OK26: Nye overenskomster til socialpædagoger
Socialpædagogerne forhandler nye overenskomster for offentligt ansatte socialpædagoger. De fastlægger din løn og dine vilkår de kommende år. Følg med her.
Nu kan du stemme
Overenskomstforhandlingerne om socialpædagogers løn- og ansættelsesvilkår de kommende tre år er afsluttet. Nu kan du stemme. Din stemme er vigtig, for det gælder dit arbejdsliv.
OK26-resultater
Digitale medlemsmøder om OK26
Kom til digitalt medlemsmøde, hvor Benny Andersen, formand for Socialpædagogerne, vil fortælle om de nye overenskomster. Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål.
ALLE: Onsdag d. 25. marts kl. 18.00 (Se optagelse af medlemsmødet)
LEDERE: Fredag d. d. 27. marts kl. 13.30 Deltag her
ALLE: Torsdag d. 9. april kl. 10.00 Deltag her
FAQ om OK26
En overenskomst er en kollektiv aftale mellem lønmodtagere og arbejdsgivere, der fastlægger løn, arbejdstid, pension og mange andre arbejdsforhold inden for en bestemt faggruppe på et område. Det kan fx være alle socialpædagoger inden for det socialpædagogiske område i kommunerne.
Når Socialpædagogerne forhandler overenskomst med arbejdsgiverne, forhandler vi altså om en aftale, der fastlægger de overordnede rammer og vilkår for den enkelte medarbejders arbejde. Overenskomsten sikrer, at man fx har en garanteret minimumsløn, muligheden for fri på barns første sygedag, pension mm, og at man så vidt muligt ved, hvornår man skal arbejde og hvor længe.
Socialpædagogerne skal i 2026 forhandle ni forskellige overenskomster. Nogle af overenskomsterne forhandler vi sammen med andre fagforeninger, mens fx døgnoverenskomsten for socialpædagoger i kommunerne og regionerne er Socialpædagogernes 'egen', da vi er den eneste fagforening, der forhandler.
Den enkelte overenskomst gælder for de medarbejdere, der er ansat inden for overenskomstens område. Socialpædagogerne har enten egne eller er part i samlet set ni overenskomstaftaler på det offentlige område i enten kommuner, regioner eller staten.
Inden forhandlingerne om en ny overenskomst går i gang, finder både fagforeningerne og arbejdsgiverorganisationerne ud af, hvilke krav de ønsker at stille til modparten. I Socialpædagogerne har vi haft en længere proces, hvor flere end 1500 medlemmer har meldt ind, hvad de ønskede, der skulle lægges vægt på. Herefter udtog Socialpædagogernes hovedbestyrelse de endelige krav, som er blevet bragt videre til forhandlingsbordet.
Se vores krav i 2026-forhandlingerne her: Krav til OK26: Se, hvad vi går til forhandlingerne med
Her kan du se, hvilke af vores krav, der endte med at komme med i de nye overenskomster
Normalt er der overenskomstforhandlinger hvert 3. år. Det afhænger af, hvad arbejdsgiverne og fagforeningerne bliver enige om, og derfor kan perioden også være kortere.
Denne gang blev det en treårig overenskomst, så der er først overenskomstforhandlinger igen i 2029.
På det kommunale og regionale område er det Forhandlingsfællesskabet, der forhandler med KL og Danske Regioner om de generelle vilkår på tværs af de forbund, der er med i Forhandlingsfællesskabet.
Forhandlingsfællesskabet repræsenterer 50 fagforeninger og omkring 557.000 ansatte, heriblandt Socialpædagogerne, og forhandler på vegne af dem. Det sker ud fra devisen om, at ’sammen er vi stærkere’, og skal forhindre at de forskellige fagforeninger bliver spillet ud mod hinanden samt sikre, at der skabes de bedste resultater for alle.
På det offentlige område er Socialpædagogerne en af de fagforeninger, der sidder centralt med i forhandlingerne.
På overenskomster, hvor Socialpædagogerne er part i aftalen, er det os, der har forhandlet direkte med arbejdsgiverne.
Både de generelle forhandlinger og Socialpædagogernes egne overenskomster med kommunerne og regionerne er afsluttede.
Men på grund af Folketingsvalget d. 24. marts 2026 er forhandlingerne på statens område endnu ikke afsluttede.
Når fagforeningerne og arbejdsgiverne har indgået en aftale for den kommende overenskomstperiode, er det op til medlemmerne af fagforeningerne at stemme om aftalen. Afstemningerne om overenskomsterne bliver kaldt urafstemninger.
Når overenskomsten sendes til afstemning, har hvert enkelt medlem mulighed for at stemme enten 'ja' eller 'nej' til det forlig, der stemmes om.
Det kan alle offentligt ansatte, men afstemningen bliver denne gang delt op i tre:
Først en afstemning for kommunalt og regionalt ansatte (bortset fra lærere ved døgninstitutioner med intern skole i både kommunerne og regionerne).
Efter påske åbner afstemningen for lærere ved døgninstitutioner med intern skole i både kommunerne og regionerne.
Senere en afstemning for statsligt ansatte
Følgende medlemmer er stemmeberettigede
- Alle kommunalt ansatte
- Alle regionalt ansatte
- Alle statsligt ansatte
- Alle, der arbejder på en privat arbejdsplads, der følger de kommunale eller regionale overenskomster.
- Ledige
- Studerende, der er medlem af PLS, og som har valgt aktivt medlemskab hos Socialpædagogerne
Socialpædagogernes hovedbestyrelse anbefaler, at du stemmer JA til den nye overenskomst. For med den får du bl.a.:
- Højere løn
- Barns 3. sygedag
- Ny fritvalgsordning
Læs mere om resultatet her:
Til dig som er kommunalt ansat
Til dig som er regionalt ansat
Afstemningen for kommunalt og regionalt ansatte åbner torsdag d. 26. marts og lukker igen onsdag d. 15. april. Resultatet bliver offentliggjort d. 22. april.
Når afstemningen åbner, modtager du en mail med et link til MitSL. Her logger du ind med MitID. På MitSL vil du se en boks, hvor der står ’OK26: Nu skal du stemme’, og der vil være en rød knap, hvor der står ’Stem nu’. Når du trykker på den, kommer du over i et afstemningsmodul, hvor du kan trykke på enten ’Jeg stemmer ja’ eller ’Jeg stemmer nej’.
De igangværende overenskomstforhandlinger (OK26) handler om fornyelse af vores eksisterende overenskomster på det offentlige område. Fordi plejefamilier ikke har en overenskomst i dag, omfatter de aktuelle forhandlinger ikke plejefamilieområdet.
Til gengæld har Socialpædagogerne netop indgået en politisk aftale med KL, der tager et vigtigt skridt i retning af mere stabile og forudsigelige løn- og ansættelsesvilkår for plejefamilier.
Da der blev udskrevet folketingsvalg, blev forløbet omkring overenskomstforhandlingerne i staten sat i bero. Inden da var der forhandlet en overenskomst for statsansatte. Den kan du læse mere om her.
Men der mangler at blive indgået organisationsaftaler for socialpædagoger ansat på Kofoed Skole, Røde Kors og SOSU-skolerne.
Statsansatte socialpædagoger kan derfor ikke stemme, når Socialpædagogernes afstemning åbner d. 26. marts. Der bliver en særskilt afstemning for statsansatte socialpædagoger, når alle aftaler på statens område er forhandlet færdig.
Overenskomstforhandlingerne for lærerne ved døgninstitutioner med interne skoler har været forsinkede. Lærerne skal derfor ikke stemme, når Socialpædagogernes afstemning åbner d. 26. marts, men først efter påske.
Alle lærere ved døgninstitutioner med interne skoler får en mail, når deres afstemning åbner.
Hvis du er ansat på en privat arbejdsplads, der følger den offentlige overenskomst, kan du stemme om OK26.
Private arbejdspladsers aftale om at følge en kommunal eller regional overenskomst kan se ud på flere forskellige måder. Hvis du er i tvivl om, hvad der helt præcis gælder hos jer, skal du kontakte din tillidsrepræsentant eller kreds.
Hvis din arbejdsplads følger en offentlig overenskomst på det kommunale område, kan du se resultaterne her.
OK26-resultater: Socialpædagoger i kommuner
Hvis din arbejdsplads følger en offentlig overenskomst på det regionale område, kan du se resultaterne her.
OK26-resultater: Socialpædagoger i regioner
Hvis du er privatansat, og din arbejdsplads ikke følger en offentlig overenskomst, så er du sandsynligvis omfattet af overenskomsten for pædagogisk personale på private botilbud og opholdssteder, som Socialpædagogerne forhandlede sidste år ved OK25. Den kan du læse mere om her.
Nyheder om OK26
Tidsplan for OK26-forløbet
Socialpædagog på statens område? Se tidsplanen her:
- 31. august 2025: Frist for at indsamle ønsker til krav fra medlemmerne
- 11. september 2025: Socialpædagogernes hovedbestyrelse udtager krav
- 15. september 2025: Kravene sendes til OAO-S, der forhandler på det statslige område
- Ultimo december 2025: Lønmodtagernes generelle krav udveksles med arbejdsgiverne
- Primo januar 2026: Socialpædagogernes egne krav udveksles med arbejdsgiverne
- Primo januar 2026: Forhandlingerne går i gang, først på det statslige område, og så på det kommunale og regionale område
- April: Forhandlingerne om organisationsaftaler for socialpædagoger ansat på Kofoed Skole, Røde Kors og SOSU-skolerne er udskudt til efter, at der er dannet en ny regering i forbindelse med Folketingsvalget d. 24. marts.
- Når aftalerne er indgået, skal statsansatte socialpædagoger stemme om det samlede resultat
Temaer for OK26
De socialpædagogiske arbejdspladser har udfordringer med både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, bl.a. i form af vold, trusler og fysisk nedslidning.
Vi har ved tidligere overenskomstforhandlinger aftalt initiativer, der kan hjælpe arbejdspladserne med deres psykiske arbejdsmiljø og afsat midler til at
udvikle tiltag, der kan forebygge vold og trusler.
Skal vi denne gang prioritere arbejdsmiljøet endnu højere?
Indflydelse er et kodeord, når vi taler om arbejdstid.
Man skal lokalt på arbejdspladserne
have mulighed for at finde løsninger, der passer bedst i forhold til tilrettelæggelsen af arbejdet. Men der skal ikke være en forventning om, at alle står til rådighed hele tiden.
Ved de seneste overenskomstforhandlinger
forbedrede vi muligheden for at gå op på fuld tid (37 timer) og lavede en forsøgsordning i kommunerne
og regionerne, der gav mulighed for en
arbejdstid på op til 42 timer.
Skal vi denne gang prioritere muligheden for at få mere indflydelse på egen arbejdstid?
Efteruddannelse og gode udviklingsmuligheder i jobbet giver bl.a. ny fleksibilitet på arbejdspladsen og på arbejdsmarkedet, større tryghed i ansættelsen og personlige valgmuligheder i arbejdslivet.
Efteruddannelse skal være en fast integreret del af enhver ansættelse snarere end noget, der kun er behov for med store mellemrum.
Derfor har vi ved tidligere overenskomster prioriteret midler til en kompetencefond på både det kommunale, regionale og statslige område, som giver støtte til efter-og videreuddannelse.
Skal der prioriteres flere midler til efteruddannelse, fx via kompetencefondene?
Under overenskomstforhandlingerne på det private område (OK25) kom arbejdslivs- og familiepolitiske emner til debat. Her blev der aftalt flere frihedsrettigheder i form af barns 3. sygedag, børnebørns omsorgsdage og frihed til at ledsage nærtstående ved sygdom.
Det er tiltag, som vi forventer, at det offentlige område vil skulle forholde sig til i forbindelse med OK26.
Er det de samme frihedsrettigheder, der er brug for på det offentlige område, og hvordan skal disse prioriteres ift. de ’klassiske’ temaer i overenskomstforhandlingerne?
De forskellige livsfaser, vi gennemgår, betyder noget for, hvad vi efterspørger. Derfor ønsker mange en fritvalgsordning, som giver mulighed for fx at vælge mellem løn, pension og frihed.
Det er en ordning, der udfordrer den måde, vi har opbygget vores overenskomster på det offentlige område, fordi det er et valg mellem individuelle og kollektive rettigheder.
En kollektiv rettighed ville være, at vi bruger noget af den samlede lønsum på, at alle får ret til fx en seniordag eller omsorgsdag. En individuel rettighed ville være, at man selv kan vælge at veksle noget af sin egen løn til en seniordag eller omsorgsdag.
Hvor skal balancen mellem kollektive og individuelle rettigheder være, og skal vi have mere frit valg mellem løn, pension og frihed?
Det er vigtigt, at der er plads til og anerkendelse af socialpædagogisk ledelse, og at man som leder fortsat er sikret faglig udvikling. Samtidig skal vi
sikre, at kompetenceudvikling også bliver honoreret, når man fx tager en diplomeller masteruddannelse – og at der er tid til det i en travl hverdag.
Arbejdstid er et vigtigt emne som leder, da man på lederoverenskomsten ingen højeste arbejdstid har – så hvor meget forventes det, at man arbejder?
Er der brug for, at vi får nogle faste rammer for det i overenskomsterne, eller skal det løses lokalt?
Når Socialpædagogerne forhandler
overenskomster, er det altid med målet
om at forbedre reallønnen, så socialpædagogernes løn bliver mere værd, end priserne stiger.
Denne gang står vi i den ekstraordinære situation, at overenskomstforhandlingerne i 2024 og trepartsaftalen gav de største lønstigninger nogensinde til socialpædagoger på det kommunale og
regionale område.
Skal løn også denne gang være vores højeste prioritet?
I dag får kommunalt ansatte socialpædagoger i basisstillinger 14,95 pct. af lønnen i pension og socialpædagoger i regionerne og staten 15 pct.
Men i takt med, at folkepensionsalderen stiger, bliver det endnu vigtigere at sikre sig ved at spare op gennem en pensionsordning.
Skal det denne gang have en højere prioritet at hæve pensionsprocenten?
Folkepensionsalderen stiger, og derfor er det vigtigt, at der er gode forhold for seniorerne, så de kan holde til at blive på arbejdsmarkedet.
Det kan være i form af flere seniordage, deltid med fuld pensionsindbetaling eller andre arbejdstider, så man har færre aften-, nat- og weekendvagter.
Skal det have en højere prioritet at forbedre forholdene for seniorer?
Tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter spiller en central rolle i den danske model ved at sikre lokal indflydelse på arbejdsvilkårene, både når det gælder løn og arbejdsmiljø.
Men det kræver, at de får indflydelse på den lokale løndannelse og de lokale arbejdstidsaftaler. Nogle steder har de tillidsvalgte udfordringer med at få
den fornødne tid til hvervet – og de nødvendige oplysninger.
I det offentlige har tillidsrepræsentanter ret til at få et tillæg, men det har arbejdsmiljørepræsentanterne ikke. Det fik de på det private område ved OK25, hvis de er medlem af Socialpædagogerne.
Skal der også være tillæg til AMR i det offentlige, og skal det have en højere prioritet at forbedre forholdene for TR og AMR?