Gå til indhold

Mit SL – se, hvad betyder det for dig

Socialpædagogernes medlemsunivers hedder Mit SL. Når du kommunikerer digitalt med fagforeningen eller a-kassen, sker det i Mit SL. Her kan du også se og opdatere dine medlemsdata.

Du skal logge på Mit SL, når du skal kommunikere med Socialpædagogerne.

Mit SL er et selvbetjeningsunivers, hvor du kan kommunikere med din fagforening og a-kasse, opdatere dine oplysninger og fx se, hvem der er din TR.

Kan du ikke genkende din arbejdsplads?

Du kan opleve, at navnet på din arbejdsplads i Mit SL er et andet, end det du kender og kalder arbejdspladsen til dagligt. Det skyldes, at Mit SL trækker navnet på din arbejdsplads fra CVR-registret, hvor din arbejdsgiver har navngivet arbejdspladsen.

Tjek, at arbejdspladsens adresse er korrekt – er den det, behøver du ikke foretage dig mere. Kan du hverken genkende arbejdspladsens navn eller adresse? Så kan det skyldes, at du har skiftet job, eller er registreret forkert.

Du logger ind i Mit SL med MitID.

Hvis vi har registreret dit mobilnr. eller din e-mail, får du en mail og/eller en sms, når der er ny post fra Socialpædagogerne.

Du bør sikre, at vi har de rigtige kontaktoplysninger. Vi anbefaler derfor, at du tjekker dine oplysninger i Mit SL.

Det er vigtigt, du holder dig orienteret om de breve, vi sender til dig, da der kan være information, du skal reagere på. Får du ikke læst dem, kan det i værste fald betyde, at du mister en rettighed.

Er du medlem af A-kassen, kan det bl.a. gå ud over dine dagpenge eller efterløn.

Fordi vi samler al dialog med medlemmer et sted – i Mit SL.

Desuden passer vi på medlemmernes penge. Når vi har vores egen digitale løsning, behøver vi ikke længere bruge eBoks, som er et privatejet system, som er meget dyrt for Socialpædagogerne at bruge. 

Ja, når vi skal sende dokumenter med fortrolige personlige oplysninger frem og tilbage mellem medlemmer og Socialpædagogerne, skal vi naturligvis have en høj grad af sikkerhed.

Kravene til datasikkerhed stiger løbende, og vi udvikler tilsvarende løbende systemer, der kan leve op til kravene.

Med Mit SL har vi et system, som er fremtidssikret, når det kommer til datasikkerhed. 

Får du udbetalinger fra A-kassen, skal du bruge Mit SL til dagpenge/efterlønskort mv.

Har du brug for hjælp eller vejledning, er du meget velkommen til at kontakte os på tlf. 7248 6010.

TR-området er blevet en del af Mit SL. Du skal derfor kun logge ind et sted. I kraft af din TR-rolle, vil du have et særligt område, hvor du finder Værd at vide og medlemsopslaget. 

Kan du ikke modtage posten digitalt, har du måske mulighed for at blive fritaget. Det gælder, hvis du opfylder én af fritagelsesgrundene. Det kan fx være en fysisk eller kognitiv funktionsnedsættelse, som hindrer dig i at modtage post digitalt.

Mit SL virker også på mobilen og er nemt at tilgå.

Bliv medlem