Kommende arrangementer
Besøg til Politimuseet
Tur nr. 2025 – 1
Kom med på årets første tur, som går til Politimusset, der ligger på Fælledvej i København i den bygning, hvor station 6 tidligere havde til huse.
Museet åbnede på Fælledvej den 18. november 1993, men har rødder helt tilbage til 1904, hvor der blev samlet effekter i Domhusets kælder. Museet fortæller om Politiets historie helt tilbage til vægternes tid.
Du kan finde yderligere information på museets hjemmeside:
www.politi.dk/politimuseet
Frokosten vil vi indtage på spisestedet Send Flere Krydderier. Det er et social økonomisk spisested, der holder til i Kulturhuset Union på Nørrebro, Nørre Alle 2, København.
• Onsdag d. 26 februar 2025.
• Mødested og tid: Fælledvej 20, København kl. 10.30.
• Rundvisning på museet fra kl. 10.30-12.30.
• Vi går samlet til Kulturhuset Union, Nørre Alle 7, København
• Frokost ca. kl. 13.00.
• Pris 150 kr.
Tilmelding og betaling senest d. 1 februar 2025
Husk dit navn og tur nr. 2025 - 1 både på tilmelding og betaling
Turansvarlige: Michael Hannberg, tlf. 2325 0164 & Bodil Lottrup, tlf. 2328 2919
Årsmøde 2025
Tur nr. 2025 - 2
Indkaldelse og dagsorden til Årsmøde for SL og BUPL Nordsjælland
onsdag den 12. marts 2025 klokken 10.30 - 14.30 hos FOA, Frederiksværksgade 10, 3400 Hillerød.
Dagsorden:
1. Valg af mødeleder og referent
2. Repræsentanter for SL og BUPL vil fortælle om deres aktuelle arbejde
og der kan stilles spørgsmål.
3. Ledelsens beretning
4. Orientering om pensionistsektionens økonomi
5. Medlemmernes ideer til kommende aktiviteter
6. Indkomne forslag
7. Eventuelt
Medlemmerne af SL og BUPL går hver til sit og vælger:
1. Valg af medlemmer til bestyrelsen
2. Valg af suppleanter til bestyrelsen
3. (for BUPL) valg til landsledelsen
Alle samles igen og bestyrelserne præsenteres
Frokost og kaffe
Foredrag:
Vi får besøg af Peter Toft Tengberg, der er en af "Læger uden Grænser" udsendte medarbejder, som vil fortælle os om organisationens arbejde rundt om i verden.
Tilmelding og betaling senest d. 1. marts 2025
Husk dit navn og tur nr. 2025 - 2 både på tilmelding og betaling
Har du spørgsmål så ring til: Jytte Jepsen, tlf. 26130379 eller Bodil Lottrup, tlf. 2328 2919
Besøg på Frihedsmuseet
Tur nr. 2025 - 3
Få et anderledes blik på besættelsestiden og modstandsbevægelsen
Når vi taler om besættelsen af Danmark, kommer samtalen ofte til at handle om modstandskampen: Danskerne, der trodsede den tyske overmagt i kampen for frihed og demokrati. De var lyset i en mørk tid og kæmpede imod ondskaben fra syd.
Men besættelsen var meget mere end det. Og historien rummer mange flere gråtoner end den ofte sort/hvide fortælling om modstandshelte og vovede sabotageaktioner, vi genfortæller hinanden. I denne rundvisning vil vi kigge nærmere på nogle af de historier fra besættelsen, vi ikke taler om og stiller spørgsmålet: "Var det nu så simpelt?". Denne rundvisning er målrettet til dig, der allerede kender lidt til besættelsestiden, men er interesseret i et andet perspektiv på de velkendte historier.
Efter besøget og rundvisningen på Frihedsmuseet går vi samlet til Cafe Petersborg, der blot ligger 5 min. gang fra museet. Cafe Petersborg er en af Københavns ældste restauranter, hvis historie går helt tilbage til 1746.
Du kan finde yderligere information på cafeens hjemmeside:
www.cafe-petersborg.dk
Her er der bestilt en Petersborg platte til alle, BEMÆRK drikkevarer er for egen regning denne dag.
• Tirsdag d. 22 april 2025.
• Mødested og tid: Esplanaden 13, København kl. 10.15.
• Rundvisning: ”Det vi ikke taler om” kl. 10.30-12.00.
• Frokost kl. 12.15 på Cafe Petersborg Bredgade 76, København K.
• Pris 150 kr.
Tilmelding og betaling senest d. 1. april 2025
Husk dit navn og tur nr. 2025 - 3 både på tilmelding og betaling
Turansvarlige: Michael Hannberg, tlf. 2325 0164 & Helle Steffensen, tlf. 6076 0076.
Besøg Koldkrigsmuseet Stevnsfortet
Tur nr. 2025 – 4
Tag med på en spændende rejse gennem historien på Stevnsfortet, der stod i frontlinjen under Den Kolde Krig! Fortet, der stadig står komplet, som da det lukkede i 2000, gemmer på unikke historier og fascinerende arkitektur.
Nede i det underjordiske fort står det på en guidet tur, der fører dig gennem 1,7 km lange gange 18 meter under jorden. En rigtig god oplevelse, hvor vores guide vil give os et indblik i fortidens hemmeligheder.
Turen varer i alt ca. 2 ½ time og er ikke for dem, der lider af klaustrofobi eller er gangbesværet.
Rundvisningen starter kl.10.15.
Efter besøget i fortet kører vi videre til Rødvig Kro og Badehotel, For at nyde vores frokost. BEMÆRK drikkevarer er for egen regning denne dag.
• Onsdag den 4. juni 2025
• Afgang fra Adrians Plads, Frederiksværk kl. 6.30
• Afgang fra parkeringspladsen ved Teglgårdssøen, Hillerød kl. 7.30
• Afgang fra Lyngby St. v. Netto kl. 8.00
• Ankomst Stevnsfortet ca. kl. 10.00.
• Rundvisningen starter 10.15.
• Afgang fra Stevnsfortet ca. kl. 13.00
• Ankommer til Rødvig Kro ca. kl. 13.15
• Afgang fra Rødvig Kro kl. 15.30
• Forventet hjemkomst til Hillerød ca. kl. 18.00
• Pris: 175 kr.
• Max 30 deltagere
Tilmelding og betaling senest den 19.05.2025
Husk dit navn og tur nr. 2025 – 4 både på tilmelding og betaling.
Turansvarlig: Steen Witzel tlf. 21276209 & Jytte Jepsen tlf. 26133797