
OK26: Nye overenskomster til socialpædagoger
Socialpædagogerne forhandler nye overenskomster for offentligt ansatte socialpædagoger. De fasterlægger din løn og dine vilkår de kommende år. Følg med her.

Formand: Vi har ÉT mål – og en farlig vej i farvandet
Forberedelserne af OK26 er i fuld gang. For snart skal der igen lægges arm med arbejdsgiverne om nye overenskomstaftaler for offentligt ansatte socialpædagoger. Socialpædagogernes formand Benny Andersen har ét mål for øje – og fire bud på, hvad der ellers kommer på bordet

Hvad er vigtigst for dig?
Forud for forhandlingerne beslutter vi, hvilke krav vi vil stille til arbejdsgiverne. Her spiller du som medlem en vigtig rolle. Skal vi prioritere løn, arbejdsmiljø eller familieliv? Hvad er vigtigst for dig? Prioritér dine ønsker og send dem til os.
Du kan vælge at prioritere op til 8 ønsker.
Du kan uddybe dit valg – og føje flere ønsker til – hvis du har lyst.
Temaer for OK26
De socialpædagogiske arbejdspladser har udfordringer med både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, bl.a. i form af vold, trusler og fysisk nedslidning.
Vi har ved tidligere overenskomstforhandlinger aftalt initiativer, der kan hjælpe arbejdspladserne med deres psykiske arbejdsmiljø og afsat midler til at
udvikle tiltag, der kan forebygge vold og trusler.
Skal vi denne gang prioritere arbejdsmiljøet endnu højere?
Indflydelse er et kodeord, når vi taler om arbejdstid.
Man skal lokalt på arbejdspladserne
have mulighed for at finde løsninger, der passer bedst i forhold til tilrettelæggelsen af arbejdet. Men der skal ikke være en forventning om, at alle står til rådighed hele tiden.
Ved de seneste overenskomstforhandlinger
forbedrede vi muligheden for at gå op på fuld tid (37 timer) og lavede en forsøgsordning i kommunerne
og regionerne, der gav mulighed for en
arbejdstid på op til 42 timer.
Skal vi denne gang prioritere muligheden for at få mere indflydelse på egen arbejdstid?
Efteruddannelse og gode udviklingsmuligheder i jobbet giver bl.a. ny fleksibilitet på arbejdspladsen og på arbejdsmarkedet, større tryghed i ansættelsen og personlige valgmuligheder i arbejdslivet.
Efteruddannelse skal være en fast integreret del af enhver ansættelse snarere end noget, der kun er behov for med store mellemrum.
Derfor har vi ved tidligere overenskomster prioriteret midler til en kompetencefond på både det kommunale, regionale og statslige område, som giver støtte til efter-og videreuddannelse.
Skal der prioriteres flere midler til efteruddannelse, fx via kompetencefondene?
Under overenskomstforhandlingerne på det private område (OK25) kom arbejdslivs- og familiepolitiske emner til debat. Her blev der aftalt flere frihedsrettigheder i form af barns 3. sygedag, børnebørns omsorgsdage og frihed til at ledsage nærtstående ved sygdom.
Det er tiltag, som vi forventer, at det offentlige område vil skulle forholde sig til i forbindelse med OK26.
Er det de samme frihedsrettigheder, der er brug for på det offentlige område, og hvordan skal disse prioriteres ift. de ’klassiske’ temaer i overenskomstforhandlingerne?
De forskellige livsfaser, vi gennemgår, betyder noget for, hvad vi efterspørger. Derfor ønsker mange en fritvalgsordning, som giver mulighed for fx at vælge mellem løn, pension og frihed.
Det er en ordning, der udfordrer den måde, vi har opbygget vores overenskomster på det offentlige område, fordi det er et valg mellem individuelle og kollektive rettigheder.
En kollektiv rettighed ville være, at vi bruger noget af den samlede lønsum på, at alle får ret til fx en seniordag eller omsorgsdag. En individuel rettighed ville være, at man selv kan vælge at veksle noget af sin egen løn til en seniordag eller omsorgsdag.
Hvor skal balancen mellem kollektive og individuelle rettigheder være, og skal vi have mere frit valg mellem løn, pension og frihed?
Det er vigtigt, at der er plads til og anerkendelse af socialpædagogisk ledelse, og at man som leder fortsat er sikret faglig udvikling. Samtidig skal vi
sikre, at kompetenceudvikling også bliver honoreret, når man fx tager en diplomeller masteruddannelse – og at der er tid til det i en travl hverdag.
Arbejdstid er et vigtigt emne som leder, da man på lederoverenskomsten ingen højeste arbejdstid har – så hvor meget forventes det, at man arbejder?
Er der brug for, at vi får nogle faste rammer for det i overenskomsterne, eller skal det løses lokalt?
Når Socialpædagogerne forhandler
overenskomster, er det altid med målet
om at forbedre reallønnen, så socialpædagogernes løn bliver mere værd, end priserne stiger.
Denne gang står vi i den ekstraordinære situation, at overenskomstforhandlingerne i 2024 og trepartsaftalen gav de største lønstigninger nogensinde til socialpædagoger på det kommunale og
regionale område.
Skal løn også denne gang være vores højeste prioritet?
I dag får kommunalt ansatte socialpædagoger i basisstillinger 14,95 pct. af lønnen i pension og socialpædagoger i regionerne og staten 15 pct.
Men i takt med, at folkepensionsalderen stiger, bliver det endnu vigtigere at sikre sig ved at spare op gennem en pensionsordning.
Skal det denne gang have en højere prioritet at hæve pensionsprocenten?
Folkepensionsalderen stiger, og derfor er det vigtigt, at der er gode forhold for seniorerne, så de kan holde til at blive på arbejdsmarkedet.
Det kan være i form af flere seniordage, deltid med fuld pensionsindbetaling eller andre arbejdstider, så man har færre aften-, nat- og weekendvagter.
Skal det have en højere prioritet at forbedre forholdene for seniorer?
Tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter spiller en central rolle i den danske model ved at sikre lokal indflydelse på arbejdsvilkårene, både når det gælder løn og arbejdsmiljø.
Men det kræver, at de får indflydelse på den lokale løndannelse og de lokale arbejdstidsaftaler. Nogle steder har de tillidsvalgte udfordringer med at få
den fornødne tid til hvervet – og de nødvendige oplysninger.
I det offentlige har tillidsrepræsentanter ret til at få et tillæg, men det har arbejdsmiljørepræsentanterne ikke. Det fik de på det private område ved OK25, hvis de er medlem af Socialpædagogerne.
Skal der også være tillæg til AMR i det offentlige, og skal det have en højere prioritet at forbedre forholdene for TR og AMR?