Registrér i Jobloggen
Når du modtager dagpenge, skal du løbende registrere dine jobsøgningsaktiviteter i Jobloggen. Vi anbefaler, at du gør det til en vane at registrere din jobsøgning i Jobloggen i forlængelse af selve jobsøgningen; det sikrer, at du ikke glemmer nogen. Har du allerede gemt jobbet, skal du huske at skifte status på jobbet fra 'ikke søgt' til 'søgt'. Under alle omstændigheder skal du huske at få registreret jobsøgninger i din Joblog mindst én gang om ugen.
Du vælger selv, om du vil anvende Jobloggen på MIT SL eller den på jobnet.dk. Registreringerne slår igennem begge steder.
Generelt er du forpligtiget til
- At søge flere jobs hver uge – primært opslåede fuldtidsjobs (medmindre du er deltidsforsikret)
- At registrere din jobsøgning hver uge i Jobloggen
- At vedhæfte en ansøgning i Jobloggen mindst én gang om måneden
Læs mere om, hvad det indebærer at stå til rådighed, på siden 'Til rådighed for arbejdsmarkedet'.
Vi er forpligtiget til at følge med i registreringerne i din joblog. Både i forbindelse med samtaler og ved løbende opfølgning. Derfor vil du opleve, at vi kontakter dig, hvis du ikke anvender Jobloggen eller registrerer meget lidt.
Kontakt os
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for hjælp til at bruge Jobloggen. Du kan med fordel ringe til en jobkonsulent på telefon 7248 8000 mellem kl. 9 og 10 alle hverdage. Du kan også skrive en besked til os på Mit SL.