Tavshedspligt og videregivelse/indhentelse af oplysninger – persondataret

For familieplejere gælder de almindelige regler i straffeloven og forvaltningsloven om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger, som er pålagt enhver, der er ansat i eller udfører en opgave for en kommune.

Som familieplejer er du endvidere omfattet af reglerne om behandling af persondata. Oplysninger om dine plejebørn vil ofte være personfølsomme, så du skal behandle og opbevare dem med omhu. I forhold til spørgsmål om, hvordan du kommunikerer sikkert med kommunen på mail, hvor længe du skal opbevare oplysninger om plejebarnet, og hvordan de skal opbevares, anbefaler vi, at du tager kontakt til kommunen. Kommunen skal rådgive dig om, hvorvidt den måde, I udveksler oplysninger om plejebarnet på, foregår på en tilstrækkelig sikker måde i forhold til de persondataretlige regler.

Reglerne om tavshedspligt og begrænsningen i adgangen til at give personfølsomme oplysninger videre er lavet for at beskytte borgernes privatliv. Og dette hensyn vejer tungere end ønsket om en forvaltning og et behandlingssystem, der frit kan udveksle oplysninger. Og også tungere end et eventuelt ønske fra en familieplejer om at vide mest muligt for at kunne yde den bedste indsats.

Som beskrevet i afsnittet om handleplanen skal du som familieplejer have så mange oplysninger af anbringende kommune, at du kan udføre dit arbejde ordentligt. Det er i denne sammenhæng kommunens ansvar, at du ikke får udleveret fortrolige oplysninger, som du ikke har ret til.

Du kommer under alle omstændigheder gennem tiden i besiddelse af meget personlige og private oplysninger om plejebarnet og dennes familie.

Spørgsmålet er, hvor mange og hvilke af disse oplysninger du må give videre – og til hvem?

Det mest grundlæggende princip er, at du har tavshedspligt i henhold til straffeloven og forvaltningsloven. Det betyder, at du ikke må videregive fortrolige oplysninger til uvedkommende.

Uvedkommende personer er i denne sammenhæng både din egen familie og venner eller andre familieplejere, der deltager i fx i supervisionsgrupper eller netværk. Uvedkommende personer kan også være personer, der selv i deres arbejde er underlagt tavshedspligt.

Det er altså ikke ansvarsfritagende, at du og andre 'bare' i fællesskab beslutter, at det, I taler om, siger I ikke videre. Det er heller ikke ansvarsfritagende, at du handler i god tro – at du mener, at det kan gavne plejebarnet, at andre, der kommer i dit hjem, kender barnets historie og derved bedre kan forstå det. Over for dette grundlæggende princip står, at du godt må give fortrolige oplysninger videre i visse situationer.

Videregivelse af fortrolige oplysninger til private instanser – som fx tandlægen, lægen eller en privatpraktiserende psykolog – reguleres af straffeloven. Denne persongruppe må du kun give fortrolige oplysninger, hvis det er berettiget. Lægen, der eksempelvis efterspørger oplysninger, skal derfor alene informeres om det, der er relevant for at kunne behandle barnet korrekt. Hvis plejebarnet går med en klassekammerat hjem, kan der være tilfælde, hvor klassekammeratens forældre skal have enkelte oplysninger, der vil beskytte plejebarnet mod uhensigtsmæssige situationer mv.

I langt de fleste tilfælde af dagligdagens forhold og situationer er det muligt at give de informationer, det er relevant for modtageren at modtage, uden at man overtræder sin tavshedspligt!

Hvis du bliver i tvivl om, hvorvidt en oplysning er omfattet af tavshedspligten, eller om den kan gives videre til tandlægen, børnehaven eller klasselæreren, anbefales det at kontakte kommunen. Det er kommunen, der er ansvarlig i plejebarnets sag.

Hvis man videregiver fortrolige oplysninger, kan man straffes med bøde eller fængsel i op til seks måneder.