i foråret 2026 forhandlet nye overenskomster for offentligt ansatte. I de nye overenskomster er de arbejdstidsaftaler, der var i strid med EU-reglerne, ændret.

Det betyder, at der i fremtiden ikke længere vil være forskelsbehandling mellem fuldtids- og deltidsansatte i forhold til betaling af arbejde ud over det antal timer, man er ansat til.

De overenskomstaftaler, hvor arbejdstager og arbejdsgiver er blevet enige om, hvordan deltidsansatte skal betales for ekstra arbejde, blev aftalt, før EU i 1998 vedtog deltidsdirektivet, som indførte regler om beskyttelse af deltidsansatte. Så derfor har arbejdstidsaftalerne indeholdt bestemmelser, hvor deltidsansatte skulle arbejde over 37 timer, før de fik overarbejdsbetaling.  Det har vi rettet op på ved de seneste overenskomstforhandlinger på det offentlige område (OK26).  
  
Tidligere afgørelser fra EU-domstolen har understøttet, at det ikke var forskelsbehandling af deltidsansatte. Det har de nye afgørelser og EU-domstolen og fra de faglige voldgifter nu gjort op med. Og derfor har vi haft en fælles forpligtelse til at ændre reglerne om deltidsansattes merarbejde sammen med arbejdsgiverne.  

Du skal have været månedslønnet og ansat på deltid for at være omfattet af afgørelsen.

Det afhænger af, hvor meget merarbejde der kan dokumenteres, som du ikke har fået korrekt betaling for, og hvilke regler der gælder i din overenskomst. Kravene skal opgøres individuelt, så det er ikke muligt at sige noget konkret beløb.  

Dommen betyder, at du som udgangspunkt kan have krav på forskellen mellem den løn, du har fået, og den overtidsbetaling, der gælder i din overenskomst.

Hvis du har arbejdet flere timer, end du var ansat til, og har afspadseret de timer, har du også krav på efterbetaling, men det kan være sværere at dokumentere.

Dit krav om efterbetaling gælder fem år tilbage fra det tidspunkt, hvor forældelsesfristen blev afbrudt, og tre år for renter af lønkravet. Afgørelsen er gældende for både det private og offentlige område. 

Selvom du ikke tidligere har afbrudt forældelsen, kan du fortsat muligvis have et krav på efterbetaling.

Som studerende er du ansat til 30 timer pr uge, og du vil derfor som udgangspunkt ikke kunne arbejde mere. Har du alligevel arbejdet mere end 30 timer, kan du have et krav på efterbetaling.

Som pensionistmedlem kan du også have krav på efterbetaling, hvis du før overgangen til førtidspension, folkepension eller efterløn enten har arbejdet på deltid hele tiden eller du i perioder har været ansat på deltid.

Det er dog fortsat kun relevant, hvis du har haft merarbejde under din deltidsansættelse, men ikke fået overtidsbetaling.

Hvis der er uenighed om, hvem der har ret til efterbetaling og hvor meget, kan Socialpædagogerne rejse krav om efterbetaling på vegne af medlemmerne.

Det er en forudsætning, at du stadig er medlem hos Socialpædagogerne som pensionistmedlem.

Din arbejdstid i dit fleksjob er bestemt ud fra en vurdering af, hvor meget du kan klare. Du kan derfor som udgangspunkt ikke blive pålagt eller selv tage merarbejde eller overarbejde. 

Hvis du før, du fik dit flexjob, har været deltidsansat og i den forbindelse har arbejdet flere timer, end du var ansat til, kan du også have krav på efterbetaling. Det er dog kun relevant, hvis du har haft merarbejde under din deltidsansættelse, men ikke fået overtidsbetaling.

Hvis du er deltidsansat og er omfattet af en flexaftale, hvor du får almindelig løn for de timer, du arbejder mere, end du er ansat til – uanset om du er deltids- eller fuldtidsansatte – har du ikke krav på efterbetaling.

Som udgangspunkt er det din arbejdsgiver eller tidligere arbejdsgiver, der skal undersøge, om du skal have efterbetaling for den periode, hvor du var ansat på den pågældende arbejdsplads.

Hvis der er uenighed om, hvem der har ret til efterbetaling og hvor meget, kan Socialpædagogerne hjælpe dig med kravet, når du er medlem.

Socialpædagogerne yder bistand til nuværende medlemmerne inden for rammerne af vores vedtægter og cirkulærer. Det vil sige, at vi hjælper med bagudrettede krav for den periode, hvor man har været indmeldt.

Hvis du er medlem af Socialpædagogerne nu, men var medlem af en anden forhandlingsberettiget fagforening som fx BUPL eller FOA, da du var deltidsansat, kan Socialpædagogerne hjælpe dig med dit krav om efterbetaling.

Hvis du er medlem af Socialpædagogerne nu, men har registreret dig som deltidsansat hos en anden forhandlingsberettiget fagforening som fx BUPL eller FOA, skal du kontakte din lokale afdeling af Socialpædagogerne og oplyse om det.

Hvis du er medlem af en anden forhandlingsberettiget fagforening som fx BUPL eller FOA nu, men var medlem af Socialpædagogerne, da du var deltidsansat, er det den fagforening, du er medlem af nu, der kan hjælpe dig med dit krav om efterbetaling.

Det er en forudsætning, at du er medlem hos fagforeningen Socialpædagogerne - ikke kun af Socialpædagogernes A-kasse - hvis vi skal hjælpe med et eventuelt krav.

Hvis du har registreret dig hos Socialpædagogerne med henblik på at afbryde forældelsesfristen, har Socialpædagogerne videregivet dine oplysninger til den relevante forhandlingsorganisation.

Du kan læse mere om, hvordan vi og de andre behandler dine persondata, via nedenstående links:

Hvis du ønsker at få slettet dine registreringer, skal du sende en mail til deltidsdom@sl.dk samt til den relevante forhandlingsorganisation.

Vær opmærksom på, at hvis dine registreringer bliver slettet, vil forældelsen ikke længere være afbrudt i forhold til et muligt efterbetalingskrav.

Det er ikke længere muligt at registrere sig med henblik på at afbryde forældelsesfristen. 

Bliv medlem