Deltid og merarbejde

To EU-domme har slået fast, at deltidsansatte i Tyskland er blevet forskelsbehandlet, fordi de ikke har fået samme betaling for ekstra arbejde som fuldtidsansatte.

En faglig voldgift, som Socialpædagogerne sammen med en række andre faglige organisationer har været en del af, har nu afgjort, at deltidsansatte og fuldtidsansatte på det offentlige arbejdsmarked i Danmark i udgangspunktet skal have samme betaling for timer, der ligger ud over deres normale arbejdstid. 

Afgørelsen på det offentlige område gælder også tilbage i tid. Hvis du som deltidsansat medlem tidligere har haft merarbejde uden overarbejdsbetaling, kan du muligvis have krav på efterbetaling.

Du skal ikke gøre mere nu.

KL og Danske Regioner har anerkendt, at det er kommunerne og regionerne, der har pligt til at undersøge, gennemgå, genoptage og opgøre sager, hvor medarbejdere har været på deltid og har haft merarbejde.

Helt konkret sker der det, at hver kommune og region laver en liste over medarbejdere på vores overenskomster, som de mener er berettiget til efterbetaling, og den sender de til Socialpædagogerne.
​
​Den liste sammenholder vi med de medlemmer, der har registreret sig hos os, fordi de har været deltidsansatte og haft merarbejde uden overarbejdsbetaling.

Hvis du har registreret dig hos os, men ikke står på arbejdsgivernes liste, henvender vi os til den pågældende kommune eller region og spørger, hvorfor du ikke fremgår af deres liste.

Hvis der er uenighed om, hvem der har ret til efterbetaling og hvor meget, kan Socialpædagogerne rejse krav om efterbetaling på vegne af medlemmerne.

Det er ikke længere muligt at registrere sig med henblik på at afbryde forældelsesfristen. 

Hvis du som deltidsansat medlem tidligere har haft merarbejde uden at have fået overarbejdsbetaling, kan du stadig have krav på efterbetaling, selvom du ikke har afbrudt forældelsesfristen. Lønkrav forældes nemlig først efter 5 år. Så har du fx været deltidsansat fra 1. juni 2022 og haft merarbejde, er dit lønkrav ikke forældet.

Vi afventer desuden en sag, hvor det skal afgøres, om lønkravet i stedet kan gå ti år tilbage. Vi informerer selvfølgelig, når det er afklaret.

Det er kommunerne og regionerne, der skal undersøge, gennemgå, genoptage og opgøre sager, hvor du som medarbejder har været på deltid og har haft merarbejde.

Du skal derfor foreløbig afvente din arbejdsgiver.

Hvis der er uenighed om, hvem der har ret til efterbetaling og hvor meget, kan Socialpædagogerne hjælpe med at rejse krav om efterbetaling på dine vegne, når du er medlem.

Deltidsdommen gælder ansatte i både kommuner, regioner og staten. Men det er indtil videre kun KL og Danske Regioner, der har forholdt sig til, hvordan de vil håndtere de bagudrettede krav. Vi mangler afklaring på statens område, som forventes at foreligge senest i august måned.

Der er også ført en faglig voldgiftssag på det private område. Grunden til, at der er to faglige voldgifter, er, at der er forskellige regler på områderne, så derfor skal deltidsspørgsmålet afgøres på begge områder. 

Der er også faldet afgørelse på det private område, som slår fast, at deltidsansatte skal have samme betaling som fuldtidsansatte for timer, der ligger ud over det timetal, de er ansat til. På det private område kan der muligvis også blive et krav om efterbetaling. 

Det kan vi desværre ikke svare på. Det er kommunerne og regionerne, der skal undersøge, gennemgå, genoptage og opgøre sager, hvor medarbejdere har været på deltid og har haft merarbejde.

Afgørelsen berører mange tusinde medarbejdere i det offentlige, og du må derfor forvente, at der går lang tid, før kravene kan gøres op. Vi informerer løbende, når vi ved mere.

At du ikke hører noget, er altså ikke ensbetydende med at din sag er blevet glemt.

Du er deltidsansat, hvis du er ansat til færre end 37 timer om ugen i gennemsnit. 

Socialpædagogerne har netop forhandlet nye overenskomster for offentligt ansatte. I de nye overenskomster er de arbejdstidsaftaler, der var i strid med EU-reglerne, ændret.

Det betyder, at der i fremtiden ikke længere vil være forskelsbehandling mellem fuldtids- og deltidsansatte i forhold til betaling af arbejde ud over det antal timer, man er ansat til.   

De overenskomstaftaler, hvor arbejdstager og arbejdsgiver er blevet enige om, hvordan deltidsansatte skal betales for ekstra arbejde, blev aftalt, før EU i 1998 vedtog deltidsdirektivet, som indførte regler om beskyttelse af deltidsansatte. Så derfor har arbejdstidsaftalerne indeholdt bestemmelser, hvor deltidsansatte skulle arbejde over 37 timer, før de fik overarbejdsbetaling.  Det har vi rettet op på ved de seneste overenskomstforhandlinger på det offentlige område (OK26).  
  
Tidligere afgørelser fra EU-domstolen har understøttet, at det ikke var forskelsbehandling af deltidsansatte. Det har de nye afgørelser og EU-domstolen og fra de faglige voldgifter nu gjort op med. Og derfor har vi haft en fælles forpligtelse til at ændre reglerne om deltidsansattes merarbejde sammen med arbejdsgiverne.  

Du skal have været månedslønnet og ansat på deltid for at være omfattet af afgørelsen.

Det afhænger af, hvor meget merarbejde der kan dokumenteres, som du ikke har fået korrekt betaling for, og hvilke regler der gælder i din overenskomst. Kravene skal opgøres individuelt, så det er ikke muligt at sige noget konkret beløb.  

Dommen betyder, at du som udgangspunkt kan have krav på forskellen mellem den løn, du har fået, og den overtidsbetaling, der gælder i din overenskomst.

Hvis du har arbejdet flere timer, end du var ansat til, og har afspadseret de timer, har du også krav på efterbetaling, men det kan være sværere at dokumentere.

KL og Danske Regioner har besluttet at anbefale kommuner og regionerne at undersøge lønkrav fem år tilbage fra det tidspunkt, hvor forældelsesfristen blev afbrudt, og tre år for renter af lønkravet. Vi afventer desuden en faglig voldgift, hvor det skal afgøres, om lønkravet i stedet kan gå ti år tilbage. Vi informerer selvfølgelig, når det er afklaret.

Som studerende er du ansat til 30 timer pr uge, og du vil derfor som udgangspunkt ikke kunne arbejde mere. Har du alligevel arbejdet mere end 30 timer, kan du have et krav på efterbetaling.

Som pensionistmedlem kan du også have krav på efterbetaling, hvis du før overgangen til førtidspension, folkepension eller efterløn enten har arbejdet på deltid hele tiden eller du i perioder har været ansat på deltid.

Det er dog fortsat kun relevant, hvis du har haft merarbejde under din deltidsansættelse, men ikke fået overtidsbetaling.

Det er en forudsætning, at du stadig er medlem hos Socialpædagogerne.

Din arbejdstid i dit fleksjob er bestemt ud fra en vurdering af, hvor meget du kan klare. Du kan derfor som udgangspunkt ikke blive pålagt eller selv tage merarbejde eller overarbejde. 

Hvis du før, du fik dit flexjob, har været deltidsansat og i den forbindelse har arbejdet flere timer, end du var ansat til, kan du også have krav på efterbetaling. Det er dog kun relevant, hvis du har haft merarbejde under din deltidsansættelse, men ikke fået overtidsbetaling.

Hvis du er deltidsansat og er omfattet af en flexaftale, hvor I får almindelig løn for de timer, I arbejder mere, end I er ansat til – uanset om I er deltids- eller fuldtidsansatte – har du ikke krav på efterbetaling.

Som udgangspunkt er det din arbejdsgiver eller tidligere arbejdsgiver, der skal undersøge, om du skal have efterbetaling for den periode, hvor du var ansat på den pågældende arbejdsplads.

Hvis der er uenighed om, hvem der har ret til efterbetaling og hvor meget, kan din fagforening rejse krav om efterbetaling dine vegne.

Socialpædagogerne yder bistand til nuværende medlemmerne inden for rammerne af vedtægter og cirkulærer. Det vil sige, at vi hjælper med at rejse bagudrettede krav for den periode, hvor man har været indmeldt.

Hvis du er medlem af Socialpædagoger nu, men var medlem af en anden forhandlingsberettiget fagforening som fx BUPL eller FOA, da du var deltidsansat, kan Socialpædagogerne hjælpe dig med at rejse krav om efterbetaling.

Hvis du er medlem af en anden forhandlingsberettiget fagforening som fx BUPL eller FOA nu, men var medlem af Socialpædagogerne, da du var deltidsansat, er det den fagforening, du er medlem af nu, der kan hjælpe dig med at rejse krav om efterbetaling.

Det er en forudsætning, at du er medlem hos fagforeningen Socialpædagogerne - ikke kun af Socialpædagogernes A-kasse - hvis vi skal forfølge et eventuelt krav.

Hvis du har registreret dig hos Socialpædagogerne med henblik på at afbryde forældelsesfristen, har Socialpædagogerne videregivet dine oplysninger til den relevante forhandlingsorganisation.

Du kan læse mere om, hvordan vi og de andre behandler dine persondata, via nedenstående links:

• Socialpædagogerne: Læs vores Persondatapolitik
• Regionalt eller kommunalt ansat: Dine oplysninger sendes til Forhandlingsfællesskabet. Læs om videregivelse af personoplysninger til Forhandlingsfællesskabet.
• Statsligt ansat: Dine oplysninger sendes til OAO. Læs OAO’s privatlivspolitik.
  Ansat som underviser i staten: Dine oplysninger sendes til SKAF. Læs SKAF’s persondatapolitik.

Hvis du ønsker at få slettet dine registreringer, skal du sende en mail til deltidsdom@sl.dk samt til den relevante forhandlingsorganisation.

Vær opmærksom på, at hvis dine registreringer bliver slettet, vil forældelsen ikke længere være afbrudt i forhold til et muligt efterbetalingskrav.

Det er ikke længere muligt at registrere sig med henblik på at afbryde forældelsesfristen.