Forskellige typer af plejefamilie
I Danmark findes der en række forskellige typer af plejefamilier, herunder netværksplejefamilier, specialiserede plejefamilier og private plejefamilier. På denne side finder du oplysninger om de forskellige former for plejefamilier.
Når et barn skal anbringes - forskellige former for plejefamilie
Anbringelse i plejefamilie er det mest anvendte anbringelsesform i Danmark.
Der er 3 former for plejefamilie som godkendes af Socialtilsynet. De tre typer plejefamilier er:
- Almene plejefamilier:
Familier, der er godkendt til at varetage omsorgen og sikre udvikling og trivsel for børn med lette til moderate støttebehov - Forstærkede plejefamilier:
Familier, der er godkendt til at varetage omsorgen og sikre udvikling og trivsel for børn og unge med moderate til svære støttebehov - Specialiserede plejefamilier:
Familier, der er godkendt til at varetage omsorgen og sikre udvikling og trivsel for børn og unge med svære støttebehov
Du kan læse mere om godkendelsesprocessen her
Godkendelse af plejefamilier | Social- og Boligstyrelsen (sbst.dk)
Konkret godkendte plejefamilier
Frem til den 1. juli 2019 var det også muligt at blive godkendt af kommunen som konkret plejefamilie. En konkret godkendelse indebærer, at plejefamilien er godkendt til et konkret barn og plejefamilien kan derfor ikke tage andre plejebørn ind i familien.
Plejefamilier, der er konkret godkendt gør den 1. juli 2019 bevarer deres konkrete godkendelse indtil pågældende barn/ung ikke længere er i familien.
Netværkspleje
En netværksplejefamilie rekrutteres fra det netværk, der omgiver barnet/den unge. Der kan være tale om en slægtsrelation eller en relation til en person fra barnets/den unges øvrige netværk, dvs en person som barnet/den unge ikke er i familie med, men som barnet den unge har en særlig god relation til.
For netværksplejefamilier gælder der særlige regler. For det første skal de godkendes af den kommune, som forældremyndighedsindehaveren bor i. For det andet bliver de kun godkendt til det konkrete barn (eller det søskendepar), som anbringelsen drejer sig om. Og for det tredje får de som udgangspunkt ikke betaling (vederlag) for at have barnet eller den unge boende.
I stedet har netværksfamilien mulighed for at søge tabt arbejdsfortjeneste, og det er muligt at få dækket særlige udgifter, når barnet flytter ind (indkøb af en større bil, indretning af ekstra værelse mv.).
Herudover får netværksplejefamilien samme dækning for kost og logi som andre plejefamilier.
En netværksplejefamilie skal i lighed med andre plejefamilier gennemgå et kursus i forbindelse med sin godkendelse. Kurset skal have en varighed af mindst 4 kursusdage og begge netværksfamilieplejere skal deltage i kurset. Udgifter til kurset afholdes af den kommune, der har godkendt netværksplejefamilien.
Bekendtgørelse om plejefamilier indeholder i kapitel 2 en nærmere beskrivelse af regler om godkendelse, grundkursus og honorering af netværksplejefamilier. Du finder plejefamiliebekendtgørelsen her
Privat familiepleje
En privat plejetilladelse er en tilladelse til, at et barn eller en ung bor hos et familiemedlem eller en anden familie, uden at kommunen på samme måde som ved formidlet døgnpleje, netværksanbringelser og støtteindsatser fører løbende tilsyn med anbringelsen og har udgifter forbundet med opholdet.
Når et barn under 14 år har boet tre sammenhængende måneder hos andre end sine egne forældre, skal der søges tilladelse til opholdet hos den kommune, hvor barnet nu bor. En sådan tilladelse gives, hvis kommunen skønner, at opholdet er til gavn for barnet eller den unge og efter, at kommunen har undersøgt familien.
Privat familiepleje er ikke en indsats i lovens forstand, men beror alene på en aftale mellem forældremyndighedsindehaveren og den private plejefamilie.
Støtteophold
Når kommunen kan iværksætter hjælp i form af et støtteophold for et barn eller en unge vil det ofte ske i en almen, forstærket eller specialiseret plejefamilie men det kan også finde sted i for eksempel en netværksplejefamilie eller på et børn og ungehjem.
Det er barnets eller den unges behov, der er udgangspunkt for indsatsen og ikke forældrenes eller plejeforældrenes behov for aflastning.
Tidsmæssigt kan de enkelte støtteophold strække sig fra en til to dage til to til tre uger ad gangen, typisk weekender og ferieperioder. Der kan ikke efter barnets lov bevilges støtteophold på timebasis. Støtteophold kan kun bevilges som døgnophold.
For at kunne modtage et barn/en ung i støtteophold skal man være godkendt som plejefamilie, herunder på grundkursus, og man modtager løbende tilsyn, når man har et barn i støtteophold.
Plejefamiliernes håndbog
For at læse mere om rollen som familieplejer, kan du dykke videre ned i vores håndbog.
Her kan du blandt andet læse mere om dine rettigheder før, under og efter en anbringelse.