Bliv plejefamilie
At blive plejefamilie er en spændende faglig udfordring, der kræver viden, indsigt og rummelighed. For som plejefamilie åbner I ikke bare jeres hjem for et plejebarn, men også for barnets forældre, bedsteforældre, søskende og netværk. For ikke at tale om andre fagfolk og myndighedspersoner. Det er alle sammen mennesker, I skal samarbejde med – og ofte med udgangspunkt i det, der sker i jeres eget hjem.
Som plejeforælder inviterer du ét eller flere plejebørn ind i din familie og hjem
Når et nyt barn – oftest med en svær bagage – rykker ind hos jer, kan det rykke ved relationerne både i og uden for familien. Som plejeforælder har du et job, der giver indsigt i, hvad sårbare børn og deres familier slås med. Du har samtidig et job, hvor du og din familie dag ud og dag ind udfordres på jeres egen rummelighed, uden at I kan ’gå hjem fra arbejde’ bagefter. Det er alt sammen noget af det, der gør det helt særligt at være plejefamilie. Det kræver overskud og ressourcer fra jer og den rette støtte og sparring fra det samfund, for hvilket I løfter en meget vigtig samfundsopgave.
Hvis du overvejer at begive dig ud i jobbet som plejeforælder, kan du læse mere på siden her. Du finder vigtig information om, hvad det kræver at blive plejefamilie – herunder godkendelsesprocessen.
Hvad er en plejefamilie?
En plejefamilie er en familie, der tilbyder midlertidig eller langvarig omsorg, støtte og hjem til børn og unge, der af forskellige årsager ikke kan bo sammen med deres biologiske forældre. Som plejefamilie har du et barn eller flere boende, der er anbragt af kommunen.
Hvilke typer plejefamilier findes der?
I Danmark er der tre typer plejefamilier. Disse kategoriseringer trådte i kraft 1. juli 2019:
- Almene plejefamilier
Almene plejefamilier er godkendt til at kunne levere en grundlæggende omsorg og trivsel for børn med lette til moderate støttebehov. Almene plejefamilier skal have kompetencer til at håndtere omsorgs- og opdragelsesopgaver og skal kunne understøtte plejebarnets skolegang, fritidsinteresser og samvær med jævnaldrende. Plejefamilien skal også kunne håndtere uproblematisk eller lettere problematisk samarbejde med plejebarnets forældre samt kunne samarbejde med eksterne fagpersoner. - Forstærkede plejefamilier
Forstærkede plejefamilier er godkendt til at tage sig af børn og unge med moderate til svære støttebehov. Det kan fx være et barn med angstproblematikker eller selvmordstanker. Denne gruppe af børn og unge kan også have brug for en yderligere indsats end den, plejefamilien kan give. Der kan fx være behov for behandling, som varetages af eksterne professionelle. Forstærket plejefamilie skal kunne håndtere et kompliceret forældresamarbejde. - Specialiserede plejefamilier
Specialiserede plejefamilier er godkendt til at tage sig af børn og unge med svære støttebehov. Dette kan omfatte børn, der har mere specialiserede behov og/eller viser tegn på mistrivsel, men som vurderes til at have gavn af at bo i familielignende rammer. Det kan være et barn med kognitivt udviklingshandicap, hvor barnet bliver udadreagerende eller et barn, der har været udsat for massivt omsorgssvigt, og hvor der er behov for akutanbringelse. Plejefamilier i denne kategori har ofte en solid erfaring, pædagogisk uddannelse eller indsigt i og erfaring med målgruppen.
Man kan godt blive plejeforælder, selvom man ikke kan påtage sig alle opgaverne selvstændigt. En familieplejeanbringelse kan nemlig være koblet med fx psykologbehandling, fysioterapi eller anden behandling.
Hvor gammel skal man være for at blive plejeforælder?
Der er ikke en aldersgrænse for at være plejeforælder. I Region Hovedstaden har et tilsyn fx godkendt en 21-årig, som var studerende.
Hvordan bliver man plejefamilie?
Et job som plejeforælder kræver ikke en bestemt type uddannelse. Til gengæld kræver det en godkendelse fra Socialtilsynet, som opnås gennem en godkendelsesproces. Processen starter med, at man sender et ansøgningsskema til Socialtilsynet.
På Tilbudsportalen kan man finde det ansøgningsskema, som skal udfyldes.
I ansøgningsprocessen om at blive plejefamilie skal man afgive en række oplysninger om uddannelse, erhvervserfaring, fritidsinteresser, boligforhold, helbred og økonomi. Endelig skal der udfyldes en samtykkeerklæring, så Socialtilsynet har jeres godkendelse til at indhente straffe- og børneattest på alle i husstanden, som er 15 år eller derover.
Socialtilsynet følger et fast koncept for godkendelse, som betyder, at I bl.a. som ansøgere skal deltage i et grundkursus (hvor begge forældre skal deltage) samt have to besøg i jeres hjem. I vil få et besøg før opstart på grundkursus og et besøg efter gennemførslen af de to første kursusdage.
Med hjemmebesøgene vil Socialtilsynet bl.a. kortlægge, om I kan godkendes som plejefamilie. De vil herunder se på, hvordan familiedynamikken er, de vil afdække eventuelt hjemmeboende børns perspektiver og endelig kortlægge hvilke mentaliseringsressourcer, der er i familien.
Der er fem tilsyn, som varetager tilsynsopgaven:
Som overordnet værktøj til at vurdere familiens egnethed bruger Socialtilsynet kvalitetsmodellen.
Kvalitetsmodellen – hvad er kriterierne for at blive godkendt som plejefamilie?
Når Socialtilsynet vurderer en families egnethed til at blive plejefamilie, arbejder de ud fra kvalitetsmodellen, som tager udgangspunkt i følgende syv punkter:
- Uddannelse og beskæftigelse
- Selvstændighed og relationer
- Målgrupper, metoder og resultater
- Sundhed og trivsel
- Familiestruktur og familiedynamik
- Kompetencer
- Fysiske rammer
Kvalitetsmodellen er en ramme og et redskab, som Socialtilsynet anvender ved vurderingen af, om en plejefamilie har den nødvendige kvalitet. For hvert af de syv temaer er der en række kriterier og indikatorer på kvalitet, som tilsynet skal anvende i bedømmelsen af den enkelte plejefamilie.
Bliver man vurderet på sin økonomi?
Når der ansøges om at blive plejeforældre, skal Socialtilsynet foretage en overordnet vurdering af, om plejefamiliens økonomi giver grundlag for en stabil anbringelse. Formålet med det økonomiske tilsyn med plejefamilien er at sikre, at plejefamilien har økonomiske ressourcer til at sikre en stabil anbringelse for det eller de børn og unge, der anbringes hos dem.
Vurderingen tager udgangspunkt i, om familien må forventes at kunne:
- Betale sine løbende udgifter
- Opretholde sine økonomiske forpligtelser
Vurderingen kommer dermed primært til at dreje sig om plejefamiliens rådighedsbeløb.
Socialtilsynet skal ikke i den overordnede vurdering forholde sig til, hvordan plejefamilien anvender sin disponible indkomst, eller hvordan plejefamilien har indrettet sin økonomi.
Hvis Socialtilsynet vurderer, at en plejefamilie ikke lever op til de nødvendige økonomiske krav, kan tilsynet enten nægte godkendelse eller give en betinget godkendelse. Det betyder, at godkendelsen er betinget af, at bestemte betingelser opfyldes.
Økonomisk tilsyn spiller en væsentlig rolle i godkendelsesprocessen for at blive plejefamilie.
Når ansøgningen er sendt
Efter I har fremsendt ansøgningsskemaet, og Socialtilsynet har været i dialog med jer, vil I modtage en afgørelse fra Socialtilsynet, der fastsætter, om I kan få et job som plejefamilie. Afgørelsen skal være begrundet og skriftlig.
Bliver I godkendt, vil det af godkendelsen bl.a. fremgå, hvilken type plejefamilie, I er (almen, forstærket eller specialiseret), og hvor mange børn/unge I kan have.
Betinget godkendelse
I nogle tilfælde kan Socialtilsynet fastsætte vilkår for, at I kan blive godkendt som plejefamilie. Et vilkår kan fx være, at der skal etableres et værelse til plejebarnet. Der kan i godkendelsen være fastsat en frist for, hvornår betingelsen skal være opfyldt.
Afslag
Hvis I får afslag på godkendelsen, er der mulighed for at klage til Ankestyrelsen.
Du skal tage et obligatorisk grundkursus for at blive plejeforælder
Der er mange, der spørger: 'Hvad kræver det at blive plejefamilie?'
Der er mange faktorer, som spiller ind i vurderingen. Men gennemførslen af grundkurset i at være plejefamilie er en forudsætning for en godkendelse.
Kurset omfatter begge plejeforældre og skal være gennemført, inden familien modtager børn eller unge i pleje, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Hvis en familie modtager et barn eller en ung, før kurset er gennemført, skal kurset gennemføres hurtigst muligt derefter.
Kurset skal som minimum have en varighed svarende til fire hele kursusdage.
Grundkurset skal indeholde følgende aspekter:
- Familiens opgave med at drage omsorg for et plejebarns særlige behov og udvikling
- Børns udvikling og betydningen af omsorgssvigt
- Samarbejde med plejebarnets netværk og andre relationer
- Samarbejde med offentlige myndigheder og fagpersoner
Det er Socialtilsynet, der har godkendt jer, som dækker udgifterne til grundforløbet.
Når du er blevet godkendt til at blive plejeforælder
Når du er blevet godkendt til at blive plejeforælder, betyder det, at myndighederne har vurderet dig og din familie som egnet til at tage sig af børn eller unge, der har brug for et midlertidigt eller længerevarende hjem uden for deres biologiske familie.
Job som plejefamilie – hvordan får man løn?
Lønnen til en plejeforælder opgøres i skattepligtige vederlag, som aftales mellem anbringende kommune og plejefamilien. Antallet af vederlag tager udgangspunkt i det konkrete plejebarns udfordringer og den skriftlige aftale med anbringende kommune om den indsats, plejefamilien skal yde under familieplejeanbringelsen.
Meld dig ind hos Socialpædagogerne og få mange medlemsfordele
Som plejeforælder og medlem af Socialpædagogerne har du ret til bl.a. at få rådgivning og hjælp i forhold til ansættelsesretlige problemstillinger. Det er din lokale kreds, der varetager dine interesser både i forhold til den individuelle kontrakt, du har med den anbringende kommune, og i forhold til den godkendelse, du har fra Socialtilsynet. Hvis kredsen vurderer, at din sag skal forfølges ved domstolene, vil kredsen bevilge en advokat til dig.
Hos Socialpædagogerne har du som noget helt særligt mulighed for at få gratis psykologhjælp, hvis du står i en krise, hvor hverken kredsen eller dit netværk er de rette at tale med.
Tag et kig på vores oversigt over de services og fordele, du kan gøre brug af, når du melder dig ind i Socialpædagogerne.