Artboard 1 no disagree x error
Skift site
Menu
TTEMA: Ledere

Ledercoaching – få professionel coaching og sparring på din lederrolle

Har du brug for at udfordre og udvikle din lederrolle eller få sparring til selv at kunne finde løsninger på dine ledelsesudfordringer og dilemmaer? Så kan du som leder og medlem hos Socialpædagogerne få gratis coaching på din lederrolle

Socialpædagogernes Ledercoaching er et tilbud til dig, som har brug for sparring på din lederrolle og oplever udfordringer. Vores coach hjælper dig gennem samtaleteknikker og spørgemetoder til at udvikle dig som leder og selv finde frem til egne løsninger på udfordringer i din ledelsespraksis.

Coaching skal ses som et reflektionsværktøj, som styrker dine evner til selv at finde løsninger og se perspektiver på dine udfordringer. Det er en metode som handler om at du opdager og udnytter eget potentiale.

Coaching er et udviklingsforløb som skaber forandring for dig som leder, for din medarbejdere og dine øvrige relationer, og du vil udvikle dig både personligt og som leder.

Sådan får du hjælp

Kontakt vores tilknyttede coach Naja Amelung for nærmere aftale på mail: kontakt@najaamelung.dk

Oplys i mailen dit fulde navn og fødselsdato.

I din indledende dialog med Naja afdækker hun dine ønsker og behov, hvorefter I aftaler, hvornår I opstarter et coachingforløb.

Som medlem af Socialpædagogerne får du op til 3 timers gratis coaching. Typisk varer en session 1 time, og det foregår som et onlinemøde via Zoom.

Der er fuld tavshedspligt, og dit medlemskab tjekkes i en procedure, der sikrer din anonymitet i forhold til Socialpædagogerne.

Hvem er din coach?

Naja Amelung er international ICI-certificeret coach og Master i Organisationsudvikling og Ledelse. Hun har i mange år arbejdet som coach og konsulent og har et stort kendskab til det specialpædagogiske felt og fagområde. Naja har selv været leder og varetaget ledelse af ledere samt store personalegrupper. Derfor kender hun til livet på ledergulvet og den slidsomme vej, der kan være fra ide til resultat. Du garanteres derfor sparring i øjenhøjde og en sikker forståelse for typiske ledelsesmæssige udfordringer.

Kan en coach hjælpe mig?

Om du er ny eller erfaren leder, så opstår der løbende udfordringer i dit arbejde. Det kan handle om din rolle som leder, dine medarbejdere, relationer mv. Her er nogle eksemplar på ledelsesdilemmaer, hvor en coach kan hjælpe dig.

  • Hvordan finder jeg min egen personlige lederidentitet?
  • Jeg føler mig ikke tilstrækkelig.
  • Hvordan siger jeg nej?
  • Hvordan går jeg fra at være en del af medarbejdergruppen - til at være leder?
  • Jeg føler jeg skal være til rådighed 24/7. Hvornår må jeg lukke min dør?
  • Hvordan siger jeg farvel til en medarbejder?
  • Jeg trives ikke i mit arbejde.

Måske er det ikke lige disse udfordringer, som du oplever, men husk det er din hverdag og dine udfordringer som leder, der vil være i centrum i et udviklingsforløb.