Gå til indhold

Arbejdstidsregler i staten

Hvis du er ansat i staten, gælder følgende regler på arbejdstidsområdet.

Tilbage til arbejdsliv og vilkår

Den statslige arbejdstidsaftale kort fortalt

Den statslige arbejdstidsaftale skelner mellem om du er ansat til dagtjeneste på hverdage, eller arbejde døgnet rundt på alle årets dage. Der er forskel på reglerne alt efter, hvornår du arbejder, og det er derfor vigtigt, at du ved, hvilke arbejdstidsregler du er omfattet af. Dette vil typisk fremgå af dit ansættelsesbevis.

Find aftalen her

I arbejdstidsaftalen for ansatte i staten er der en række fælles bestemmelser, som omfatter ansatte på både kapitel 3 og 4.

Arbejdstidens længde - beregnes for en periode på 1 måned, og arbejdstiden udgør 7,4 timer gange antallet af kalenderdage fratrukket fridage (fridøgn) samt søgnehelligdage. Hvis en søgnehelligdag falder på en dag, hvor du altid har fri, så fratrækkes denne ikke fra opgørelsen af arbejdstiden.

Plustid - det er muligt at aftale plustid op til 42 timer ugentligt.

Arbejdstidsopgørelsen – den præsterede arbejdstid opgøres således:

  • Daglig arbejdstid opgøres mellem mødetid og det tidspunkt, hvor du forlader arbejdspladsen.
  • Dage med ret til fravær med løn medregnes.
  • Rejsetid op til 13 timer medregnes.
  • Rådighedstjeneste i hjemmet medregnes med 1/3 pr. time og på arbejdsstedet med ¾ pr. time.
  • Tilkald – med mindre varsel end 24 timer, medregnes med min 3 timer.

Over- og merarbejde – timerne opgøres og godtgøres med afspadsering eller timeløn med 1: 1,5.

Merarbejde for deltidsansatte, hvor timerne ikke overstiger arbejdstiden for fuldtidsansattes godtgøres 1:1.

Afspadsering – skal være afviklet inden udgangen af 3 mdr. efter optjening. Den kan dog udskydes til op til 1 år, efter aftale med den ansatte.

Ulempegodtgørelse

Du får 25 %* i ulempegodtgørelse for timer i tidsrummet mellem 17 og 06, i weekender, på søgnehelligdage, grundlovsdag efter kl. 12, samt juleaftensdag efter kl. 14. Ulempegodtgørelsen kan konverter til afspadsering, efter aftale mellem den ansatte og ledelsen.

*Dog min. 32,77 kr. (grundbeløb 31. marts 2012).

Arbejde i weekender og på søgnehelligdage godtgøres med tillæg på 50 % til timelønnen eller til afspadsering.

Planlægning – arbejde i weekender, på helligdage eller fridage skal varsles 4 uger forud for hver 3 mdr. periode.

Varsling af ændringer – Du skal så tidligt som muligt have varslet ændringer i det planlagte og med et varsel på mindst 96 timer. Hvis varslet ikke overholdes, skal timerne medregnes med 1/3 time pr. omlagte time i arbejdstidsopgørelsen.

Fridage (fridøgn)

Du skal have mindst 26 fridage (fridøgn) i kvartalet, og hvis der er søgnehelligdage i kvartalet, hæves antallet af fridage.

En fridag skal have en længde på mindst 40 timer, og hvis der er flere fridag i træk, skal den samlede frihed være på mindst 64 timer. Hvis der indgår 2 hele kalenderdøgn i friheden, skal den samlede frihed være på 56 timer.

Inddragelse af frihed

Hvis du får inddraget en fridag, så skal du have godtgørelse for den præsterede arbejdstid med + 50 %, dog min. for 6 timer.

Ulempegodtgørelse

Du får 25 %* i ulempegodtgørelse for timer i tidsrummet mellem 17 og 06, i weekender, på søgnehelligdage, grundlovsdag efter kl. 12, samt juleaftensdag efter kl. 14. Ulempegodtgørelsen kan konverter til afspadsering, efter aftale mellem den ansatte og ledelsen.

*Dog min. 32,77 kr. (grundbeløb 31. marts 2012).

Arbejde i weekender og på søgnehelligdage godtgøres med tillæg på 50 % til timelønnen eller til afspadsering.

Tillæg for weekender, helligdage mv.

Hvis du arbejder i nedenstående tidsrum, får du et tillæg på 30,46 kr. pr. time (grundbeløb 1. oktober 1997) Tillægget udbetales pr. påbegyndte halve time.

  • Weekender fra lørdag kl. 14 til mandag kl. 6.
  • Lørdage før kl. 14, hvis mindst halvdelen af tjenesten ligger efter kl. 14.
  • Søgnehelligdage fra kl. 00-24.
  • Hverdage efter søgnehelligdage fra kl. 00-06.
  • Grundlovsdag fra kl. 12 -24.
  • Juleaftensdag fra kl. 14-24.

Aftale om arbejdstid for lærere m.fl. i staten

Arbejdstidsaftalen skelner mellem om du er ansat til dagtjeneste på hverdage eller arbejder døgnet rundt alle årets dage. Der er forskel på reglerne alt efter, hvornår du arbejder, og det er derfor vigtigt, at du er bekendt med, hvilke arbejdstidsregler som du er omfattet af. Dette vil typisk fremgå af dit ansættelsesbevis.

Find aftalen her

I arbejdstidsaftalen for lærere i staten er der en række fælles bestemmelser, som omfatter ansatte på både kapitel 3 og 4.

Arbejdstid

Din arbejdstid udgør 1924 timer ved fuldtidsbeskæftigelse og opgøres en gang årligt, medmindre andet er aftalt lokalt.

Planlægning – din daglige arbejdstid skal som minimum være på 4 timer.

Plustid - det er muligt at aftale plustid op til 42 timer ugentligt.

Opgaveoversigten – udleveres til dig senest 5 uger før normperiodens begyndelse.

Ændringer i løbet af normperioden – Hvis der opstår nye større opgaver eller ændringer i opgavernes indhold skal dette drøftes med dig, i forhold til, hvilke konsekvenser det har for dine samlede opgaver.

Nyansatte lærere – hvis du er nyansat lærer, tages der hensyn til dette i forhold til opgavefordeling, for at give dig en god start på lærerlivet.

Ansatte, der er fyldt 60 år – hvis du er fyldt 60 år, så kan du få nedsat dine årlige arbejdstid med 175 timer mod tilsvarende lønnedgang, med bevarer fuld indbetaling til din pension.

Arbejdstidsopgørelsen – den præsterede arbejdstid opgøres således:

  • Daglig arbejdstid opgøres mellem mødetid og det tidspunkt, hvor du forlader arbejdspladsen.
  • Dage med ret til fravær med løn medregnes.
  • Afviklede feriedage
  • Søgnehelligdage, bortset fra søgnehelligdage som falder på ugedage, hvor læreren altid har fri.
  • Afspadsering
  • Aldersreduktion
  • Lejrskole, studieture mv.
  • Rejsetid op til 13 timer medregnes.
  • Rådighedstjeneste i hjemmet medregnes med 1/3 pr. time og på arbejdsstedet med ¾ pr. time.
  • Tilkald – med mindre varsel end 24 timer, medregnes med min 3 timer.
  • Arbejdstimer som er aftalt med frikøb til organisationsarbejde.

Over- og merarbejde – timerne opgøres og godtgøres med afspadsering eller timeløn med 1: 1,5.

Merarbejde for deltidsansatte, hvor timerne ikke overstiger arbejdstiden for fuldtidsansattes godtgøres 1:1.

Afspadsering – skal varsles mindst 72 timer i forvejen.

Planlægning – arbejdstiden ligger normalt på hverdage mellem kl. 7.30 -17.

Ændring af den planlagte arbejdstid – du skal have et varsel på mindst 4 uger, medmindre andet er aftalt lokalt.

Ulempegodtgørelse

Du får 25 %* i ulempegodtgørelse for timer i tidsrummet mellem 17 og 06, i weekender, på søgnehelligdage, grundlovsdag efter kl. 12, samt juleaftensdag efter kl. 14. Ulempegodtgørelsen kan konverteres til afspadsering, efter aftale mellem den ansatte og ledelsen.

*Dog min. 32,77 kr. (grundbeløb 31. marts 2012).

Arbejde i weekender og på søgnehelligdage godtgøres med tillæg på 50 % til timelønnen eller til afspadsering.

Ulempegodtgørelse

For hver fulde 37 timers arbejde i tidsrummet 17-06 optjenes 3 timers afspadsering.

Ved aften og nattjeneste, hvor mere end 4 timer ligger indenfor tidsrummet mellem kl. 15-07 optjenes det 3 timers afspadsering for hver fulde 37 timer.

Bliv medlem